Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. oktober 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1759 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 24. september 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1759 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Regeringens
krav om udlæg af efterafgrøder den 20. august bremser nu den grønne omstilling som
følge af, at landmændene og halmleverandørerne ikke kan levere tilstrækkeligt halm til halmværkerne
og heller ikke kan være sikre på at kunne levere halm til kommende halmbaserede bioraffineringsanlæg
og pyrolyseprocesser. Dermed bliver det usikkert for investorerne at investere i nye halmbaserede raffi-
nerings- og pyrolyseanlæg, hvilket medfører at den grønne omstilling bremses, og investeringerne flytter
til udlandet. Ministeren bedes kommentere problemstillingen og redegøre for, hvilke initiativer mini-
steren vil tage til sikring af investeringerne og den grønne omstilling i den halmbaserede grønne energi.”
Svar
Jeg er enig i, at halm er et vigtigt landbrugsprodukt, som med fordel kan anvendes til forskellige formål
f.eks. til energiformål. Jeg forstår, at halmbjærgningen for nogle kan være udfordret af fristen den 20.
august, hvis det regner meget, men jeg er ikke af den opfattelse, at datofristen i sig selv bremser den
grønne omstilling eller forårsager at investeringer flytter til udlandet.
Regeringens ambition er, at landbruget skal bidrage til grøn omstilling. Dermed bør restprodukter af
landbrugsbiomasse som f.eks. halm i videst muligt omfang anvendes til energi- og raffineringsformål,
samtidig med at der tages hensyn til miljø, klima og jordkvalitet. Derfor indgår det i aftalen om grøn
omstilling af landbruget, at der afsættes 260 mio. kr. til grøn bioraffinering og 196 mio. kr. til biokul ved
pyrolyse.
De landbrugere, der sælger halm på kontrakt, kan med fordel så et græsudlæg i hovedafgrøden, så efter-
afgrøden allerede er etableret, når der høstes. I et vådt år kan halmen tørre længere på marken, uden at
man skal bekymre sig om datofrist og kvotereduktion, hvis kriterierne for etablering og dækning på are-
alet i øvrigt er opfyldt. Hvis landbrugerne i forbindelse med planlægningen af bedriftens sædskifte og
levering af den nødvendige miljøindsats ikke finder, at græsudlæg er praktisk muligt, kan de se efter
andre muligheder for at levere til den grønne omstilling end levering af halm. Det kunne f.eks. være
levering af græs til bioraffinering, som er en teknologi, regeringen gerne understøtter.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk