Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2488700_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-29-02002
Den 26. november 2021
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1775 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødeva-
reudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 30. september 2021. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål nr. 1775 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Vil ministeren i forlængelse af nyhedsindslaget ”3F: Kørsel af døde mink bød på regelbrud på stribe” i
TV Midtvest den 28. september 2021 kl. 19.30 oversende en redegørelse om håndteringen af kørsel med
mink? Redegørelsen bedes indeholde oplysninger om, hvorvidt lovgivningen er blevet overtrådt, og så-
fremt af hvilken karakter og i hvilket omfang. Vil ministeren desuden redegøre for, om Fødevarestyrel-
sen som øverste ansvarlige instans havde sikret kontrolprocedurerne, og om sagen giver anledning til,
at ministeren vil agere anderledes fremadrettet?
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsens leverandør har som en del af kontrakten skrevet under på overholdelse af arbejds-
klausul og samfundsansvar. Det fremgår heraf, at Fødevarestyrelsens leverandør skal sikre, at arbejds-
tagere hos leverandøren og eventuelle underleverandører er sikret løn og -arbejdsvilkår, som gælder for
området.
Fødevarestyrelsen er ikke ansvarlig for at kontrollere, om eventuelle relevante køre-, hviletids- og ar-
bejdstidsregler blev overholdt. Det påhviler leverandøren at føre tilsyn hermed, og eventuel myndig-
hedskontrol forestås af henholdsvis Færdselsstyrelsen og Arbejdstilsynet. Fødevarestyrelsen har i forlø-
bet ikke modtaget oplysninger fra leverandøren om, at opgaven ikke kunne løses inden for gældende
regelsæt, ligesom Fødevarestyrelsen ikke selv har fundet grundlag for at antage, at gældende regler ikke
er blevet overholdt.
Fødevarestyrelsen har bedt Arbejdstilsynet om, såfremt der findes grundlag herfor, at kontrollere, om
relevante arbejdstidsregler er overholdt i sagen.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1775: Spm. om redegørelse for håndteringen af kørsel med mink, om lovgivningen er blevet overholdt og om Fødevarestyrelsen havde sikret kontrolprocedurerne, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2