Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2463225_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 14. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1756 (MOF alm. del) stillet d. 23. september 2021 efter
ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 1756
”Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt ministeren finder det rimeligt, at Naturstyrelsen opkræver
betaling for droneflyvning, hvis droneføreren færdes på Naturstyrelsens arealer?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser:
”Efter naturbeskyttelsesloven
er det muligt at færdes næsten overalt på statsejede naturområder uden
at skulle betale for det. Det betyder, at man, hvis man i henhold til anden lovgivning opfylder regler om
droneflyvning, kan foretage droneflyvning fra statsejede naturområder, og at Naturstyrelsen ikke
opkræver betaling, hvis man som almindelig borger ønsker at flyve med droner.
Anvendes droner til erhvervsmæssig aktivitet, f.eks. til optagelser el. lign, skal der indhentes en tilladelse
hos ejeren og evt. betales herfor. Her skal Naturstyrelsen henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 1752.”
Lea Wermelin
/
Peter Ilsøe
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk