Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-13855
Den 25. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1767 (MOF alm. del) stillet d. 28 september 2021 efter
ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1767
”Er ministeren enig, at et skilt med teksten ”Ja tak til turister – nej til turistfabrikker” næppe kan
karakteriseres som propaganda?”
Svar
Det er kommunerne og i visse tilfælde Vejdirektoratet, der efter naturbeskyttelsesloven har
kompetence til at føre tilsyn med og træffe afgørelse om, hvorvidt et konkret skilt er omfattet af
naturbeskyttelseslovens regler om forbud mod skiltning i det åbne land.
Det er således den enkelte kommune eller Vejdirektoratet, der vurderer, om et konkret skilt er
omfattet af forbuddet mod skiltning i det åbne land. Kommunens afgørelse kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Om begrebet propagandaøjemed fremgår det af vejledning nr. 9353 af 15. april 2021 om opsætning af
reklamer i det åbne land, at:
”Propagandaøjemed
betyder skiltning m.v., der indeholder en eller anden form for budskab, der
tilsigter at vække opmærksomhed. Valgplakater og trafikpropagandaskilte, dvs. skiltning i
forbindelse med trafiksikkerhedskampagner, er undtaget fra forbuddet.
Natur- og Miljøklagenævnet fandt i en konkret afgørelse, at nogle trækors og bannere, der var opsat
på en mark for at gøre opmærksom på abortlovgivningen, var opsat i propagandaøjemed og
dermed i strid med forbuddet. Det fremgår bl.a. af nævnets afgørelse i sagen, at ”Som det fremgår af
ovenstående har bestemmelsen om propagandaøjemed vidtrækkende betydning, der rækker ud over
det rent agitatoriske, men hvor der dog må være tale om skiltning m.v., der indeholder en eller
anden form for budskab, der tilsigter at vække opmærksomhed. ”
”
1
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
1
Vejledning nr. 9353 af 15. april 2021 om opsætning af reklamer i det åbne land, s. 12
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk