Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1733 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 20. september 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 1733 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af danske grise der blev halekuperet i 2019 henholdsvis 2020?
Eller i tilfælde af manglende registreringer foretage en vurdering svarende til den, Fødevarestyrelsen
har meddelt i første og anden evaluering af Handlingsplan for Bedre Dyrevelfærd for Svin (december
2015 og juli 2016)?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Der foretages ikke en systematisk registrering af, om besætninger har halekuperede grise. Det er stadig
hovedsageligt grise i specialproduktioner, der ikke halekuperes. Specialproduktionen er primært mål-
rettet det danske marked, og andelen udgør endnu kun en lille del af den samlede produktion. Fødeva-
restyrelsen vurderer, at andelen af producerede grise med hele haler de senere år har været under 5 pct.
Fødevarestyrelsen er i gang med at undersøge muligheden for en optællingsmetode, der kan give et ret-
visende billede af udviklingen i produktionen af grise med hele haler i Danmark.
Derudover kan det oplyses, at der i 2019 trådte nye regler i kraft, som betød, at der forud for halekupe-
ring skal være skriftlig dokumentation på halebid i besætningen, samt at der skal være en risikovurde-
ring med tilhørende handlingsplan i besætningen for at reducere risikoen for halebid. Få måneder efter,
at reglerne trådte i kraft, gennemførte Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne med fokus på reglerne
om halekupering. Kontrolkampagnen viste, at hovedparten af landmændene havde en skriftlig plan for,
hvordan de vil reducere risikoen for halebid. Fødevarestyrelsen forventer at gentage kampagnen i 2022.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K