Den 27. november 2020
Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 192 (MOF alm. del) stillet
2.november efter ønske fra Miljø og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 192
”
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 30/10-20 fra Bæredygtigt Landbrug
om offentliggørelse
af tal for kvælstofudledningen, jf. MOF alm. del - bilag 82?”
Svar
Jeg kan oplyse, at Miljøstyrelsen har svaret samlet på ministeriets vegne. I svaret
oplyser Miljøstyrelsen, at:
”Miljøstyrelsen kontaktede samme dag og umiddelbart efter konferencen Aarhus
Universitet, som over for styrelsen understregede, at kvælstofudledningen for 2019
ikke er opgjort endnu. Denne opgørelse foreligger først med NOVANA-
afrapporteringen for 2019, som er forsinket pga. den mulige fejlestimering i DMI’s
nedbørsdata. NOVANA-afrapporteringen for 2019 forventes klar i første del af
2021.”
Miljøstyrelsen oplyser endvidere, at samme budskaber blev givet på et møde med
ekstern deltagelse, hvor også Bæredygtigt Landbrug deltog, den 28. oktober 2020,
hvor emnet blev drøftet.
Forfatteren til NOVANA rapporten om Stoftransport på Aarhus Universitet har
udtalt sig til pressen, hvoraf det fremgår, at udledningen af kvælstof i 2019 endnu
ikke er opgjort.
Der arbejdes fortsat på at opgøre målbelastningen i det omfattende arbejde, der er
i gangsat for at opdatere de marine modeller m.v.
Lea Wermelin
/
Lidde Bagge Jensen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk