Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2294024_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 30. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 196 (MOF alm. del) stillet den 3. november 2020 efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 196
”Vil
ministeren redegøre for, hvilke muligheder Miljøstyrelsen har for sanktioner over for kommuner,
der indberetter fejl og manglende indberetninger for både mængde og indhold til PULS-databasen for
spildevandsoverløb?”
Svar
Kommunerne skal i henhold til dataansvarsaftalens bilag 4 indberette oplysninger om regnbetingede
udløb i PULS-databasen. I 2019 blev kommunernes indberetningspligt indføjet i
spildevandsbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen har hvert af de seneste fem år henvendt sig til alle kommuner og vedlagt en opgørelse af
kommunes registreringer i PULS-databasen. Miljøstyrelsen har i det udsendte materiale markeret de
steder, hvor datagrundlaget er mangelfuldt eller ikke er i overensstemmelse med styrelsens
datatekniske anvisning for indberetning af regnbetingede udløb.
Miljøstyrelsen udsendte særskilte rykkerbreve i efteråret 2018 til 10 kommuner, hvor datagrundlaget i
PULS-databasen var særligt mangelfuldt. I efteråret 2019 fik Miljøstyrelsen desuden en ekstern
konsulent til at hjælpe fem kommuner med at få datagrundlaget i databasen opdateret. Miljøstyrelsen
har endvidere i brev til kommunerne den 1. oktober 2020 erindret kommunerne om deres forpligtelser
iht. spildevandsbekendtgørelsen om opdatering og løbende ajourføring af retsgrundlag og grunddata i
PULS-databasen.
Miljøstyrelsen har ingen muligheder for direkte at sanktionere kommunerne ved mangelfuld
indberetning.
Lea Wermelin
/
Kristian Hovgaard Juul-Larsen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk