MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/10-20 fra Knud Jeppesen, Jelling om redegørelse omkring kommunernes håndtering af spildevand, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

0. Redegørelse omkring kommunernes håndtering af spildevand.

Formål.

Knud Jeppesen oktober 2020.

Baggrunden for de efterfølgende eksempler med forskellige data og beregninger, er den store fejlmarginen på data og miljøbelastning, der

kendetegner den måde hele spildevandsdelen i kommuner og spildevandselskaber forvaltes på. Og politisk må der mangle enten vilje eller muligheder i

Miljøstyrelsen, når de mange eksempler viser så store fejl og mangler, uden der er nogen former for konsekvenser.

Især når man som moderne landmand dagligt skal efterleve en masse regler og krav som alle andre virksomheder. Men den store forskel

ligger i den måde hvorpå krav og regler håndhæves. I landbrug og andre virksomheder opleves masser af uvildige kontroller, sanktioner og flere tilfælde

politianmeldelser og bøder. I mange tilfælde, hvor natur eller miljø overhovedet ikke er blevet belastet, men der udstedes alligevel store sanktioner og

bøder for administrative og til tider ubetydelig fejl.

Når dette sammenholdes med det der beskrives og vises i de efterfølgende dokumenter, opleves det som dybt uretfærdigt. Det kan ikke

være rigtigt, at de myndigheder der kontrollerer landbrug og virksomheder på mange fronter med stor nøjagtighed, er de samme som lader både

indberetninger og fysisk kontrol med spildevandets håndtering i kommunerne udføres så tilfældigt. Ja meget af det er der overhovedet ingen kontrol på.

Med en del forurening af natur og miljø til følge.

I et moderne samfund i 2020 kan det ikke være rigtigt, at den ene del

af sa fu det skal elastes efter ”forure ere

oplever besparelser på at tilsidesætte kravene og derved forurene natur og miljø.

etaler” de ise og de a de del

Og landbrugets krav og regler strammes gang på gang med en intension om at skabe et bedre miljø ud fra nogle delvis målbare, men mest beregnede og

flytbare mål. Der bør gælde de samme krav til stramninger i kommunernes håndtering af det spildevand, de tager sig betaling for at behandle på

samfundets vegne. Krav til renseanlæg kan ikke være over 30 år gamle og så være tidssvarende.

Mit mål med dette er ikke at hænge personer, kommuner eller forsyningsselskaber ud som syndere, men de er kun medtaget for at vise de

store problemer der er med håndteringen af spildevand. Mit håb er, at det kan vise forbrugere, embedsfolk, politikere de store problemer der er og at der

politisk skal tages hånd om det snarest. Især når der arbejdes med nye vandplaner, må det være oplagt at tage tingene op til kraftig revision. Står meget

gerne til rådighed med yderlige oplysninger.

Venlig hilsen

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om kommentar til henvendelse af 28/10-20 fra Knud Jeppesen, Jelling om redegørelse omkring kommunernes håndtering af spildevand, til miljøministeren

Knud Jeppesen

Tørringvej 30

7300 Jelling,

Tlf. 21771856

[email protected]

Dokumentliste spildevand. 2020.

Knud Jeppesen oktober 2020.

1. De største spildevandsproblemer.

Hvad er et overløb? Hvorledes beregnes indhold af næringsstoffer i overløb. Krav til rensning. Tilsyn med kommunerne. Afgift på overløb?

Sanktioner eller mangel på samme.

2. 55 kommuners indberetninger til PULS-databasen.2.0

Forklaring til og eksempler på hvordan 55 kommuner med de fleste eller største fejl har indberettet deres egne tal til PULS databasen. Med

kommentarer til de enkelte kommuner.

Beregninger på hvor meget større udledningerne er, hvis Miljøstyrelsens anvisninger for indhold af næringsstoffer i overløbsvand var brugt korrekt.

3. Antal overløb med urenset spildevand 2019.

Forklari g til og ekse pler på h orda de ye i d eret i gse hed ”a tal o erlø ” hå dteres i

. Det iser

stort antal gange med overløb. Det indikerer, at der kan være op til 150.000 gange med overløb på et år!

Klip fra kommuner med et meget stort antal overløbs indberetninger.

a ge o erlø ssteder

med meget

4. Kommunernes manglende indberetning af overløb og næringsstoffer.

Hovedskema for alle kommuner minus Kbh. der viser mængden af næringsstoffer der udledes ud over det der indberettes ved korrekt

indberetning. Underskemaer der forklarer tallene.

5. Antal overløb med urenset spildevand 2019.

Nyt i 2019 er, at der skal indberettes antal gange det enkelte overløbssted har haft overløb.

47.615 er oplyst, men tallet er måske 150.000 gange på et år.

6. København separatkloakerede regnvandsoverløb 2019.

Et eksempel på at separatkloakerede indberetninger også er meget mangelfulde. Selv i

2019

” ed ye og edre i d eret i ger”

7. De 60 største overløbssteder i 2019.

Liste med de udløbssteder med de største overløbsmængder for 2019. Store mængder.

8. Eks. på udledningskrav ikke er overholdt.

Kommunes tilladelser til overløb er ikke overholdt og der sket merforurening uden konsekvenser.

9. Guldborgsund udledningstilladelser uden VVM.

Et eksempel på hvordan kommuner kan tilsidesætte VVM-screening på egne udledningstilladelser til renseanlæg, overløb mm. Selv i Natura 2000

områder.

10.

Overløb Guldborgsund renseanlæg.

Eksempel på et renseanlæg der udleder store mængder urenset spildevand uden at melde overløbet ind til PULS databasen som kommunen

har pligt til.

11.

12.

Ingen fald i udledning fra renseanlæg i 20 år.

Punktkilderapport der viser, at når der ikke stilles større krav til rensning, så formindskes udledningen af næringsstoffer heller ikke.

Spildevandstal for Næstved Kommune.

Eksempel på kommune der har indberettet mange misvisende tal for overløb 6 år i træk uden konsekvenser. Selv i 2019. Derned en stor

merforurening uden konsekvenser. Tillige en landmand der får bøde på 60.000, - for samme mængde kvælstof, dog kun med fejl i

registreringen!

13.

Spildevandstal Vejen Kommune.

Eksempel på kommune der har indberettet mange manglende tal for overløb 5 år i træk uden konsekvenser. Selv i 2019. Formentlig meget

stor merforurening i forhold til oplyst.

14.

Trussel om politianmeldelse og bøde for uheld.

Eksempler på de krav og konsekvenser der er for landbrug, der har enten været uheldig eller lavet indberetningsfejl uden det har påvirket

miljøet negativt.

15.

Landbrugsstyrelsen vil politianmelde flere landmænd.

Viser hvordan der politianmeldes i landbruget for manglende indberetninger. Utrolig administration i forhold til ligegyldigheden med

indberetningen i PULS-databasen.

16.

Ordforklaring BI5, COD og organisk stof.

Forklaring af de forkortelser og fagudtryk der bruges i databasen.

De største spildevandsproblemer.

Forklaring af de største problemer, der medvirker til manglende gennemskuelighed og upålidelige indberetninger af

spildevandets belastninger af vand- og havmiljøet i Danmark.

Knud Jeppesen oktober 2020.

Overløb:

Hvad forstås ved 1 overløb?

Ingen definition.

Hvor længe skal spildevand løbe ud for at det betegnes som 1 overløb. Det kan være overløb i 2 min -20 min eller 2 gange om dagen eller 1 gang pr døgn.

Hvor længe skal der være pause inden, at det tælles som 2 overløb.

Hvor stor mængde skal der til for at det tælles som overløb

–

et skvulp

–

10 m

- 100 m

eller?

Det er op til de enkelte kommuner/forsyninger. Der er ingen standard og derfor er det svært at sammenligne overløb mellem de forskellige steder.

Indhold af næringsstoffer i overløb af urenset spildevand:

Der er ikke faste procedurer omkring indberetning af indhold af næringsstoffer i den mængde urenset spildevand der kommer ud ved overløb. Når kun

ganske få kommuner har indberettet rigtigt bare 2 år i træk, mens resten har indberettet med fejl 4-5 år i træk, er der noget helt galt med systemet. Og de

standardtal der anvises af Miljøstyrelsen, er ca. 20 år gamle, bortset fra fosforindholdet der er justeret i 2020.

Der kan være fejl på flere hundrede procent i både mængde og indhold. Tallene fra 2 store renseanlæg Lynetten og Damhusåen i Kbh. er målt og viser 3-5

gange så stort indhold af næringsstoffer som standardanvisningstallene fra Miljøstyrelsen.

Tilsyn:

Miljøstyrelsen laver tilsyn med renseanlæg rundt hos forsyningsselskaberne. Ved fejl udstedes der henstilling om forbedringer. Ingen sanktioner. Det

samme for grove, mange og åbenlyse fejl i PULS databasen. Ingen sanktioner. Selv ved ulovlig udledning af spildevand over de givne tilladelser gives der

ku he stilli g o for edri ger og ”ko

u e har edtaget for edri ger i de for et år eller . Så er der i ge gru d til sa ktio er”.

Krav til rensning af spildevand:

De krav der stilles til renseanlæggene til indholdet af næringsstoffer i det vand de udleder efter endt rensning er ikke ændret siden de blev indført i 1987.

Det er 33 år siden. 2 Vandmiljøplaner uden stramninger. Det er vel hovedårsagen til, at udledningen af næringsstoffer har været den samme i over 20 år

fra renseanlæggene. Ingen forbedringer!

Der betales kun afgift af de næringsstoffer der udledes efter endt rensning.

Hvad med de nye vandområdeplaner der forberedes

–

er der heller planlagt stramninger i disse?

Disse nugældende krav er fra 1987! De bør strammes snarest!

Afgift overløb:

Der betales ikke afgift af de næri

gsstoffer der udledes direkte i ature fra o erlø

ed ure set spilde a d. Så ”straffe ” for at forure e er e

besparelse til både rensning og ingen afgift af overløb. Hvilket incitament giver det kommunerne til at udvidekapaciteten på anlæg, for at undgå overløb?

INGEN.

Der bør indsættes flowmåling af alle overløb af en vis størrelse, med prøveudtagning for at kunne måle mængde og indhold.

Der bør indføres en strafafgift på forurening med næringsstoffer, som i alle andre virksomheder. Og bøder hvis det ikke overholdes.

Fysisk mængde organisk stof:

Der bør indføres pligt til at indberette den fysiske mængde organisk stof (iltforbrugende) der udledes. Man måler det visse steder (SS). Dette for at

synliggøre den fysiske mængde der udledes til naturen og som er langsom omsættelig og derved skaber problemer på bunden af søer og

fjorde.

Sanktioner:

Hvordan kan kommuner indberette med store fejl på antal overløb -antal overløbssteder -mængden af spildevand -indholdet af næringsstoffer

–

i op til 5

år i træk uden sanktioner. Derved udledes store mængder næringsstoffer uden at være indberettet og dermed belaste vandmiljøet meget mere end

oplyst. Op til 10 gange så meget.

Og den ekstra mængde tilskrives landbrugets påvirkninger med næringsstoffer, som dermed straffes for andres lemfældige omgang med udledning af

næringsstoffer.

H orfor skal ko

u er ikke ko pe sere for udled i g af æri gsstoffer ed at ”la e i i ådo råder –

så efterafgrøder

–

plante træer

–

krav til

overdækning af gyllebeholdere

–

.” so

l.a. er kra til la d ruget efter ”forure ere etaler pri ippet”?

Alle andre virksomheder der indberetter til centrale styrelser, får påbud, sanktioner, politianmeldelser og bøder ved fejl og især ved gentagne

overtrædelser.

Tilladelser overløb:

Meget mærkeligt system hvor kommunerne giver deres eget forsyningsselskab tilladelse til overløb med urenset spildevand. De giver tilladelse til mængde

og antal gange om året der må være overløb. Uden Miljøstyrelsen eller uvildige instanser skal godkende disse. Mange tilladelser er fra Amternes tid og fra

dengang renseanlæggene ikke var så velfungerende og derved er tilladelserne formodentlig lavet meget større dengang.

ALLE TILLADELSER TIL OVERLØB BØR FORNYES MINDT HVER 10. ÅR.

Kommunerne skal indberette tilladelserne til overløb i PULS. Men kun nye tilladelser. Det må da være et enkelt krav, at de skal indberette ALLE gamle,

men nugældende tilladelser på alle overløbssteder.

Det er da såre enkelt med nutidens it- udstyr og scannere, så der er central tilgang til alle. Hvordan skal nogen ellers kunne kontrollere at de overholdes?

Miljøstyrelsen aner simpelt hen ikke om der er tilladelser til de alle overløbssteder og om de overholdes. Det er kommunerne selv der skal kontrollere om

de selv overholder deres egne tilladelser. Grotesk.

Tilladelser renseanlæg:

Kommunerne giver deres egne forsyningsselskaber udledningstilladelser til deres egne renseanlæg ved nybyg eller udvidelser. Uden andre uvildige

instanser skal godkende.

De kan selv vurdere,

at det ikke er nødvendigt med en VVM-screening for virkninger på miljøet. Noget alle andre virksomheder

skal bekoste og efterfølgende opfylde. De kan selv vurdere, at det ikke har væsentligt indvirkning på dyr og planter, selvom der sendes spildevand

igennem NATURA 2000 område og derved selv godkende dette.

Kommunen kan selv vurdere, at hvis der ikke sker bygningsændringer, kan de gamle beregninger ligge til grund for en ny tilladelse, selvom der sker

udvidelse af kapaciteten på renseanlægget.

Kommunens krav til andre virksomheder der ønsker udvidelser, er normalt en ny VVM som forfra beregner hele virksomhedens belastning efter

ombygning og dermed skal opfylde de sidste nye regler og krav for hele virksomheden efter endt ombygning.

3. 55 kommuners indberetninger til PULS-databasen.

Eksempel der forklarer de efterfølgende tabeller.

Knud Jeppesen oktober 2020

Dette er 5 års tal for alle landets kommuner minus København, grundet de indberetter målinger og udleder mængder med højt

indhold af næringsstoffer, fordi meget spildevand ikke er færdigrenset og lukkes direkte ud i Øresund:

2014 til 2018.

Udleder ca. 35 % mere N end indberettet.

Udleder ca. 35 % mere BI5 end indberettet.

Udleder ca. 40 % mere P end indberettet.

Udleder ca. 57% mere COD end indberettet

Disse tal er ud fra de antal m

overløb kommunerne har indberettet. Da der er rigtig mange overløbssteder, hvor

der er tvivl om den indberettede mængde, kan ovenstående % tal nemt være væsentligt større.

Der er desuden langt over 1000 (25 %) overløbssteder, der hvert år er indberettet med 0 i mængde. Det er

usandsynligt, at så mange overløbssteder ikke har et befæstet areal bag sig, som skal ganges med årsnedbøren

fra DMI. Derved vil der være overløb disse steder, selvom der ikke indberettes nogen mængde. Udledning af alle

disse næringsstoffer tælles således ikke med i det samlede billede. Så måske det nærmer sig halvdelen af

næringsstofferne der ikke er med i indberetningerne i PULS-databasen?

Ligeledes er der usikkerhed om mængderne og indholdet i overløbene, da det mest kun er modelberegninger og

der kun er flowmålinger af under 5% af overløbene.

Efterfølgende er så tallene fra over halvdelen af alle kommuner (55 stk.), der viser de kommuner med de største fejl. Der er også

fejl i alle de kommuner der ikke er vist i denne opgørelse. Der er ingen kommuner der har indberettet data med UDEN fejl i alle 5

år! Dette vidner om, at der slet ikke er styr på hvor meget urenset spildevand der udledes fra overløbsbygværkerne og især med

hvilket indhold af næringsstoffer. Der beviser også, at indberetningsformen og de mange udregninger og formler er nærmest

ubrugelige, når ingen kommunerne kan indberette korrekte og brugbare tal til PULS. Selvom kommunerne kan vælge og bruge

andre tal end dem fra normen uden begrundelse, viser det, at der slet ikke er harmoni i den mængde næringsstoffer der udledes i

forhold til de oplyste tal.

Assens:

store afvigelser på næringsstoftal undtagen COD. De 2 seneste år viser forbedringer og færre overløbssteder.

Ballerup:

Kun 3 overløbssteder men en kæmpe mængde -tyder på for lav kapacitet på anlæg. Ikke store gule minustal!

Billund:

Store fejl i mængder -samme antal overløbssteder, men den lille mængde i 2016-17 kan ikke passe. Dermed er der udledt en del mere end

indberettet.

Bornholm:

Store svingninger i mængde på de samme 100 overløbssteder! Falder til 10% på et år. Næringsstoffer er RIGTIG meget forkerte. Langt under

halvdelen indb. COD er katastrofal indb!

Brøndby:

Overløbsmængder pludselig steget til 3 gange så meget i 2017? Korrekt indberettet med næringsstoffer i 2017+2018, så ok her.

Dragør:

Kun et overløbssted og så er der ikke engang styr på det. Indb. LANGT under normen. Udledt meget mere end indb. - flere tal 5 gange så lave som

korrekt.

Esbjerg:

Store overløbsmængder og fejl i indb. i forhold til korrekt, dermed noget større udledninger af næringsstoffer.

Faxe:

Kun 20 overløbssteder men store mængder! Langt over 50% af de udledte næringsstoffer er ikke indberettet. COD-tal er indb. katastrofal lavt!!!

Fredensborg:

Usandsynlige små overløbsmængder til 26 overløbssteder. Alligevel er tallene indb. meget forkerte og langt under 2/3 af det de skal være!

Der har derfor været meget større udledning end indb.

Fredericia:

2016+2017-2 år med nøjagtig samme tal kan ikke være korrekt grundet forskellige regn data. Kun �½ N indb. + store fejl i resten. Meget større

udledninger end indb.

Frederikssund:

Små overløbsmængder i forhold til antal udløbssteder. Store fejl i indb. tal -langt under �½ delen er indb.= stor merudledning.

Fåborg:

Store udsving i mængde= fejl. Mærkeligt at 2016 er mindre end tørkeåret 2018! Store fejl i indb. tal = væsentlig større udledninger end indb.

Gentofte:

Store udsving i overløbsmængde trods samme antal overløbssteder. Tørken 2018 har ikke givet så store fald i andre kommuner. Store fejl i

tallene de første år, men en af de meget få kommuner, der har indberettet rigtige tal 2 år i træk (2017+2018). Forbedring trods alt.

Glostrup:

2 udløbssteder uden tal i alle år. Det lyder usandsynligt -der må være regn data på disse steder også.

Guldborgsund:

Virkelig mange overløbssteder! En del svingninger i overløbsmængden som virker meget små i forhold til de mange overløbssteder. Indb.

tal er ca. 50% mindre en korrekte tal! = store merudledninger af næringsstoffer.

Halsnæs:

over 50 % merudledning i forhold til indberettede tal.

Hedensted:

Fejl i alle udledningstal i forhold til indb.= merudledning af næringsstoffer.

Herning:

Udløbssteder reduceres fra 106 til 83 men udledningen stiger fra 2016 til 2017? Udledningen er noget højere end indberetningen!

Hillerød:

Frygtelig rod i mængder af overløb på samme antal overløbssteder! Fra ca. 100 ts til 0,5 mill. m3 i 2016 og over 1 mill. i 2017.Og dermed

selvfølgelig også i tallene for næringsstofferne. Simpelt hen fuldstændig ubrugelige tal. Formentlig væsentlig større udledninger end indb.

Hjørring:

Indberettede tal for udledning af næringsstoffer er meget svingende.

Holbæk:

Store udsving i mængde overløb, især fordi antal overløbssteder bliver mindre, men samme mængde. Men små mængder i forhold til antal

overløbssteder. Der udledes over 50 % flere næringsstoffer end der indberettes.

Holstebro:

Store udsving i mængder overløb på de samme antal overløbssteder = fejl. Mærkeligt at 2016 er mindre end tørkeåret 2018! Der udledes ca.

50 % flere næringsstoffer end der indberettes.

Horsens:

Meget store overløbs mængder og mange overløbssteder! Over 2 mill. m3 hvert år! Det svarer altså til 5.500 m3 om dagen eller 150 lastbiler

hver dag med urenset spildevand direkte ud i vandmiljøet! Tilligemed næsten dobbelt så stor udledning af næringsstoffer som indb. og så på stor

mængde.

Hvidovre:

Kæmpestore udsving i overløbsmængder. Tørkeår 2018 højere end 2016? 2015 10 gange så høj som 2018? Rod i indb. af næringsstoftallene -

nogle for høje andre for lave. Simpelthen upålidelige tal og det burde ikke kunne forekomme!

Ikast-Brande:

store udsving i overløbsmængder. Tørkeår 2018 højere end 2016? Større udledning af næringsstoffer end indb.

Kalundborg:

Lyder usandsynligt med så små overløbsmængder til 72 overløbssteder 4 år i træk. 2 år med samme tal = fejl. Tørkeår 2018 er tallet 20 gange

højere e d ” or alåre e” Grotesk. Udled i gstalle e er ærdiløse og der har sel følgelig æret e

eget større udledning

end indb. Meget større.

Kerteminde:

Store fejl i overløbsmængder. 2017 og 2018 kan ikke være det samme! Der udledes over 50 % flere næringsstoffer end der indberettes.

Upålidelige tal.

Kolding:

Store udsving i overløbsmængder-2014+2017 usandsynlig lave= fejl. Der udledes væsentlig flere næringsstoffer end der indberettes.

København:

Store udsving i overløbsmængder. KÆMPESTORE MÆNGDER. BEMÆRK AT HER ER NÆRINGSSTOFTALLENE VÆSENTLIG HØJERE END DE

KORREKTE TAL. Det skyldes, at her måles indholdet og viser således, at der lukkes meget større mængder ud end efter beregningerne. Det betyder, at det

ikke er renset færdig og der lukkes meget store mængder næringsstoffer direkte i Øresund. Især tallene for organisk stof er meget højere

–

BI5 er 5 gange

så høj som forskrifterne beregner.

Køge:

Store udsving i overløbsmængder. 2016 og 2018 er upålidelig. Kun indb. under �½ delen af udledningen af næringsstoffer!

Lejre:

Der udledes op til 50 % flere næringsstoffer end der indberettes

Lolland:

Antal overløbssteder falder til det halve i 2016, men mængden er den samme? Tørkeår 2018 er næsten dobbelt så høj som de øvrige år. Måske

fejl i alle de andre år? Der udledes væsentlig flere næringsstoffer end der indberettes.

Middelfart:

Stort fald i antal overløbssteder i 2018, men stort overløb selvom det er tørkeår -større end foregående år. Der udledes flere næringsstoffer

end der indb.

Norddjurs:

Store udsving i overløbsmængder og tørkeår 2018 er stor i forhold til regnvejrs år 2017. Mærkelige udsving i udledningstallene. Der udledes

flere næringsstoffer end der indberettes.

Næstved:

Udsving på over det halve i overløbsmængder! Tørkeår 2018 med færre steder, men større udløbsmængde end 2016? Store fejl i tallene. Der

udledes væsentlig flere næringsstoffer end der indberettes.

Odder:

11 steder uden overløb. USANSYNLIGT. Uforståeligt det kan forekomme så mange år i træk! Værdiløse tal. Der udledes væsentlig flere

næringsstoffer end der indberettes.

Odense:

Samme antal overløbssteder, men store udsving af overløbsmængden. Under den halve overløbsmængde i år 2017.+18. Usandsynligt at tørkeår

2018 er det samme i forhold til regnvejrs år 2017. Der udledes flere næringsstoffer end der indberettes.

Randers:

Store udsving i overløbsmængder. Der udledes over 50 % flere næringsstoffer end der indberettes.

Ringsted:

Antal overløbssteder reduceret fra 114 til 3 på et år! Overløbsmængde falder med 90 %? Usandsynligt. Der udledes op til 5 gange så mange

næringsstoffer end der indberettes. Upålideligt materiale.

Roskilde:

Meget små mængder i 3 år på samme antal overløbssteder. Derefter 10 gange så store overløbsmængder? = meget større udledninger. Øvrige

tal også upålidelige.

Silkeborg:

Mange overløbssteder, men meget små overløbsmængder i forhold til andre kommuner. Der udledes flere næringsstoffer end der indberettes.

Skive:

Mange overløbssteder og pludselig dobbelt så stor overløbsmængde fra 2016 til 2017? Eller nærmere tidligere alt for lille. Der udledes væsentlig

flere næringsstoffer end der indberettes.

Slagelse:

store udsving i antal overløbssteder og store udsving i overløbsmængder. Totalt upålideligt. Her er næringsstoftallene indb. højere end korrekt

beregnede?

Skanderborg:

Udledning af næringsstoffer er 1/3 højere end indb.

Svendborg:

Steder faldet fra 96 til 75 steder men mængden er steget? Næringsstofudledninger op til 50% højere end indb.

Sønderborg:

Pludselig flere overløbssteder men overløbsmængden er mindre?

Tønder:

Antal overløbssteder steget, men overløbsmængde er faldet til 1/3? Udledning af næringsstoffer er 3 gange så høje som indberetninger!!

Vejen:

Store variationer i antal overløbssteder. Meget usandsynlige små overløbsmængder i forhold til så mange overløbssteder! Øvrige tal er upålidelige.

Utroligt for flere år i træk!

Vejle:

Mange overløbssteder og store overløbsmængder. Halvering af overløbsmængde fra 2017 til 2018? Der udledes væsentlig flere næringsstoffer end

der indberettes.

Vesthimmerland:

Der udledes væsentlig flere næringsstoffer end der indberettes. Op til 5 gange så stor udledning som indb.!!! Upålidelige tal.

Viborg:

store udsving i overløbsmængder. Mange overløbssteder. Der udledes flere næringsstoffer end der indberettes.

Ærø:

Usandsynligt at overløbsmængden er faldet ca. 80 % på de samme antal overløbssteder? Udledninger af næringsstoffer er op til 5 gange så høj som

indb. Upålidelige -ubrugelige tal!!

Åbenrå:

kæmpestore fejl i indb. Udledninger af næringsstoffer er op til 5 gange så høj som indb. -ja COD har over 15 gange så høj udledning!!! Upålidelige

-ubrugelige tal!!

Ålborg:

Mange overløbssteder og store overløbsmængder. De sidste 2 år er næringsstoffer indb. rigtigt som en af de få kommuner.

Århus:

usandsynligt store udsving i overløbsmængder. 2016 kæmpe fejl i tal? Der udledes op 3 gange så mange næringsstoffer som der indberettes.

Upålidelige tal.

4. Kommunernes manglende indberetning af overløb og næringsstoffer.

Hovedskema med tal fra Miljøstyrelsens PULS database. ALLE kommuner MINUS København.

Forklares på efterfølgende sider.

Knud Jeppesen oktober 2020

Hovedskema opsplittet i mindre skemaer med forklaringer. Se evt. også side 7+8.

Skema 1

viser overløb af urenset spildevand samlet fra alle kommuner minus København (Forklaring følger) for årene 2014 til og med 2019.

Som det ses, er der over 4 -

o erlø ssteder dog ed falde de te de s. ”I d erettet” o erlø er de

æ gde ko

u er e har

eregnet de skulle

have udledt direkte ud i vandmiljøet. Kæmpe mængder uden København. Overløbsmængden svarer til al den gylle landbrugets dyr producerer i Danmark.

I dholdet af æri gsstoffer i husdyrgylle er æse tlig højere e d i ” e eskegylle”, e forskellen

er at landbrugets gylle bruges som vigtigt næring til

planterne på markerne, og at mængden fra urenset spildevand med næring lukkes direkte ud i vandmiljøet og vigtige næringsstoffer går til spilde som

kunne have gavnet markernes planter. Især økologiske, der i den grad mangler næring til plantevækst. De blå kolonner er de indhold af næringsstoffer

kommunerne har indberettet. De grønne rækker er det indhold af næringsstoffer der ville være i mængden hvis Miljøstyrelsens anvisningsskema for

indhold

ar a e dt korrekt. Der ed fre ko

er de gule felter, der iser h or eget i dre der er i d erettet e d der ”skulle” ha e

æret.

De gule felter viser reelt hvor meget større mængde af næringsstoffer, der er udledt til vandmiljøet end oplyst.

Skema 1.

Skema 2

viser gennemsnittet af de 6 år for alle kolonner. De gule % tal viser merudledningen af næringsstoffer og organisk stof i forhold til det der er

indberettet fra kommunerne. Dvs. at der udledes mellem 30 - og 50 % mere grundet dårlige indberetninger.

Skema 2.

Skema 3

viser: i 6 år er der i gennemsnit indberettet overløb fra 4748 steder årligt. Men i gns. 1360 af alle disse steder (over 25 %) har kommunerne

indberettet overløbsstederne med 0,00 m3 i mængde. Nogle enkelte overløbssteder kan være forbundne, så de udleder samme sted og derfor kun

beregnes/indberettes fra slutudledningsstedet. Men det kan ikke være rigtigt for så mange steder, når en overløbsmængde består af en beregning af

størrelsen på det befæstede areal der forsyner overløbet ganget med årsnedbøren. Et gennemsnit pr. overløbssted er 11.900 m3 pr år og hvis man så bare

tager 1100 af de 1360 steder med 0 m3 og ganger dem op med de 11.900 m3 pr sted, og bruger Miljøstyrelsens anvisninger på indhold af næringsstoffer,

ja så får man de tal i de grønne felter. Det er en merudledning som ikke er medregnet i PULS tallene og dermed en noget større forurening af vandmiljøet.

Skema 3.

Skema 2+3

viser både merudledningen grundet forkerte indberetninger af indhold i overløb og så mængderne fra de over 25 % overløb der kun er

indberettet med 0 m3 i overløbsmængde. Alle tal er i gennemsnit over 6 år. Som det ses i blå felt med

Indberettet N (kg/år)

er tallet 380.000, som er det

kommunerne har oplyst i 6 års gns. Det grønne felt med 495.000 kg N er den mængde der reelt er udledt efter Miljøstyrelsens anvisninger for indhold. Derved er der

udledt 115.000 kg N (det gule felt) mere end oplyst. Det er 30 % ekstra. Det grønne felt under med 145.000 kg N er det de 1100 overløbssteder der har 0 m3 i indb. reelt

har udledt, hvis de udleder det samme alle de andre steder. Så de 495.000 + de 145.000 kg N lagt sammen = med 640.000 kg N der reelt er udledt.

Og da kommunerne kun har indberettet de 380.000 i det blå felt og der reelt er udledt 640.000 m3, er der udledt 70 % mere end oplyst.

På samme måde med de næste kolonner for:

P - BI5 og COD.

Skema 2+3.

København er en af de få kommuner der flowmåler mængde og indhold i overløb. Men da de har store bypass udløb (ikke færdigrenset grundet

a gle de kapa itet) udleder de ed ”hal t re set” spilde a d ude sa

e la di g ed reg a d og derfor er i dholdet af

næringsstoffer væsentlig

højere e d ”sta dard” ereg i ger i de a dre ko

u er.

Nedenfor vises tal fra de 2 store renseanlæg i København. Der er i 2019 udledt ca. 4 mill. m3 og hvert anlæg udleder over 100 gange om året. Det har intet

med regnskyl at gøre. Det kan kun være manglende kapacitet. Det er altså over 75.000 m3 om ugen eller 11.000 m3 om dagen! HVER DAG. Og indholdet

af næringsstoffer er 2-3 gange højere end tabelværdier og for organisk stof(iltforbrugende) er udledningen 5 gange højere end tabelværdier.

Eller også er de beregnede tabelværdier for alle de andre overløb alt for lave?

Skema 4

viser overløbstal fra de 2 store renseanlæg i Kbh. De har udledt 4 mill. m3 tilsammen i 2019. I de grønne felter ses de tal der fremkommer ved at

bruge Miljøstyrelsens anvisninger for indhold i overløbsvand. Men målinger af indholdet i overløbet viser tallene i de blå felter tydeligt, at der er væsentlig

flere næringsstoffer i det målte overløb end Miljøstyrelsen anvisninger på beregnet indhold.

Fra dobbelt så meget og op til 5 gange så mange næringsstoffer, der udledes direkte ud i Øresund.

Skema 4.

Skema 5

viser, at der har i gennemsnittet for 6 år, har været 4748 overløbssteder med urenset spildevand som har udledt 41 mill. m3.

I de blå kolonner er indtastet de tal der svarer til indholdet af næringsstoffer og organisk stof i overløbsvand for 41 mill. m3 ud fra Miljøstyrelsens

standard tal.

De grønne kolonner viser hvor store disse tal ville være, hvis alle andre overløb havde samme indhold som disse 2 store overløb på renseanlæggene i Kbh.

Da næringsstofferne på renseanlæggene er målte, kunne man antage, at de standardberegninger der normalt bruges, ikke svarer til det reelle indhold,

grundet mange overløb andre steder heller ikke er fortyndet med store mængder regnvand, når der udledes hvad der svarer til flere gange om ugen.

Som det ses i de gule tal, ville udledning af næringsstoffer være mellem dobbelt så høj og helt op til 5 gange så høj for organisk stof (iltforbrugende).

Skema 5.

Summa summarum for gennemsnittet af 6 års PULS tal fælleskloakeret.

Alle kommuner minus København.

Antal overløbssteder med urenset spildevand fælleskloak.

Antal overløb indberettet med 0,00 m

i overløb

Antal m

overløb af urenset spildevand fælles kloakeret

Antal m

overløb hvis alle 4825 steder var med 14.000 m

4825 stk.

1360 stk.

48 mill. m

68 mill. m

= 28 % af alle.

= 14.000 m

pr. sted

= 28 % ekstra.

Hvis de indberettede tal for indholdet af næringsstoffer i overløb fulgte Miljøstyrelsens anvisninger:

Næringsstoffer:

30 % merudledning.

Iltforbrugende organisk stof: 50 % merudledning.

Hvis overløbssteder med 0 m

mængde i indberetning også fulgte Miljøstyrelsens anvisninger:

Næringsstoffer:

70 % merudledning.

Iltforbrugende organisk stof: 90 % merudledning.

Eksempel på beregninger af indhold i overløbsvand.

5. Antal overløb med urenset spildevand 2019.

Knud Jeppesen oktober 2020

Som noget nyt skal der i 2019 indberettes hvor mange gange de 4.365 steder hver har haft overløb i løbet af året.

Hovedproblemet er at der ikke er en definition af, hvordan et overløb beregnes!

I PULS databasen er der i 2019 indberettet data fra 4365 overløbssteder fra fælleskloakerede anlæg = enstrengede anlæg hvor spildevand og regnvand

ledes i samme rør til rensningsa

lægget. Det er der så ku e / af ko

u er e der har opfyldt kra et o at i d erette ”a tal o erlø ”.

Derfor er der ku ”a tal o erlø s-data” fra

o erlø ssteder ud af de .

steder. Dette s arer til at ku

% af ko

u er es o erlø ssteder er

i d erettet ed ”a tal o erlø .” Da der ku flo

åles få steder, er de fleste tal esti eret ud fra odel ereg i ger, h or a

simulerer de faktiske

forhold.

For de 1405 steder er der indberettet, at der har været overløb 47.615 gange

–

det er 34 gange pr. overløbssted i 2019

Hvis alle 4365 steder havde haft 34 overløb i gennemsnit i 2019, bliver det ca. 150.000 gange, hvor der er overløb af urenset spildevand direkte ud i

vandmiljøet! Det svarer til, at der over 400 gange om dagen er overløb et eller andet sted i Danmark.

Nedenfor er oplistet efter antal overløb på et år pr. udløbssted.

Disse steder har

o erlø der s arer til i dst e ga g o uge eller ere. Så ka o erlø e e ikke tilskri es ”kraftig reg eller sky rud” da det

langtfra

forekommer så ofte, men det må formodes, at være renseanlæggene der er underdimensionerede. Derved er koncentrationen af det urensede spildevand

væsentlig kraftigere, når der ikke er stor mængde regnvand med i røret.

Overløb mindst 52 gange om året (ca. en gang om ugen)

Overløb mindst 100 gange om året (ca. 2 gange om ugen)

Overløb mindst 200 gange om året (ca. 4 gange om ugen)

Antal steder med overløb der svarer til mindst 1 gang ugentligt eller mere =

162 stk.

98 stk.

24 stk.

284 stk. ud af 1405 er over 20 %

Det vil sige at 20 % af overløbsstederne har overløb af urenset spildevand hvad der svarer til mindst en gang om ugen. Helt op til 3-4 gange om ugen.

Nede for ises ”a tal o erlø ” for ko

u er. Alle har

eget høje a tal på rigtig

a ge af deres o erlø

med urenset spildevand.

Summa summarum for alle kommuner i 2019:

Antal overløbssteder med urenset spildevand fælleskloak.

A tal overlø ssteder

ed i d erettet ”a tal overlø ”

4365 stk.

1405 stk.

47.615 gange.

150.000 gange.

845 stk.

41.850.700 m

51.900.000 m

= 33 % af alle.

= 34 gange pr. sted

= 400 overløb pr. dag.

= 20 % af alle.

= 12.000 m

pr. sted

= 20 % ekstra

Antal overløb på de 1405 indberettede steder

Antal overløb hvis alle 4365 steder har 34 overløb i gns.

Antal overløb indberettet med 0,00 m

i overløb

Antal m

overløb af urenset spildevand fælles kloakeret

Antal m

overløb hvis alle 4365 steder var med 12.000 m

Antal overløbssteder med spildevand separatkloakeret

Antal m

overløb af urenset spildevand separatkloakeret

14.816 stk.

622.784.500 m

Eksempler på kommuner med indberetning af meget

høje ”a tal overløb”.

Lolland kommune.

Utroværdige tal,

13-14 steder med 200 gange overløb -selv med under 20 m3 i overløb. Utroligt ingen fanger så grove fejl.

Tillige ed er æri gsstoffer e i d . re ere e d re set spilde a d. Sel i

ed ” ye og for edrede datatal!”

Ringkøbing-Skjern kommune:

Voldsomme antal overløb

–

18 steder der har overløb med urenset spildevand hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja op til 4 gange om ugen.

Har i tet ed ” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode tlig heller ikke forty det op

større end indberettet. Selv små overløb over mange gange

–

lyder usandsynligt.

ed reg a d og æri gsstofudledningen

er meget

Skanderborg kommune:

Voldsomme antal overløb

–

16 steder der har overløb med urenset spildevand, hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja op til 4 gange om ugen.

Har intet med

” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode tlig heller ikke forty det op

større end indberettet. Selv små overløb over mange gange

–

lyder usandsynligt.

ed reg a d og æri gsstofudled i ge er

meget

Herning kommune:

Utroværdige indberetninger. 257 overløb fra flere steder med 0 m3. Problemet er reelt at der ikke burde indberettes med 0 m3, da der er et befæstet

areal og derved også overløb.

Voldsomme antal overløb

–

14 steder der har overløb med urenset spildevand hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja op til 5 gange om ugen.

Har i tet ed ” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode tlig heller ikke forty det op

større end indberettet.

ed reg a d og æri gsstofudledningen

er meget

Bemærk at de tal i øverste linje på de 74.100 m3 er røde -det betyder at

Miljøstyrelsen selv har udfyldt disse tal, grundet Herning kommune ikke havde

indberettet til tiden.

Så i pri ippet har iljøstyrelse ”gle t” at udfylde de æste 3 li jer i ske aet.

En landmand der ikke har udfyldt alle felter i sit indsendte gødningsregnskab

–

ikke har indberettet til tiden, får et brev i E-Boks og næste træk er en

direkte politianmeldelse og en bøde!

Kæmpe forskelsbehandling!

Horsens kommune:

Voldsomme antal overløb

–

langt over 25 steder der har overløb med urenset spildevand hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja op til 4 gange

om ugen. Og steder med betydelige mængder.

Har i tet ed ” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode tlig heller ikke forty det op

større end indberettet.

ed reg a d og æri gsstofudledningen

er meget

Aarhus kommune:

Voldsomme antal overløb

–

ca. 20 steder der har overløb med urenset spildevand hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja op til 3 gange om

ugen. Og steder med betydelige mængder.

Har i tet ed ” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode tlig heller ikke forty det op

større end indberettet.

ed reg a d og æri gsstofudledningen

er meget

Brønderslev kommune:

Voldsomme antal overløb

–

over 10 steder der har overløb med urenset spildevand hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja op til 3 gange om

ugen. Og steder med betydelige mængder.

Har i tet ed ” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode tlig heller ikke forty det op

større end indberettet.

ed reg a d og æri gsstofudledningen

er meget

Varde kommune:

Voldsomme antal overløb

–

langt over 20 steder der har overløb med urenset spildevand hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja

op til 3 gange om ugen. Og steder med betydelige mængder. Har i

tet ed ” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode tlig heller ikke

fortyndet op med regnvand og næringsstofudledningen er meget større end indberettet.

5. Antal overløb med urenset spildevand 2019.

Knud Jeppesen oktober 2020

Som noget nyt skal der i 2019 indberettes hvor mange gange de 4.365 steder hver har haft overløb i løbet af året.

Hovedproblemet er at der ikke er en definition af, hvordan et overløb beregnes!

I PULS databasen er der i 2019 indberettet data fra 4365 overløbssteder fra fælleskloakerede anlæg = enstrengede anlæg hvor spildevand og regnvand

ledes i sa

e rør til re s i gsa lægget. Det er der så ku e / af ko

u er e der har opfyldt kra et o at i d erette ”a tal o erlø ”.

Derfor er der ku ”a tal o erlø s-data” fra

overløbssteder

ud af de 4.365 steder. Dette svarer til at kun 33 % af kommunernes overløbssteder er

i d erettet ed ”a tal o erlø .” Da der ku flo

åles få steder, er de fleste tal esti eret ud fra odel ereg i ger, h or a

simulerer de faktiske

forhold.

For de 1405 steder er der indberettet, at der har været overløb 47.615 gange

–

det er 34 gange pr. overløbssted i 2019

Hvis alle 4365 steder havde haft 34 overløb i gennemsnit i 2019, bliver det ca. 150.000 gange, hvor der er overløb af urenset spildevand direkte ud i

vandmiljøet! Det svarer til, at der over 400 gange om dagen er overløb et eller andet sted i Danmark.

Nedenfor er oplistet efter antal overløb på et år pr. udløbssted.

Disse steder har

o erlø der s arer til i dst e ga g o uge eller ere. Så ka o erlø e e ikke tilskri es ”kraftig reg eller sky rud” da det

langtfra

forekommer så ofte, men det må formodes, at være renseanlæggene der er underdimensionerede. Derved er koncentrationen af det urensede spildevand

væsentlig kraftigere, når der ikke er stor mængde regnvand med i røret.

Overløb mindst 52 gange om året (ca. en gang om ugen)

Overløb mindst 100 gange om året (ca. 2 gange om ugen)

Overløb mindst 200 gange om året (ca. 4 gange om ugen)

Antal steder med overløb der svarer til mindst 1 gang ugentligt eller mere =

162 stk.

98 stk.

24 stk.

284 stk. ud af 1405 er over 20 %

Det vil sige at 20 % af overløbsstederne har overløb af urenset spildevand hvad der svarer til mindst en gang om ugen. Helt op til 3-4 gange om ugen.

Nede for ises ”a tal o erlø ” for ko

u er. Alle har

eget høje a tal på rigtig

a ge af deres o erlø

ed ure set spilde

and.

Summa summarum for alle kommuner i 2019:

Antal overløbssteder med urenset spildevand fælleskloak.

4365 stk.

A tal overlø ssteder

ed i d erettet ”a tal overlø ”

1405 stk.

47.615 gange.

150.000 gange.

845 stk.

41.850.700 m

51.900.000 m

= 33 % af alle.

= 34 gange pr. sted

= 400 overløb pr. dag.

= 20 % af alle.

= 12.000 m

pr. sted

= 20 % ekstra

Antal overløb på de 1405 indberettede steder

Antal overløb hvis alle 4365 steder har 34 overløb i gns.

Antal overløb indberettet med 0,00 m

i overløb

Antal m

overløb af urenset spildevand fælles kloakeret

Antal m

overløb hvis alle 4365 steder var med 12.000 m

Antal overløbssteder med spildevand separatkloakeret

Antal m

overløb af urenset spildevand separatkloakeret

14.816 stk.

622.784.500 m

Eksempler på kommuner med indberetning af meget

høje ”a tal overløb”.

Lolland kommune.

Utroværdige tal,

13-14 steder med 200 gange overløb -selv med under 20 m3 i overløb. Utroligt ingen fanger så grove fejl.

Tilligemed er næringsstofferne indb. renere end renset spilde

a d. Sel i

ed ” ye og for edrede datatal!”

Ringkøbing-Skjern kommune:

Voldsomme antal overløb

–

18 steder der har overløb med urenset spildevand hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja op til 4 gange om ugen.

Har intet med

” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode tlig heller ikke forty det op

større end indberettet. Selv små overløb over mange gange

–

lyder usandsynligt.

ed reg a d og æri gsstofudled i ge er

meget

Skanderborg kommune:

Voldsomme antal overløb

–

16 steder der har overløb med urenset spildevand, hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja op til 4 gange om ugen.

Har i tet ed ” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode tlig heller ikke forty det op

større end indberettet. Selv små overløb over mange gange

–

lyder usandsynligt.

ed reg a d og æri gsstofudledningen

er meget

Herning kommune:

Utroværdige indberetninger. 257 overløb fra flere steder med 0 m3. Problemet er reelt at der ikke burde indberettes med 0 m3, da der er et befæstet

areal og derved også overløb.

Voldsomme antal overløb

–

14 steder der har overløb med urenset spildevand hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja op til 5 gange om ugen.

Har i tet ed ” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e

formodentlig heller ikke fortyndet op med regnvand og næringsstofudledningen er meget

større end indberettet.

Bemærk at de tal i øverste linje på de 74.100 m3 er røde -det betyder at

Miljøstyrelsen selv har udfyldt disse tal, grundet Herning kommune ikke havde

indberettet til tiden.

Så i pri ippet har iljøstyrelse ”gle t” at udfylde de æste 3 li jer i ske aet.

En landmand der ikke har udfyldt alle felter i sit indsendte gødningsregnskab

–

ikke har indberettet til tiden, får et brev i E-Boks og næste træk er en

direkte politianmeldelse og en bøde!

Kæmpe forskelsbehandling!

Horsens kommune:

Voldsomme antal overløb

–

langt over 25 steder der har overløb med urenset spildevand hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja op til 4 gange

om ugen. Og steder med betydelige mængder.

Har i tet ed ” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode tlig heller ikke forty det op

større end indberettet.

ed reg a d og æri gsstofudledningen

er meget

Aarhus kommune:

Voldsomme antal overløb

–

ca. 20 steder der har overløb med urenset spildevand hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja op til 3 gange om

ugen. Og steder med betydelige mængder.

Har i tet ed ” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode tlig heller ikke forty det op

større end indberettet.

ed regnvand

og næringsstofudledningen er meget

Brønderslev kommune:

Voldsomme antal overløb

–

over 10 steder der har overløb med urenset spildevand hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja op til 3 gange om

ugen. Og steder med betydelige mængder.

Har i tet ed ” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode tlig heller ikke forty det op

større end indberettet.

ed reg a d og æri gsstofudledningen

er meget

Varde kommune:

Voldsomme antal overløb

–

langt over 20 steder der har overløb med urenset spildevand hvad der svarer til mere end en gang om ugen -ja

op til ga ge o uge . Og steder ed etydelige æ gder. Har i tet ed ” oldso reg ” at gøre. Der ed er o erlø e e for ode

tlig heller ikke

fortyndet op med regnvand og næringsstofudledningen er meget større end indberettet.

6. København separatkloakerede regnvandsoverløb 2019.

Knud Jeppesen oktober 2020

Antal indberettede

separatkloakerede

(= med 2 strengede anlæg) overløbssteder for Københavns kommune i 2019 er 370 stk.

Kun 23

overløbssteder er indberettet med mængde og indhold som kommunen har pligt til på alle overløbssteder.

347 OVERLØBSSTEDER ER DER IKKE INDBERETTET NÆRINGSSTOFFER FOR.

Nedenstående beregning er, hvis de 23 steder er repræsentative for alle 370 overløbssteder.

Så er udledningen voldsomt højere end det der er indberettet som det ses i den række med de 347 overløbssteder.

Dvs. der er udledt over 100 tons kvælstof og ca. 16 tons fosfor mere end indberettet,

hvis de 347 steder forholdsmæssigt udleder

samme mængde som de 23 steder der er indberettet.

Dette er toppen af indberetningstallene for separatkloakeringens udløbssteder for København 2019.

Som det ses, er de nederste linjer uden tal for næringsstoffer og listen fortsætter på den måde med 300 tomme linjer.

7. De 60 største overløbssteder i 2019.

Knud Jeppesen oktober 2020

Meget store mængder. Et overløb på 300.000 m3 om året er næsten 6000 m3 om ugen eller hvad der svarer til at ca. 25 lastbiler lukker urenset

spildevand ud i vandmiljøet hver dag.

Bemærk at Kbh. ud over de 2 store renseanlæg også har 4 andre overløbssteder med i top-60.

København har 73 overløbssteder i 2019, med ikke mindre end 5.2 mill. m3 overløb. Det er over 400 lastbiler

der hver dag

holder og tømmer spildevand

ud i havnen.

HVER DAG ÅRET RUNDT.

”A tal o erlø ” er flere steder

a ge o erlø og la gt flere steder i d erettet ude a tal.

Bemærk

røde

tal i nogle kolonner

–

det er

Miljøstyrelsen der har udfyldt tomme felter med standardtal fordi kommunen ikke selv har udfyldt dem!

I en

8. Eksempel på udledningskrav ikke er overholdt.

Knud Jeppesen oktober 2020.

Disse resultater fra Vejle Spildevand viser, at på 24 ud 32 overløbssteder er kommunens krav til max overløb overskredet. Uden der sker

noget ved det. Og kommunen har 115 overløbssteder, hvad med alle de andre?

Hvilken værdi har det, at kommunen giver sig selv tilladelser til overløb, når det er ligegyldigt om de overholdes. Ingen sanktioner -ingen straf

–

bare

forureninger i stor stil! Hvor er Miljøstyrelsen???

9. Guldborgsund udledningstilladelse uden VVM.

Udledes i Natura 2000 område med egen godkendelse

Knud Jeppesen oktober 2020.

SPILDEVAND

UDLEDNINGSTILLADELSE

GULDBORGSUND FORSYNING - FREJLEV RENSEANLÆG (0371-020)

BRANDTVEJ 1A, 4892 KETTINGE

GULDBORGSUND KOMMUNE

Spildevandet passerer gennem et Natura 2000 område -Habitatsområde -Ramsarområde

–

Fuglebeskyttelsesområde - Bilag

IV -arter.

Kommunen vurderer selv,

at det ikke vil belaste alle disse områder, dyr og planter VÆSENTLIGT, at renseanlægget

udleder dertil og at der ligeledes tilføres urenset spildevand fra 19 overløbsbygværker gennem disse områder. Derved

erkender man jo at det ændrer på disse områder -bare ikke væsentligt. Hvor meget eller lidt er væsentligt?

Områder der stilles meget store EU

–

og nationale krav til det øvrige samfund om at beskytte - kontrolleret af samme

kommune!

Kommunen kan også

selv vurdere,

at det ikke er nødvendigt at foretage en VVM-screening af udledningstilladelsen.

De fleste andre virksomheder får sandsynligvis ikke lov at udvide deres kapacitet med over 10 -20 % uden VVM.

Uddrag fra en ny udledningstilladelse som er givet i 2018:

6.6 NATURA 2000 OG BILAG IV-ARTER SCREENING

Renseanlægget er beliggende 4,5 km fra Natura 2000 område nr. 152 og

Fuglebeskyttelsesområde nr. 83.

Spildevandsudledningen sker indirekte til dette område gennem Bækkeskovløbet, kvl. 29.

Da både renseanlæg og spildevandudledning har eksisteret fra før 1993, og renseanlægget er fuldt opgraderet til at fjerne

kvælstof, fosfor samt denitrifikation, således at alle de nationale krav til fjernelse af organisk stof målt som både kemisk

–

og biologisk iltforbrug samt kvælstof og fosfor overholdes, vurderes det at renseanlæggets placering og

spildevandsudledningen ikke vil påvirke udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne

væsentligt.

Det vurderes desuden, at renseanlægget ikke i

væsentlig

grad kan beskadige bilag IV-plantearter samt ødelægge yngle-

og rasteområder for bilag IV-dyrearter.

6.7 IKKE VVM-PLIGT

Renseanlæg er anført på bilag 2 pkt. 12, C i bekendtgørelsen om VVM

(Lovbekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM).)

Guldborgsund Kommune har

vurderet,

at der ikke skal gennemføres en screening efter regler i nævnte bekendtgørelse.

Denne vurdering er foretage, da der ikke gennemføres nogle bygningsmæssige ændringer på renseanlægget, samt den

godkendte kapacitet efter spildevandsbekendtgørelsen kun ændres med ca. 600 PE.

DER ER GIVET 19 TILLADELSE TIL OVERLØBSSBYGVÆRKER I SAMME UDLEDNINGSTILLADELSE I SAMME OMRÅDE!!

Herunder summen af de 19 tilladelser til overløb

–

bemærk at over halvdelen har tilladelse til at udlede omkring

1 gang

om ugen.

Det har da ikke noget med skybrud, ekstrem regn at gøre.

Det er da manglende kapacitet på et anlæg, der lige har fået ny udledningstilladelse til udvidelse af anlægget godkendt af

samme kommune, uden at det åbenbart er stort nok.

Tabel over 19 overløbs tilladelser Frejlev.

ÅRLIG

TOTAL TOTAL

ANTAL

AFLASTNINGS-

ÅRLIGE

VOLUME

KG PR.

PR. ÅR

AFLASTNINGER

ÅR

PR.

ÅR

KG PR

ÅR

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

5.9

5.10

5.11

5.12

5.13

5.14

5.15

5.16

2766

3924

14772

782

883

4414

8064

8092

750

385

1324

18472

3920

3297

18634

3551

27,7

39,2

147,7

7,8

8,8

44,1

80,6

80,9

7,5

3,8

13,2

184,7

39,2

33,0

186,3

35,5

6,9

9,8

36,9

2,0

2,2

11,0

20,2

1,9

1,0

3,3

46,2

9,8

8,2

46,6

8,9

7,2

10,2

38,4

2,0

2,3

11,5

21,0

1,9

1,0

3,2

10,2

8,6

48,4

9,2

5.17

5.18

5.19

704

(37/år gns.)

969

12172,6

9,7

121,7

2,4

30,4

2,5

31,6

6671

66,7

16,7

17,3

113.850 m

IALT

3.250

1138,4 284,6

lastbiler.

= 10 stk. /dag

Der udledes altså 114.000m3 urenset spildevand i Natura 2000 område fuldt lovligt. Det svarer til 10 lastbiler

om dagen. Hver dag året rundt.

Uden nogen form for konsekvenser. Ingen krav om at

”forureneren

betaler”.

Ingen krav om efterafgrøder til opsamling af udledte næringsstoffer.

Ingen krav om minivådområder til opsamling af udledte næringsstoffer.

Herunder ses 2 af de givne tilladelser til udledning af urenset spildevand:

5.15

–

her ses at der findes de sjældne dværgflagermus, troldflagermus og grønbroget tudse i dette område!

Bemærk der er tilladelse til udledning af 18.634 m3 på samme udløbssted og må udledes ad 34 gange om året. Hver 10.

dag må der udledes 560 m3 renset spildevand ud i vandløbet.

5.18 - også med sjældne dyr -springfrø, grønbroget tudse, stor vandsalamander.

Her er tilladelse til at udlede 54 gange om året

–

altså 225 m3 om ugen.

Det er ca. en lastbil om dagen ind i området med de fredede dyrearter.

Med fuld tilladelse fra egen kommunen.

10. Overløb Guldborgsund renseanlæg.

Knud Jeppesen oktober 2020

På selve renseanlægget er der i 2019 overløb af urenset spildevand på 158.000 m3.

Direkte ud i Tingsted Å og uden at være indberettet til PULS som lovpligtigt.

Overløb af urenset spildevand på Nykøbing Falster renseanlæg 2019

Overløb 72 gange i 2019 -reelt 60 gange med indhold.

Overløb 2019 = 158.680 m3 urenset spildevand direkte ud i Tingsted Å

Svarer til 3.000 m3 om ugen.

Som det ses i nedenstående tabel fra PULS databasen er overløbet fra renseanlægget ikke indberettet! Der er simpel hen ikke indberettet et så stort

overløb på de 158.000 m3. (Blå

ring).

Så Tingsted Å er forurenet med stor ekstra mængde urenset spildevand uden det er registreret.

Dette il u ilkårligt ære ed til at elaste la d rugets kra ”efter forure ere

næringsstoffer i vandmiljøet, der ikke registreres fra andre kilder.

etaler” pri ippet, al de stu d, at la d

ruget belastes med den mængde

Nedenstående korrespondance med Guldborgsund Forsyning viser også klart, at overløbet ikke er indberettet til PULS som selskabet og kommunen har

pligt til: Direktørens svar er

blå kursiv.

Jeg har svaret på dine spørgsmål herunder:

Er det rigtigt forstået at de mængder der vises ved overløbsflowmåleren, løber direkte ud i vandmiljøet?

Afløbet fra Nykøbing renseanlæg løber til Tingsted å

–

dette gælder også i situationer med overløb

Hvor mange år har flowmåleren været installeret.

Måleren har været opsat i flere år, men det er først inden for de seneste år at teknologien er blevet til at vi kan logge på data.

For din information så er det i renseanlæggets udledningstilladelse kun specificeret at antallet skal logges.

Hvordan ser den beregnede mængde ud tidligere -hvad hedder udløbet i PULS databasen?

Vi indberetter ikke til PULS

–

analysedata indberetter vi via Envipuls, så jeg kan desværre ikke give dig Puls nummeret

Og hvorfor er overløbet ikke indberettet til PULS?

Vi indberetter ikke data til Puls.

Jeg håber dette hjælper dig lidt længere i dine arbejder

–

hvis du har supplerende spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig igen.

Venlig Hilsen

Niels Rasmussen, Adm. direktør

· DIR 4187 6902 ·

[email protected]

GAABENSEVEJ 116, 4800 NYKØBING F. · TEL +45 7244 1212 ·

WWW.GULDBORGSUNDFORSYNING.DK

Som det forstås er der heller ikke indberettet alle de foregående år!

Grotesk at kommunen har givet sig selv en tilladelse, hvor der kun skal registres antal overløb og ikke mængde og indhold.

Gul markering.

Det svarer til at politet kun måler hvor tit folk kører for stærkt , men ikke hvor meget hastigheden overskrides.

Da det lader til, at det foregår fuldt officielt, er det meget interessant at vide, hvor mange andre steder dette også foregår?

Altså muligvis store udledninger af urenset spildevand der ikke registres i PULS som der er krav om!

11. Ingen fald i udledning fra renseanlæg i 20 år.

Punktkilderapport viser ingen forbedring i udledning

fra renseanlæg de sidste 20 år.

Knud Jeppesen oktober 2020.

Som Miljøstyrelsen skriver, er der ikke foretaget justeringer efter at man allerede i 1990 har opfyldt målene for kravene til rensning. Derfor viser alle tal

også, at de sidste 20 år er der ikke sket forbedringer i udledningen af næringsstoffer der tilføres vandmiljøet efter endt rensning.

Dette beviser, at så længe kravene ikke strammes vil der ikke ske forbedringer af miljøet vedr. udledning af næringsstoffer til vandmiljøet.

Dette beviser, at så længe kravene ikke strammes vil der ikke ske forbedringer af miljøet vedr. udledning af næringsstoffer til vandmiljøet.

https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/12/978-87-7038-132-1.pdf

12. Spildevandstal for Næstved Kommune.

Tal fra samme overløbssted 6 år i træk. Store udsving i både mængde og indhold af næringsstoffer. Utroværdigt!

Knud Jeppesen oktober 2020

Overløbsmængden er i 4 år over 200.000 m3.

2016 så pludselig kun 10.000 m3?

Og i 1019 med rekordnedbør er tallet så kun 15.000 m3.

Når man så ser på det indberettede indhold af næringsstoffer, er det helt skævt. De første fem år er indb. renere end det der er renset!

Tallene med rødt er de tal der burde stå, hvis Næstved havde fulgt Miljøstyrelsens anbefalede skema for indhold. Som det ses, er det store mængder

der er udledt uden det er registreret og derved en stor merforurening af vandmiljøet. 15,5 ton kvælstof i stedet for 2 tons. 3,8 tons fosfor i stedet for 0,3

tons.

Og 2019 er tallene for indhold forbedret, men stadig under standard, men stadig op til kun det halve af anvisningen fra Miljøstyrelsen. Men hvad hjælper

det når mængden er under 10 % af korrekt indberettet mængde. Som noget nyt skal der i 2019 indberettes hvor mange overløb der har været på hvert

sted.

Dette sted har altså haft overløb med urenset spildevand 93 gange i 2019.

Det er hvad der svarer til overløb næsten 2 gange om ugen -så

det har i tet ed ”kraftig reg og sky rud at gøre”. Derved å det a tages, at

indholdet af næringsstoffer er væsentlig højere end Miljøstyrelsens anbefalede tal, da overløbene med urenset spildevand jo så ikke er fortyndet op

med regnvand.

Hvis en landmand indberetter et gødningsregnskab med så kæmpestore fejl, giver det store bøder -stort træk i UE-støtten -og nedsat gødningsmængde

året efter. Kvælstofmængden i Næstved er noget større end hvad der giver kæmpe bøder for i landbruget. Politianmeldelse og retssag.

I Næstved er kvælstof lukket ud i naturen modsat en tastefejl der ikke har påvirket naturen.

bøder.

I Næstved gentages fejlen hvert år uden

INDLAND

POLITI OG RETSVÆSEN

16.01.2020 KL. 07:26

Godsejer får miljøbøde efter tastefejl i gødningsregnskab

Godsets forvalter tastede forkert i gødningsregnskabet og overskred kvoten med kvælstof med 12.480 kilo.

En tastefejl i gødningsregnskabet har fået dyre konsekvenser for godsejeren på Holmegaard Gods, Christian Danneskiold Lassen.

Ved retten i Næstved blev han onsdag idømt en bøde på 60.000 kroner for at have overskredet kvoten med kvælstof med 12.480

kilo.

Det skriver Sjællandske.

Sagen daterer sig tilbage til 2013-2014, hvor godsejerens forvalter - angiveligt ved en fejl - havde tastet forkerte tal ind i et

gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen.

- Det er min fejl. Jeg begik en tastefejl, da jeg indsendte gødningsregnskabet, og det opdagede jeg først halvandet år senere, da

Landbrugsstyrelsen aflagde et kontrolbesøg, forklarede forvalteren i retten.

Han afviste - sammen med godsejeren - at have hældt for meget kvælstof ud over markerne, og forsvarer Uffe Baller forlangte

øjeblikkelig frifindelse.

- Min klient har altid sat en ære i at drive sin virksomhed ordentligt, og hvis han bliver dømt, vil det gøre ondt helt ned til

Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, sagde Uffe Baller. Men lige lidt hjalp det. Dommeren kendte godsejeren skyldig, men

nedsatte anklagemyndighedens bødekrav på 124.000 kroner på grund af forældelse.

HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE I SÅ MANGE ÅR UDEN KONSEKVENSER???

GODKENDT AF MILJØSTYRELSEN

INGEN KONTROL

–

INGEN FORBEDRINGER

–

INGEN KONSEKVENSER -INGEN STRAF - INGEN BØDER.

GODKENDT AF MILJØSTYRELSEN

MEN VÆSENTLIG STØRRE FORURENNING MED URENSET SPILDEVAND DIREKTE UD I VANDMILJØET.

GODKENDT AF MILJØSTYRELSEN

12. Spildevandstal for Næstved Kommune.

Tal fra samme overløbssted 6 år i træk. Store udsving i både mængde og indhold af næringsstoffer. Utroværdigt!

Knud Jeppesen oktober 2020

Overløbsmængden er i 4 år over 200.000 m3.

2016 så pludselig kun 10.000 m3?

Og i 1019 med rekordnedbør er tallet så kun 15.000 m3.

Når man så ser på det indberettede indhold af næringsstoffer, er det helt skævt. De første fem år er indb. renere end det der er renset!

Tallene med rødt er de tal der burde stå, hvis Næstved havde fulgt Miljøstyrelsens anbefalede skema for indhold. Som det ses, er det store mængder

der er udledt uden det er registreret og derved en stor merforurening af vandmiljøet. 15,5 ton kvælstof i stedet for 2 tons. 3,8 tons fosfor i stedet for 0,3

tons.

Og 2019 er tallene for indhold forbedret, men stadig under standard, men stadig op til kun det halve af anvisningen fra Miljøstyrelsen. Men hvad hjælper

det når mængden er under 10 % af korrekt indberettet mængde. Som noget nyt skal der i 2019 indberettes hvor mange overløb der har været på hvert

sted.

Dette sted har altså haft overløb med urenset spildevand 93 gange i 2019.

Det er hvad der svarer til overløb næsten 2 gange om ugen -så

det har i tet ed ”kraftig reg og sky rud at gøre”. Derved å det a tages, at

indholdet af næringsstoffer er væsentlig højere end Miljøstyrelsens anbefalede tal, da overløbene med urenset spildevand jo så ikke er fortyndet op

med regnvand.

Hvis en landmand indberetter et gødningsregnskab med så kæmpestore fejl, giver det store bøder -stort træk i UE-støtten -og nedsat gødningsmængde

året efter. Kvælstofmængden i Næstved er noget større end hvad der giver kæmpe bøder for i landbruget. Politianmeldelse og retssag.

I Næstved er kvælstof lukket ud i naturen modsat en tastefejl der ikke har påvirket naturen.

bøder.

I Næstved gentages fejlen hvert år uden

INDLAND

POLITI OG RETSVÆSEN

16.01.2020 KL. 07:26

Godsejer får miljøbøde efter tastefejl i gødningsregnskab

Godsets forvalter tastede forkert i gødningsregnskabet og overskred kvoten med kvælstof med 12.480 kilo.

En tastefejl i gødningsregnskabet har fået dyre konsekvenser for godsejeren på Holmegaard Gods, Christian Danneskiold Lassen.

Ved retten i Næstved blev han onsdag idømt en bøde på 60.000 kroner for at have overskredet kvoten med kvælstof med 12.480

kilo.

Det skriver Sjællandske.

Sagen daterer sig tilbage til 2013-2014, hvor godsejerens forvalter - angiveligt ved en fejl - havde tastet forkerte tal ind i et

gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen.

- Det er min fejl. Jeg begik en tastefejl, da jeg indsendte gødningsregnskabet, og det opdagede jeg først halvandet år senere, da

Landbrugsstyrelsen aflagde et kontrolbesøg, forklarede forvalteren i retten.

Han afviste - sammen med godsejeren - at have hældt for meget kvælstof ud over markerne, og forsvarer Uffe Baller forlangte

øjeblikkelig frifindelse.

- Min klient har altid sat en ære i at drive sin virksomhed ordentligt, og hvis han bliver dømt, vil det gøre ondt helt ned til

Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, sagde Uffe Baller. Men lige lidt hjalp det. Dommeren kendte godsejeren skyldig, men

nedsatte anklagemyndighedens bødekrav på 124.000 kroner på grund af forældelse.

HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE I SÅ MANGE ÅR UDEN KONSEKVENSER???

GODKENDT AF MILJØSTYRELSEN

INGEN KONTROL

–

INGEN FORBEDRINGER

–

INGEN KONSEKVENSER -INGEN STRAF - INGEN BØDER.

GODKENDT AF MILJØSTYRELSEN

MEN VÆSENTLIG STØRRE FORURENNING MED URENSET SPILDEVAND DIREKTE UD I VANDMILJØET.

GODKENDT AF MILJØSTYRELSEN

14. Trussel om politianmeldelse, bøde for uheld, bøde for tastefejl

og træk i hektarstøtten.

Knud Jeppesen oktober 2020.

Eksempel på nabo Henrik der har leveret lille mængde på ca. 400 m3 gylle til anden nabo Lars og forventet, at det var nok at Lars havde indberettet

overførslen til Landbrugsstyrelsen. Henrik har ikke plads til gyllen i sin markplan efter de krav der er til udnyttelse af den. Det har Lars i sin markplan og

gyllen spredes på marken hos Lars og han indberettede som foreskrevet og derved har Landbrugsstyrelsen fået tallene.

Trods det bliver der truet med politianmeldelse og derved bødeforelæg til Henrik, fordi han ikke også har indmeldt flytningen af sin gylle til Lars. Ingen

belastninger af miljøet.

Kun bureaukrati og sanktioner grundet overskridelse af tidsfristen.

Et opslag fra Asger Christensen på Facebook om hvordan han straffes med stor bøde trods ingen forurening med næringsstoffer i naturen! En

administrativ bøde fra kommunen, som ikke kan ankes i det offentlige retssystem! Han har godkendt medvirken i sagen.

Asger Christensen i EU

22. maj

Beklager, at det her bliver lidt langt

–

men helt ærlig, hvad sker der dog? På søndag og fem døgn frem begynder udledningen af 290.000 kubikmeter

urenset spildevand fra København og Gentofte kommuner. Det er svarende til 193 fyldte svømmehaller med kloakvand, som ryger direkte ud i Øresund til

skade for havmiljøet. Sådan bliver alt klamt fra kloakken åbenbart

til alt godt fra havet…

KØBENHAVNS KLOAKKER FLYDER UD I ØRESUND

Udledning af det urenset spildevand i København skyldes en udbygning af nogle rørledninger.

Samtidig bliver der slået hårdt ned, hvis en landmand eller en privat virksomhed er ude for et uheld. Jeg fik straks en bøde på 30.000 kroner for 3 år

siden, da en gyllevogn kørte ned i et dybt jordspor. Her blev der spildt noget gylle, fordi gyllen begyndte af skvulpe inde i vognen. Med hurtig handlen fik

vi afværget katastrofen ved at lave jordvolde og inddæmning, og jeg anmeldte uheldet til myndigheder, som man skal. Til vores og naturens held kunne

der ikke måles forurening nogen steder

–

men uheldet koster en bøde.

Jeg har ikke noget imod bøder til private virksomheder eller borgere i sådanne situationer, hvor der er uheld. Det er fair nok

–

uheld har jo konsekvenser.

Men for det offentlige har det ingen konsekvenser. Det provokerer mig, at offentlige spildevandsvirksomheder kan få lov til at smide 193 svømmehaller

med urenset spildevand ud i Øresund. Det provokerer mig også, når der er voldsomme regnskyl i landet, hvor op mod 18.828 spildevandsanlæg ikke kan

følge med, så ryger det urenset spildevand direkte ud i vores fjorde, bælter og sund. Helt uden konsekvenser for det offentlige, det er bare praksis.

På den anden side er virksomheder enormt opmærksomme på ikke at lave uheld, som vil være alvorligt for natur, biodiversitet, miljø og egen pengepung.

Hvad er det dog for nogle dobbeltstander, vi accepterer her i landet?

Vi skal alle tage ansvar for vores miljø og natur

–

offentlige såvel som private virksomheder. Men dobbeltstandarderne skal væk og retfærdighedsfølelsen

skal tilbage. Borgerne mister jo tilliden til det offentlige, når man er vidne til sådan en omgang forskelsbehandling.

Del meget gerne mine betragtninger, hvis du er enig.

Taler for sig selv -der

er ikke sket spor påvirk i g af iljøet ku på papiret…………….

INDLAND

POLITI OG RETSVÆSEN

16.01.2020 KL. 07:26

Godsejer får miljøbøde efter tastefejl i gødningsregnskab

Godsets forvalter tastede forkert i gødningsregnskabet og overskred kvoten med kvælstof med 12.480 kilo.

En tastefejl i gødningsregnskabet har fået dyre konsekvenser for godsejeren på Holmegaard Gods, Christian Danneskiold Lassen.

Ved retten i Næstved blev han onsdag idømt en bøde på 60.000 kroner for at have overskredet kvoten med kvælstof med 12.480

kilo.

Det skriver Sjællandske.

Sagen daterer sig tilbage til 2013-2014, hvor godsejerens forvalter - angiveligt ved en fejl - havde tastet forkerte tal ind i et

gødningsregnskab til Landbrugsstyrelsen.

- Det er min fejl. Jeg begik en tastefejl, da jeg indsendte gødningsregnskabet, og det opdagede jeg først halvandet år senere, da

Landbrugsstyrelsen aflagde et kontrolbesøg, forklarede forvalteren i retten.

Han afviste - sammen med godsejeren - at have hældt for meget kvælstof ud over markerne, og forsvarer Uffe Baller forlangte

øjeblikkelig frifindelse.

- Min klient har altid sat en ære i at drive sin virksomhed ordentligt, og hvis han bliver dømt, vil det gøre ondt helt ned til

Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, sagde Uffe Baller. Men lige lidt hjalp det. Dommeren kendte godsejeren skyldig, men

nedsatte anklagemyndighedens bødekrav på 124.000 kroner på grund af forældelse.

Dette viser hvor mange krav der kontrolleres for og som giver bøder og træk i støtten ved overtrædelser

Krav

Der er 105 krydsoverensstemmelseskrav i 2016, som opdeles i tre hovedområder. Hvis du ikke overholder reglerne, bliver støtten og/eller

tilskuddet nedsat.

De 105 krydsoverensstemmelseskrav

Der er 105 krydsoverensstemmelseskrav inden for tre områder:



Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)

Folke-, dyre- og plantesundhed

Dyrevelfærd

Krav om miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand

Kravene skal medvirke til en forbedring af miljøet og sikre, at landbrugsarealer bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand. Der er i alt 29 krav inden

for dette område.

Kravene skal blandt andet sikre, at du overholder reglerne om:



Beskyttelse af grundvand mod forurening

Anvendelse af slam fra rensningsanlæg

Opbevaring og udbringning af husdyrgødning mv.

Gødningsregnskab og harmonikrav

Dyrkningsfri bræmmer langs vandløb

Bevarelse af naturtyper, vilde dyr og planter

Beskyttelse af fugle

Sikkerhedsforanstaltninger omkring gyllebeholdere.

Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer

Markafbrænding

Forvaltning af vand

Bevarelse af landskabstræk

Jorderosion

Landbrugsstyrelsen kontrollerer kravene under området.

15. Landbrugsstyrelsen vil politianmelde flere landmænd.

KONSEKVENS: Landbrugsstyrelsen ændrer praksis og politianmelder fremover samtlige landmænd, der ikke til tiden

indsender gødningsregnskaber. Allerede nu står mange landmænd over for at blive politianmeldt.

Blå kursiv er egne kommentarer tilføjet af Knud Jeppesen.

Landbrugsstyrelsen skruer bissen på overfor de landmænd, der ikke overholder fristen for at indlevere deres gødningsregnskab.

De senere år har styrelsen opereret med en form for bagatelgrænse, hvor man har valgt ikke at politianmelde mindre landbrug.

I Miljøstyrelsen har man INGEN bagatelgrænser -der kan alle kommuner bare indberette deres overløb som det passer dem -

uden sanktioner og ordet

politianmeldelse

bruges slet ikke.

Det er slut nu, fremgår det af en handlingsplan fra Landbrugsstyrelsen til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

“Alle sager om manglende indsendelse af gødningsregnskaber vil således fremover blive politianmeldt,” skriver styrelsen.

Det betyder, at flere landmænd kan have udsigt til bøder for deres forseelse.

Handlingsplanen er udarbejdet, efter Esben Lunde Larsen i december måned sidste år kaldte styrelsens administrative

opfølgning på sagerne i perioden 2012 til 2016 for

stærkt utilfredsstillende.

Styrelsens egen redegørelse viser da også, at man har ført en inkonsekvent linje.

“Vi har konstateret, at vi i perioden har haft en uens praksis, og det vil vi nu ensarte, så vi følger op mere konsekvent hele

vejen

rundt,” siger Steen

Bonde, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Men ikke noget problem i Miljøstyrelsen med en inkonsekvent linje -for der kan kommunerne i 2020 stadig indberette overløb af

urenset spildevand som det passer dem og med de samme fejl som de har indberettet med i de sidste mange år!

Politianmeldelsen sker, efter landmændene har modtaget såvel påmindelse som rykkerbrev.

Vigtig signalværdi i anmeldelser

Gødningsregnskaberne giver Landbrugsstyrelsen mulighed for at kontrollere, at landmændene ikke udleder mere gødning på

deres markeder end tilladt og handler dermed om at beskytte vandmiljøet.

Når kommunerne skal indberette miljødata til PULS databasen, er det for at Miljøstyrelsen har mulighed for at kontroller, at

kommunerne ikke udleder flere næringsstoffer og organisk stof(lort) ud i vandmiljøet end kommunerne har GIVET SIG SELV

TILLADELSE TIL og skulle handle om at beskytte vandmiljøet.

Hidtil har styrelsen prioriteret, hvem der skulle politianmeldes ud fra størrelsen på jordbruget, såsom antallet af hektar og dyr.

Vurderingen har dog vist sig at trække en del ressourcer og medvirket til, at der er opstået en større sagspukkel. Det selv om

blot to procent af gødningsregnskaberne ikke er blevet indsendt årligt.

Den konsekvente linje med politianmeldelser er dog ikke et spørgsmål om ressourcer.

“Vi synes, det her er en mere rigtig måde at gøre tingene på. Selv om vi taler om en lille gruppe, der ikke indsender

gødningsregnskaber, så er det vigtigt at følge op, så der ikke spreder sig en opfattelse af, at man kan lade være med at sende

gødningsregnskaber ind,”

siger Steen Bonde.

I Miljøstyrelsen er det ikke vigtigt om der spreder sig en opfattelse af, at man bare kan lade være med at indsende korrekte tal.

Det er mærmere modsat-der har spredt sig en opfattelse blandt kommunerne af, at man bare kan indsende mangelfulde og

forkerte tal uden sanktioner. Tallene godkendes automatisk efter en måned.

Allerede nu kan mange landmænd forvente at modtage en politianmeldelse. Landbrugsstyrelsen vil politianmelde landmænd i

de 1.555 sager, hvor der ikke er indsendt gødningsregnskab i perioden fra august 2013 til august 2016.

Data fra styrelsen indikerer, at der hvert år er omkring 20 procent af de manglende indsendelser, der er gengangere, og altså

landmænd der flere år i træk ikke har indsendt deres gødningsregnskab.

Men i Miljøstyrelsen har masser af kommuner indsendt meget mangelfulde og direkte fejlbehæftede data mindst 6 år i træk -

uden nogen sanktioner.

Det er som regel mindre landbrugsvirksomheder, der ikke overholder reglerne, og derfor dækker de manglende

gødningsregnskaber over omkring 0,5 procent af det samlede landbrugsareal, der er registreret i styrelsens register.

Langt de fleste kommuner har indsendt mangelfulde og fejlbehæftede data på langt størstedelen af de indberettede

overløbssteder i mange år.

I den nævnte periode er der mellem 20 og 44 større virksomheder med 100 hektar jord eller mere, der ikke har indsendt deres

regnskab.

16. Ordforklaringer til Bi5 -COD og organisk stof.

Knud Jeppesen oktober 2020