Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2467425_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-13855
Den 25. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1765 (MOF alm. del) stillet d. 28. september 2021 efter
ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1765
”Ministeren bedes oplyse, om det har været hensigten med naturbeskyttelseslovens generelle forbud
mod skiltning i det åbne land at begrænse ytringsfriheden omkring lokale sager for folk, der bor på
landet?”
Svar
Naturbeskyttelsesloven indeholder et forbud mod skiltning m.v. i det åbne land. Reglerne har til
formål at beskytte det åbne land og de landskabelige værdier.
Der har eksisteret et forbud mod at opsætte reklameskilte i det åbne land siden den første
naturfredningslov i 1917. Med naturfredningsloven fra 1969 blev også propagandaskilte omfattet af
forbuddet. Formålet siden bestemmelsens indsættelse har været at medvirke til beskyttelse af det åbne
land og friholde det åbne land for reklamer.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk