Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1780 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 30. september 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 1780 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for de udfordringer, der eventuelt måtte være med hurtigt voksende høns, nu
det er velkendt, at kyllinger vokser så hurtigt, at muskler, led og skelet ikke kan følge med?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Avlen af æglæggende høner tager ikke sigte på hurtig vækst, i modsætning til avlen af slagtekyllinger.
For æglæggende høner er det avlsmæssige fokus blandt andet høj ægydelse, fodereffektivitet og ægtype.
Hos slagtekyllinger har avl med henblik på at fremme hurtig vækst betydet, at bevægeapparatet belastes,
så en del af kyllingerne har varierende grader af gangbesvær. Der har været fokus på dette igennem en
årrække, hvor udviklingen har været fulgt med flere undersøgelser af kyllingernes gangegenskaber.
Trods en stadig høj forekomst af unormal gang er der sket en udvikling af kyllingers gangegenskaber i
den rigtige retning. Undersøgelser har således vist, at sværhedsgraden af gangproblemerne har været
stødt faldende over en årrække."
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K