Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2290166_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. november 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 187 (MOF alm. del) stillet
30. oktober 2020 efter ønske fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 187
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 29/10-20 fra Danmarks Fiskeriforening om
forslag om regulering af fiskeri efter hjertemusling, jf. MOF alm. del - bilag 76?"
Svar
Fiskeri efter hjertemuslinger udøves som et bifangstfiskeri i blåmuslingefiskeriet på Limjorden, hvor
der tillades op til 49 procent bifangst af hjertemuslinger uden for Natura 2000 områder og 10 procent
bifangst inden for Natura 2000 områder. Danmarks Fiskeriforening PO foreslår, at der til erstatning
for denne forvaltningsmodel udarbejdes en selvstændig licens for hjertemuslinger, som tildeles de
nuværende blåmuslingefiskerne på Limfjorden.
Der foreligger for første gang en videnskabelig vurdering af en bæredygtig kvote af hjertemuslinger på
Limfjorden, og dermed er der grundlag for at etablere et nyt, målrettet fiskeri. Samtidig er der
interesse fra flere segmenter for at deltage i fiskeriet. Det fremgår af den politiske
Aftale om statslig
udleje/auktion af fiskerirettigheder
(februar 2019), at nye fiskerier som udgangspunkt skal
auktioneres, hvorfor en ny forvaltningsmodel skal udarbejdes under hensyntagen til denne aftale.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri arbejder på et forslag til en ny forvaltningsmodel for
fiskeriet efter hjertemuslinger, som blandt andet skal tage hensyn til den bæredygtige kvote og
indeholde modeller for auktionering. Forslaget fra Danmarks Fiskeriforening PO vil indgå i
ministeriets overvejelser herom. Forslaget til en ny forvaltningsmodel forventes præsenteret for
Folketingets partier i starten af det nye år.
Rasmus Prehn
/
Nis Christensen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk