TRANSPORTMINISTEREN
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. november 2020
2020 -8603
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Miljø- og Fødevareudvalget har den 30. oktober 2020 stillet mig følgende
spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 190:
Vil ministeren begrunde, hvorfor der ikke må stilles to vejskilte op på en offent-
lig vej, således at virksomheder, museer, butikker m.fl. kan tiltrække kunder,
turister og besøgende?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Den
primære begrundelse for at virksomheder kun må have ét vejskilt i et vej-
kryds på en offentlig vej er, at der tages hensyn til, at så mange forskellige virk-
somheder, museer, butikker o.l. kan få skiltning. Det indgår som et af hensy-
nene i reglerne.
Skiltningen med den kommercielle servicevejvisning opsættes fra trafikerede
veje. Det vil sige i et vejkryds fra nærmeste rutenummererede vej eller større
vej. Der bliver fulgt op med skiltning i alle de efterfølgende vejkryds frem til
den konkrete virksomhed mv.
Hvor en rutenummereret vej ender blindt, så er der mulighed for at skilte fra en
mere trafikeret vej. Der er desuden mulighed for at skilte fra to veje, hvis ek-
sempelvis butikken ligger mellem to veje med lige lang afstand inden for to ki-
lometer.
Med de nye regler på skilteområdet tages der hensyn til muligheden for at
kunne skilte til så mange virksomheder og attraktioner som muligt, mens der
samtidig tages hensyn til trafiksikkerheden. Det indebærer, at informationerne
ikke må være flere, end trafikanterne kan nå at læse og forholde sig til.
Der er med reglerne lavet en række forenklinger, som også betyder klare krite-
rier og ens vilkår.