Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2294193_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 199 (MOF alm. del) stillet den 3. november efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 199
”Vil
ministeren oplyse, hvilke tiltag der påtænkes for at få bedre data om spildevandsudledninger,
f.eks. flowmåling?”
Svar
Alle renseanlæg over 2.000 PE (personækvivalent) skal i dag have en såkaldt flow-måling på den
udledte mængde af renset spildevand. Dertil skal renseanlæggene udtage et bestemt antal prøver i til-
og afløb, som skal analyseres af et akkrediteret laboratorium for bl.a. indholdet af næringsstoffer og
iltforbrugende organisk stof i spildevandet. En rapport fra Miljøstyrelsen viser, at den nuværende
sensorteknologi endnu ikke er på et stadie, hvor det er muligt automatisk at analysere for
næringsstoffer og iltforbrugende organisk materiale.
I forhold til overløb af spildevand har jeg igangsat en række projekter, der skal give bedre data, hvilket
skal forbedre den fremtidige regulering:
Opdateret PULS-databasen hvor kommunerne indberetter overløb i.
Gennemført en undersøgelse for at nedbringe usikkerheden på data om overløb gennem bedre
modeller og målinger. Rapporten er vedlagt som bilag.
Ændret spildevandsbekendtgørelsen, så kommunerne er endnu stærkere forpligtet til at
indberette data end tidligere.
Forbedret datagrundlag for næste generations vandplaner ved at lave ekstra
faunaklassevurderinger og besigtigelser ved overløb.
Undersøgelsen af mulighederne for at nedbringe usikkerheden på data om overløb viser, at der er
betydelige omkostninger forbundet med at sætte krav om flow-målinger ved alle overløb. Regeringen
har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, hvorvidt der skal ske en større anvendelse af fx flow-
målinger ved overløb.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk