Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2294591_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. december 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 193 (MOF alm. del) stillet 3. november 2020 efter ønske
fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 193
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorledes producentansvaret for fiskeriredskaber skal
forståes i forhold til. at producenterne ikke er ansvarlige for henkastet affald, herunder
om det er korrekt forstået, at producenter ikke har ansvaret for såkaldte spøgelsesnet
efterladt i havet?”
Svar
Producentansvaret for fiskeredskaber, der indeholder plast, er en del af EU-direktivet om reduktion af
visse plastprodukters miljøpåvirkning (engangsplastdirektivet), Der er ikke i direktivet krav om, at
producenterne har ansvaret for hverken henkastet affald eller efterladte fiskeredskaber.
I direktivet er der bestemmelser om, at de enkelte medlemsstater skal indrapportere de markedsførte
mængder af fiskeredskaber, samt fastsætte et nationalt minimumsmål for indsamling af
fiskeredskaber, der indeholder plast, til genanvendelse. Dette vil øge fokus på, at fiskeredskaberne ikke
ender i havet, men indsamles korrekt, og dermed vil kunne genanvendes i større omfang, end det sker
i dag. Ligeledes er der krav om, at producenterne skal afholde alle nødvendige omkostninger til
affaldshåndtering af de udtjente fiskeredskaber, samt til oplysningstiltag vedrørende fiskeredskaber,
der indeholder plast, med henblik på at reducere mængderne af henkastet affald.
Producentansvaret for fiskeredskaber, der indeholder plast, skal være implementeret senest 31.
december 2024.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk