Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2291161_0001.png
Den 26. november 2020
Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 184 (MOF alm. del) stillet 29.
oktober 2020 af formand René Christensen på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 184
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 29/10-20
fra Dansk Miljøteknologi
om anbefalinger
om ammoniakreducerende tiltag, jf. MOF alm. del -
bilag 73?”
Svar
Der er tidligere blevet gjort alt for lidt for at reducere ammoniakudledningen. I
januar nedsatte vi et ekspertudvalg, som udkom med deres faglige forslag i
oktober.
NEC-udvalget, som nu har afrapporteret og hvis rapport Dansk Miljøteknologi
kommenterer på, bestod af Landbrug & Fødevarer, Danmarks
Naturfredningsforening, Dansk Agroindusti, Aarhus Universitet og SEGES, som
alle er centrale aktører på landbrugsområdet.
Jeg har forelagt de konkrete spørgsmål fra Dansk Miljøteknologi for mit
ministerium, som oplyser følgende til de punkter, som Dansk Miljøteknologi
rejser:
Vedr. usikkerheder
Rapporten fra NEC-udvalget bygger på de officielle emissionsopgørelser fra
Aarhus Universitet, som indberettes til EU. Emissionsopgørelserne følger
internationale standarder og er underlagt revision. EU-Kommissionens seneste
review fra 2020 konkluderer, at de danske emissionsopgørelser er: ”of
very good
quality in terms of completeness and good in terms of accuracy”.
Emissionsopgørelser vil altid være behæftet med en vis usikkerhed, idet de
afhænger af hvor gode data, det er muligt at fremskaffe. Fx om hvilke
staldsystemer, de danske husdyr er opstillet på, eller hvilken tid på året,
landbrugerne bringer gødning ud. Opgørelserne baseres i videst muligt omfang på
officielle indberetninger, fx fra Landbrugsstyrelsen og Danmarks Statistik. Dog
kan det også være nødvendigt at medtage ekspertvurderinger. Der har i de seneste
år været stort fokus på at forbedre emissionsopgørelserne og der arbejdes løbende
med at nedbringe usikkerheden på opgørelserne, bl.a. tilstræbes en høj grad af
kontinuitet i opgørelsesmetoden. Det er i sidste ende det mest sandsynlige estimat
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/10-20 fra Dansk Miljøteknologi om anbefalinger om ammoniakreducerende tiltag, til miljøministeren
(centralestimatet) i emissionsopgørelserne, der er definerende for, om
reduktionsmålet er opfyldt.
Vedr. nedskrivning af indsatsbehovet
Nedskrivningen af indsatsbehovet er sket på baggrund af en større opdatering af
den model, som Aarhus Universitet (AU) anvender til at beregne
emissionsfaktorerne for udbragt husdyrgødning. Opdateringen af modellen har
været undervejs siden 2013 og bygger på emissionsmålinger fra de sidste 20 år og
resultater fra næsten 600 forsøg på tværs af Europa. Både datagrundlag og
ændringerne i modellen er videnskabeligt anerkendt og publiceret i
forskningsjournaler i hhv. 2018 og 2019. Det, der pt. er under videnskabelig
review, er en tilretning af de danske emissionsfaktorer for udbragt husdyrgødning,
på baggrund af den nye, forbedrede model, så de fx afspejler, at emissionen er
forskellig alt efter hvornår på året husdyrgødningen bliver udbragt. Samlet set har
opdateringen vist en markant lavere emission af ammoniak end tidligere antaget
fra udbragt husdyrgødning. Aarhus Universitet vurderer entydigt, at dette
datagrundlag er mere retvisende end det tidligere anvendte.
Vedr. effekten af tiltag
Udvalgsarbejdet blev afsluttet i oktober 2020 og tiltagene vil derfor ikke kunne
implementeres og få effekt i 2020. Dog har udvalget netop fokuseret deres arbejde
omkring tiltag, som kan få hurtig effekt frem for tiltag med lang
implementeringshorisont. Der er desuden kun medtaget tiltag, som allerede
anvendes i dag og som ikke påvirker klimaet negativt.
Vedr. manglende synergi med den kommende klimaindsats
Afrapporteringen fra udvalget forholder sig til synergieffekter med den kommende
klimaindsats. Det primære formål med de valgte tiltag har dog været at sikre en
hurtig reduktion i ammoniakudledningen, idet de retter sig mod et reduktionsmål
for 2020. Udvalget fandt det væsentligt, at der ikke var tale om en negativ
klimaeffekt af hvert enkelt tiltag.
Vedr. gylleforsuring
Udvalget har prioriteret deres arbejde omkring teknologier, som er
omkostningseffektive og kan give en hurtig ammoniakreduktion. Et krav om
forsuring af gylle i stalde vil have en lang implementeringshorisont, da
staldforsuring ikke umiddelbart forudsættes etableret i eksisterende stalde og
dermed afhænger af en udskiftning af bygningsmassen. Forsuring af gylle i marken
(”Udvidet krav om forsuring eller nedfældning”)
er blevet udredt af udvalget som
et af de potentielle tiltag, der kan give en umiddelbar effekt. Udredningen fremgår
af udvalgets rapport. I slutningen af august 2020, da udvalgsarbejdet var i sin
afsluttende fase, modtog udvalget den opdatering af emissionsfaktorer og
aktivitetsdata, som er beskrevet ovenfor. Da de opdaterede data for udbringning
vil have stor indflydelse på udformning, effekt og økonomi af et tiltag rettet mod
udbringning af husdyrgødning, valgte udvalget, at lade tiltaget indgå i
afrapporteringen med en anbefaling om, at der kan nedsættes en arbejdsgruppe til
at komme med forslag til en afgrænsning af tiltaget, såfremt der bliver behov for at
anvende virkemidlet.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/10-20 fra Dansk Miljøteknologi om anbefalinger om ammoniakreducerende tiltag, til miljøministeren
Rapporten ser helt bort fra mulige positive effekter på teknologiudvikling og
eksport af miljøteknologi
Udvalgets opdrag var at afdække mulige tiltag til reduktion af den danske
ammoniakudledning på kort sigt. Fokus har derfor været på eksisterende
teknologier med velkendt effekt, der kan virke på kort sigt og ikke på
teknologiudvikling. Udvalget er dog også kommet med forslag, der på længere sigt
kan understøtte udviklingen og dokumentationen af nye teknologier frem mod
2030. Fx etablering af et nyt forum for miljøteknologier til landbruget.
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman
Olsen
3