Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2293417_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. november 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 209
(MOF alm. del) stillet 4. november 2020 efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål 209
Regeringen bedes redegøre for, hvordan man sørger for tilladelser til de forskellige bortskafningsmetoder
til de mink regeringen aktuel nedslagter?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”For så vidt angår bortskaffelse af mink ved nedgravning har
Fødevarestyrelsen hjemmel til nedgravning
af pelsdyr. jf. bekendtgørelse om tilladelse til nedgravning af dyr nr. 1567 af 5. november 2020 § 3
”Pelsdyr
kan nedgraves på områder, der er udpeget af Naturstyrelsen. Stk. 2. Nedgravning, jf. stk. 1, skal
ske efter Fødevarestyrelsens anvisninger”
Derudover finder Miljøstyrelsens bekendtgørelse om nedgravning af pelsdyr efter miljøbeskyttelsesloven
nr. 1569 af 6. november 2020 samt lov om miljøvurdering af planer og programmer af konkrete projekter
nr. 973 af 25. juni 2020 , hvor der jf. § 4 stk. 1 kan dispenseres fra miljøbeskyttelsesloven anvendelse i
forbindelse med nedgravning af pelsdyr.
For så vidt angår bortskaffelse via affaldsforbrændingsanlæg, skal anlæggene registreres efter artikel 23 i
forordningen om animalske biprodukter, hvis de skal modtage og forbrænde aflivede raske mink og
slagteaffald. Fødevarestyrelsen håndterer anmodninger om godkendelse
efter denne artikel.”
Rasmus Prehn
/
Nikolaj Veje
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk