Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. november 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 174 (MOF alm. del) stillet
28. oktober 2020 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 174
”Hvilken
myndighed har ansvaret for at føre tilsyn med, hvilken arbejdskraft der benyttes på
minkfarmene, og om de overholder de udstukne retningslinjer om hygiejne og påbud om værnemidler,
og hvor mange tilsynsbesøg der er blevet afholdt i perioden 7. juli til 1. oktober?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har svaret følgende:
”En
række myndigheder, afhængigt af formålet med tilsynet, kan aflægge minkfarme et besøg.
Fødevarestyrelsen har udstedt en bekendtgørelse, som indeholder krav om fx smittebeskyttelsesplan
og brug af værnemidler. Fødevarestyrelsen varetager opgaven med kontrollen af disse krav.
Fødevarestyrelsen har registreret 299 kontrolbesøg i perioden 7. juli 2020 til 1. oktober 2020 (begge
dage inkl.). Ikke alle besøg hos minkfarme bliver nødvendigvis registreret som et kontrolbesøg.
Ligeledes skal det bemærkes, at tallet kan ændre sig over tid i takt med justeringer i foretagne
registreringer, sagsbehandling m.v. Det faktiske antal besøg kan derfor godt være højere.”
Mogens Jensen
/
Nikolaj Veje
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk