Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2467441_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-13855
Den 25. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1766 (MOF alm. del) stillet 28. september 2021 efter
ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1766
”Ministeren bedes oplyse, om der i forarbejderne til naturbeskyttelsesloven har været taget politisk
stilling til en afvejning mellem skilteforbuddet og landbefolkningens ytringsfrihed i lokale sager?”
Svar
Bestemmelsen om skiltning i det åbne land stammer tilbage fra naturfredningsloven af 1917 og er siden
blevet ændret flere gange. I perioden fra 1917 – 1969 omhandlede forbuddet alene reklameskilte. Med
naturfredningsloven af 1969
1
blev forbuddet skærpet, så også propagandaskilte blev omfattet.
Trafikpropagandaskilte og valgplakater blev ved samme lejlighed undtaget fra forbuddet.
Ministeriet for kulturelle anliggender nedsatte i 1961 en naturfredningskommission, der afgav
betænkning i 1967. Kommissionens forslag lå til grund for ændringen af bestemmelsen med
naturfredningsloven af 1969. Af betænkningen fremgår bl.a. følgende vedrørende reklameforbuddet:
”Naturfredningslovens reklamebestemmelse er ofte blevet karakteriseret som en af de meget
betydningsfulde regler i loven, og den har i væsentlig grad dannet grundlag for de øvrige nordiske
landes reklamebestemmelser. Den har i det store og hele virket efter sin hensigt, nemlig at friholde
landet uden for byerne for enhver form for reklamer.
2
Om propagandaskilte fremgår det af betænkningens s. 207, at
” § 30 indeholder i stk. 2 en definition
på, hvad der forstås ved friluftsreklamer. Heri indgår et krav om reklameøjemed. Det har været et
tvivlsspørgsmål, om forbudet også omfattede propagandaskilte. Da de hensyn, som ligger til grund
for forbuddet mod erhvervsbetonede friluftsreklamer også i høj grad er tilstede for så vidt angår
propagandaskilte, er det naturfredningskommissionens udgangspunkt, at § 30 også bør omfatte
disse skilte.”
3
1
2
Lov nr. 314 af 18. juni 1969.
Betænkning om naturfredning II, nr. 467, 1967. Side 204
3
Betænkning om naturfredning II nr. 467, 1967. Side 207
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1766: Spm. om der i forarbejderne til naturbeskyttelsesloven har været taget politisk stilling til en afvejning mellem skilteforbuddet og landbefolkningens ytringsfrihed i lokale sager, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2