Mette Guhle, Magleengen 2
4293 Dianalund
Den
Kære Mette Guhle,
Tak for din henvendelse af 21. oktober 2020 vedrørende de udfordringer du som
naturplejer oplever. René Christensen (DF) har på vegne af Miljø- og
Fødevareudvalget jf. MOF alm. del spørgsmål 177 bedt miljøminister Lea
Wermelin og fødevareminister Rasmus Prehn om at besvare din henvendelse.
Begge ministre modtager mange henvendelser og har ikke mulighed for at besvare
dem alle selv. Landbrugsstyrelsen vil derfor besvare din henvendelse.
I naturplejere udfører et meget vigtigt og værdifuldt arbejde med at sikre plejen af
vores naturarealer herhjemme. Derfor sætter vi i Landbrugsstyrelsen stor pris på
at få input fra jer, omkring de udfordringer I oplever, så vi kan tage dem med i
vores arbejde med at gøre tilskudsordningen til pleje af græs- og naturarealer
endnu bedre. Så tak fordi du har taget dig tid til at skrive til os.
Vi arbejder i Landbrugsstyrelsen løbende på at kunne forbedre tilskudsordningen
–
både for at gøre det nemmere at være naturplejer, og for at sikre rammerne for
så god biodiversitetseffekt som muligt.
Vi er pt. bl.a. i gang med et pilotprojekt, hvor vi afprøver nye kontrolmuligheder.
Det er vores forhåbning, at erfaringerne fra dette projekt vil give mulighed for at
indføre mere fleksible regler for kontrol af græsning. Den øgede fleksibilitet, det vil
kunne medføre, vil forhåbentlig også kunne løse nogle af de udfordringer I oplever
med at skulle leve op til både plejeplaner og reglerne i tilskudsordningen.
Derudover arbejder vi også med muligheden for at indføre en ny type betaling,
såkaldt resultat-betaling, hvor betalingens størrelse afhænger af de resultater, der
leveres i form af natur- og biodiversitet.
Vi har forståelse for, at det kan være udfordrende at skulle efterleve både
plejeplaner og tilskudsregler. Her er det vigtigt med dialog med
naturmyndigheden, så I i fællesskab kan få forventningsafstemt hvad der skal ske
på arealerne. I kender mulighederne og begrænsningerne i forhold til, hvad I kan
levere af naturpleje bedst. Vi er i Landbrugsstyrelsen opmærksomme på at få
kommunikeret om vores regler på området, så vejledninger, faktaark og andet
informationsmateriale er tilgængeligt for bl.a. naturmyndigheder.
I det følgende redegør vi for en række af de overordnede vilkår for vores
ordninger.
Det er korrekt, at en overtrædelse af tilsagnsbetingelserne kan have økonomiske
konsekvenser. Konsekvenserne af en overtrædelse vil imidlertid afhænge af,
hvilken betingelse der er overtrådt og af alvor, omfang m.m. En overtrædelse af
Landbrugsstyrelsen • Nyropsgade 30 • 1780
København V
Tlf. 33 95 80 00