Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2462275_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-13535
Den 13. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1744 (MOF alm. del) stillet 21. september 2021 efter
ønske fra Signe Munk (SF) og Rasmus Nordquist (SF).
Spørgsmål nr. 1744
”Hvor
mange km2 af Limfjorden og øvrige danske fjorde vil skulle afsættes til muslingeopdræt, hvis de
blå partiers ønske om at fjernes 2.000 tons kvælstof netto ved hjælp af muslinger - i stedet for at
reducere landbrugets kvælstofudledninger - imødekommes af regeringen? Hvad vil det årligt koste
samfundet at understøtte denne muslingeproduktion i perioden 2022-2027 i stedet for at bede
landbruget om at reducere sin forurening? Og hvor længe vil muslingeproduktion med statsstøtte
skulle foregå, hvis ikke landbruget overtager ansvaret for de 2000 tons pr. år?”
Svar
Der har i forbindelse med forhandlingerne om en grøn omstilling af landbruget været fremlagt
potentialer for en lang række virkemidler til reduktion af udledningen af drivhusgasser og af
næringsstoffer til vandmiljøet. I den forbindelse er der angivet et teknisk potentiale på op til 2.000
tons kvælstof ved anvendelse af muslingeopdræt som marint virkemiddel i danske kystvande.
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser:
”DTU
Aqua har
i rapporten ”Marine Virkemidler: Potentialer og Barrierer” fra maj 2021
1
angivet den
potentielle N-fjernelse for et 18,8 ha (0,188 km
2
) muslingeanlæg til 19-56 ton N pr. anlæg pr. år. Et N-
optag på 2.000 tons N pr. år vil således kræve anlæg af 35-106 muslingebrug, svarende til mellem 6,58
km
2
og 19,93 km
2
.
Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at der skelnes mellem N-optag og N-
virkemiddeleffekt, idet det er N-virkemiddeleffekten og ikke N-optaget, som kan sammenlignes med
landbaserede virkemidler i relation til kystvandenes målbelastninger og indsatsbehov. N-
virkemiddeleffekten af 35-106 muslingebrug, som vil afhænge af den konkrete placering i
vandområderne, forventes at være betydeligt lavere end 2.000 tons N pr. år. En nærmere udredning af
dette ville kræve, at der gennemførtes fuldskala-testforsøg med muslingeopdræt.
Kvælstofvirkemiddeleffekten for muslingeopdræt sammenlignet med effekten af landbaserede
virkemidler afhænger bl.a. af placeringen af anlæggene i vandområderne. Den optimale placering af
virkemiddel-muslingeopdræt i forbindelse med Vandplan 3 vurderes, på baggrund af DTU-rapporten
1
DTU’s rapport ”Marine Virkemidler: Potentialer og Barrierer, maj 2021:
https://backend.orbit.dtu.dk/ws/files/245703242/385_2021_Marine_virkemidler_potentialer_og_barrierer.pdf
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1744: Spm. om, hvor mange km2 af Limfjorden og øvrige danske fjorde vil skulle afsættes til muslingeopdræt m.v., til miljøministeren
”Marine Virkemidler: Potentialer og Barrierer” fra maj 2021, først at kunne besluttes efter
gennemførsel af fuldskala-testforsøg.
Muslingeopdræt på rørnet-systemer er forbundet med udgifter til anlæg og drift. DTU har i rapporten
fra 2021 angivet en gennemsnitligt årlig driftsomkostning ved muslingeopdræt på 2 mio. kr. pr. anlæg
pr. år og har efterfølgende oplyst, at driftsomkostningerne for det enkelte brug kan variere mellem 1-12
mio. kr. pr. år afhængig af lokalitet, afstand til andre muslingebrug m.m. Omkostningerne til anlæg
kan ligeledes variere mellem 1-10 mio. pr. anlæg. De angivne beløb relaterer sig til anlæg og drift af et
standard-muslingebrug på 18,8 ha (0,188 km
2
) og tager ikke højde for, at der evt. skal modregnes en
indtægt fra salg af de producerede muslinger.”
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2