Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1734 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 20. september 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 1734 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvordan har Fødevarestyrelsen fokuseret sin kontrol for at sikre spædekalves velfærd under transport,
jf. Politisk aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet
om et helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet kontrolkoncept for dyretransporter?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen har som led i udmøntningen af den politiske aftale af 25. juni 2020 om mere risiko-
baseret og datadrevet kontrolkoncept for dyretransporter (indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk
Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet) indført det nye kontroltiltag: ”Dybdegående kontroller
i form af prioriteret indsats” som et supplement til basiskontrollen.
En prioriteret indsats kan ligesom en kampagnekontrol målrettes enten konkrete virksomheder med
øget behov for dybdegående kontrol og vejledning om reglerne eller risikoområder som f.eks. transport
af spædekalve.
I 2021 er transport af spædekalve et af områderne for den prioriterede indsats. Fødevarestyrelsen gen-
nemfører derfor i år 30 kontroller ved pålæsning af transporter med kalve med særligt fokus på areal,
indvendig højde, transportegnethed af kalve efter ophold på samlested og kalvenes alder.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K