Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2462287_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-13535
Den 13. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1745 (MOF alm. del) stillet 21. september efter ønske fra
Rasmus Nordquist (SF) og Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 1745
”Hvilke
undersøgelser er der foretaget af havbunden før og under eksisterende smartfarms og anden
muslingeproduktion i vandsøjlen? Og er der videnskabeligt belæg for at konkludere om
muslingeanlæggene påvirker havbundes integritet, biodiversiteten eller ålegræsset i negativ eller
positiv retning?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøstyrelsen
er ikke bekendt med danske undersøgelser, hvor havbunden er undersøgt før og under
eksisterende smartfarms og anden muslingeproduktion i vandsøjlen. Der findes dog få undersøgelser,
hvor forholdene under muslingeanlæg sammenlignes med forholdene på målestationer, som ligger på
afstand af muslingeanlæggene og antages at være upåvirkede af tilstedeværelsen af muslingebrug. På
trods af, at der kun er udført få danske undersøgelser, findes der en mængde internationale
undersøgelser, som også kan inddrages i vurderingen af muslingebrugs effekter på den
omkringliggende havbund.
Muslingebrugs effekter på den omkringliggende havbund afhænger af lokalspecifikke forhold,
herunder blandt andet strømforhold, muslingeanlæggets konkrete placering og størrelse og det
påvirkede vandområdes øvrige tilstand. Det bør således altid bero på en individuel vurdering, hvorvidt
et muslingeanlæg påvirker havbundens integritet, biodiversiteten eller ålegræsset i negativ eller positiv
retning.”
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk