TRANSPORTMINISTEREN
Miljø- og Fødevareudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. november 2020
2020 - 8603
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Miljø- og Fødevareudvalget har den 30. oktober 2020 stillet mig følgende
spørgsmål (MOF alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 188:
Vil ministeren forklare, hvorfor virksomheder kun må stille ét vejskilt op på en
offentlig vej, selvom der i mange tilfælde er tom skilteplads, som kan udnyttes
til gavn for virksomheder, butikker og museer m.fl.?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst følgende:
”Der
er med nye regler på skilteområdet taget hensyn til muligheden for at
kunne skilte til så mange virksomheder og attraktioner som muligt, mens der
samtidig tages hensyn til trafiksikkerheden. Det indebærer, at informationerne
på de offentlige veje ikke må være flere, end hvad trafikanterne kan nå at læse
og forholde sig til
–
særligt i kørehastighed.
Formålet med de nye regler på skilteområdet er at fremme muligheden for en
bedre skiltning til lokale erhverv mv. og turistattraktioner som overnatnings-
steder, spisesteder, naturområder, badestrande, golfbaner samt lokale eller na-
tionale seværdigheder. Det handler om små og store virksomheder m.fl., som
ønsker skiltning med kommerciel servicevejvisning. Reglerne har taget deres
afsæt i den tidligere regerings ”Udspil om vækst og udvikling i hele Danmark.”
Med reglerne er der lavet en række forenklinger, som også betyder klare krite-
rier og ens vilkår. Det betyder blandt andet, at man som virksomhed kan få vist
sit virksomhedsnavn ved kommerciel servicevejvisning, hvis der ikke i forvejen
er opsat fire vejvisningstavler. Såfremt der ønskes flere end fire vejvisninger, vil
den fjerde vejvisningstavle vise symboler for de generelle virksomhedstyper
f.eks.
”Tømrer”, ”Slagter” eller ”Museum”,
tilknyttet de specifikke virksomhe-
der som ønsker vejvisning. Geografiske navne prioriteres højest, således at hvis
der er fire vejvisningstavler med geografiske navne på, vil der ikke kunne vejvi-
ses til virksomheder per navn eller symbol grundet hensyn til trafiksikkerhe-
den.
Det betyder, at alle virksomheder, butikker og museer m.fl. i princippet har
mulighed for at få skiltning, når de ansøger. Dermed har man i reglerne taget