Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1739 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 20. september. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 1739 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Er det ministerens vurdering, at spæde dyr, som endnu ikke har udviklet et aktivt immunsystem, er
egnede til lange transporter på tværs af grænser?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Dyr, der ikke er beskyttet af et velfungerende immunforsvar, er ikke egnede til transport, da transpor-
ten udsætter dyret for en forøget risiko for smitte med sygdomme pga. sammenblanding med dyr fra
andre besætninger.
Spæde dyr er i deres første levetid beskyttet af et passivt immunforsvar i form af antistoffer fra moder-
dyret og råmælken. Denne beskyttelse varer som udgangspunkt, indtil dyret har udviklet sit eget aktive
immunforsvar.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K