MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1727: Spm. om den juridiske argumentation – både interne og eksterne vurderinger - som Miljøstyrelsen har støttet sig til, da styrelsen gav dispensation til at anvende det forbudte pesticid diquat i kartofler i 2020 og 2021, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

Pesticider og Biocider

Ref. VM/AAA/ERAPE

Den 5. juli 2020

Rev. 16. juli 2020

Miljømæssig vurdering af Reglone (200 g diquat/L)

til nedvisning af kartofler.

Anvendelse:

SEGES har d. 5. juni 2020 indsendt revideret ansøgning om dispensation til nedvisning af kartofler

med Reglone med 1 x 2oo g diquat/ha (1 L produkt/ha) eller 2 x 100 g diquat/ha (2 x 0,5 L

produkt/ha) med 7 dages interval på BBCH stadie 48-91. Ansøgningen er efterfølgende d. 2 juli 2020

revideret til 1 x 150 g as/ha i BBCH 48-89.

Tidligere vurderinger:

Diquat er blevet ikke godkendt i EU i 2018. Reglone har tidligere været godkendt i Danmark, men er

tilbagekaldt i 2018 pga. EU beslutningen om ikke godkendelse af aktivstoffet, der hovedsageligt

skyldes, at der ud fra det tilgængelige materiale og med de ansøgte anvendelser ikke kunne vises sikker

anvendelse ift. sundhed og fugle.

Denne vurdering er hovedsageligt foretaget ud fra EFSA konklusionen for diquat fra 2015 samt RAR

fra 2015 (B8 og B9). EU vurderingen er bl.a. foretaget for anvendelsen til nedvisning af kartofler med 2

x 400-1.000 g a.s./ha med 3 dages interval – hvilket er en betydeligt højere dosis end den reviderede

danske anvendelse, der fremgår af ovenstående. EU-vurderingen er foretaget for Reglone (A14412a),

som er identisk med det produkt, der er ansøgt om dispensation til.

Endvidere indgår tidligere danske vurderinger, der fremgår af følgende bilag:

Bilag 1 miljø – diquat, 2002

Bilag 2 miljø – Reglone, 2002

Reglone bilag 2a_udv. anv, 2008

Af review rapporten som hører til EU ikke godkendelsen fra 2018 fremgår:

“The overall conclusion of this evaluation, based on the information available and the proposed

conditions of use, is that:

The information available indicates that the approval criteria

as set out in Article 4(1) to (3)

of Regulation (EC) No 1107/2009 are not satisfied as

concerns were identified

with regards to:

- The estimated operator, bystander and resident exposure to diquat in ‘Diquat 20% SL’ exceed the

AOEL even when the use of PPE is considered. The estimated bystander and resident exposure to

diquat in ‘A14142A’ exceed the AOEL;

- The risk to birds.

The information available is insufficient

to satisfy the requirements set out in Article 4(1) to (3)

of Regulation (EC) No 1107/2009, in particular with regard to:

- A proper identification/characterisation of the unidentified material in the SPE eluate in one soil

photolysis study;

- Potential long term consequences of the use of diquat regarding groundwater exposure;

- The aquatic risk assessment for the metabolite AQ1.”

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1727: Spm. om den juridiske argumentation – både interne og eksterne vurderinger - som Miljøstyrelsen har støttet sig til, da styrelsen gav dispensation til at anvende det forbudte pesticid diquat i kartofler i 2020 og 2021, til miljøministeren

Disse forhold er adresseret i nedenstående vurdering.

Af ovennævnte vurderinger fremgår:

Af EFSA konklusionen fremgår fsva. skæbne og adfærd

“

The data available on environmental fate and behaviour are sufficient to carry out the

required environmental exposure assessments at EU level for the representative uses

assessed, with the exception of a satisfactory identification/characterisation of the

radioactivity within the unanalysed SPE eluate in the soil photolysis study, and, if triggered,

further groundwater exposure assessment would be needed. Additionally, the impact of

repeated long term use on the equilibrium between diquat adsorbed to soil and in soil

solution has not been quantified. Therefore, it is unknown how long it will take for a certain

application rate of diquat to result in the adsorption capacity of the top layer of soil becoming

totally saturated and what rate and extent of degradation will be sufficient to compensate for

this. Therefore a data gap was identified to address the potential for saturation of adsorption

sites of diquat on soil clay particles and the potential long term consequences for the use of

diquat regarding groundwater exposure.

”

Ift. nedbrydning af aktivstof og fotolyse-metabolitterne i jord (TOPPS og uidentificeret materiale i SPE

eluat) henvises til nedenstående vurderinger.

Ift. udvaskning til grundvand fremgår:

“

The necessary groundwater exposure assessments were appropriately carried out using

FOCUS (FOCUS, 2009) scenarios and the models PEARL 4.4.4 and PELMO 4.4.3

for the

active substance diquat and the metabolite TOPPS. The potential for groundwater exposure

from the representative uses by diquat and this metabolite above the parametric drinking

water limit of 0.1 μg/L was concluded to be low in geoclimatic situations that are represented

by all the pertinent FOCUS groundwater scenarios

.”

Grundvandsmodelleringerne fra EU vurderingen er worst case ift. den anvendelse, der er søgt

dispensation til i Dk til nedvisning af kartofler og viser udvaskning < 0,001 µg/L for både aktivstof og

metabolitten TOPPS for alle anvendelser.

Endvidere har ansøger d. 15. juli 2020 indsendt yderligere grundvandsmodelleringer med input

værdier jf. de danske vurderingsprincipper. Disse modelleringer viser ligesom de peer-reviewede EU

vurderinger udvaskning < 0,001 µg/L for både aktivstof og metabolitten TOPPS.

Miljøstyrelsen

vurderer på denne baggrund, at den søgte anvendelse ikke udgør en risiko for udvaskning til

grundvand for aktivstoffet og metabolitten TOPPS.

Diquat har en logPow på -4,6 og udgør derfor ikke nogen potentiel risiko ift. bioakkumulering.

Af EFSA konklusionen fremgår fsva. den miljømæssige risikovurdering for ikke målorganismer:

”

In the section of ecotoxicology data gaps for refining the risk were identified for birds, wild

mammals, aquatic organisms, earthworms, and other soil macro-organisms (collembola). No

risk assessment was performed for the use indicated as “field crop” herbicide use (0.4 kg

a.s./ha), leading to a data gap. A critical area of concern was identified for birds. An

additional data gap was identified for providing aquatic ecotoxicological data on the

metabolite AQ1, for which no assessment could be finalised. The available information did

Blå tekst i dokumentet henviser i alle tilfælde til EFSA-konklusionen

not allow concluding on whether the ecotoxicity studies were representative of the technical

specifications (critical area of concern) and whether the proposed maximum content for

relevant impurities are acceptable from the ecotoxicological point of view (data gap).

”

Fsva. metabolitten AQI, som dannes ved fotolyse i vand, fremgår det af LoEP i EFSA conclusion s. 65:

”

AQ1 (1-hydroxy-3,4-dihydro-1H-pyrido[1,2-a]pyrazine-2-carboxylic acid) : 12.1% AR (2

days)”

Da der max. dannes 12 %, vurderes AQI at være dækket af risikovurderingen for diquat ud fra den

generelle antagelse om 10 x højere toksicitet, hvis der fastsættes en konservativ bufferzone jf.

nedenstående.

I EFSA konklusionen p. 19 angives følgende om risikobegrænsende foranstaltninger for non-target

organismer:



Measures for reducing the spray drift by 95% were needed for mitigating the risk to aquatic

organisms (diquat applied at 400 g a.s./ha on potatoes/carrot/chicory/sugar beet, used as

desiccant or as herbicide, and 200 g a.s./ha on vineyards) (see Section 5).

No-spray buffer strips of 5 m (up to 200 g a.s./ha), 10 m (up to 600 g a.s./ha), and 20 m (all

other uses) were needed to mitigate the risk to off-field non-target arthropods (see Section 5).

A buffer zone of 5 m was needed for mitigating the risk to non-target terrestrial plants for

application rate of diquat greater than 400 g a.s./ha (see Section 5).

Ift. risikobegrænsninger for non-target grupper for den ansøgte anvendelse på 150 g as/ha henvises til

nedenstående vurderinger, som fører til følgende konklusioner:

Miljøstyrelsen vurderer derfor, at den søgte anvendelse ikke udgør en uacceptabel risiko for

vandorganismer, hvis der fastsættes en bufferzone på 20 m til vandmiljø for at beskytte alger.

Miljøstyrelsen vurderer derfor, at den søgte anvendelse ikke udgør en uacceptabel risiko for non-target

arthropoder, hvis der anvendes en bufferzone på 5 m til § 3 arealer.

Miljøstyrelsen vurderer derfor, at den søgte anvendelse ikke udgør en uacceptabel risiko for

terrestriske planter.

Skæbne og adfærd:

Af EFSA konklusionen fremgår:

“In

soil laboratory incubations under aerobic conditions in the dark, diquat exhibited very

high persistence, with no metabolites formed > 5% applied radioactivity (AR). Mineralisation

to carbon dioxide accounted for less than 5% AR after 120 days. The formation of

unextractable residues accounted for 0.4 – 9.5 % AR up to 120 days. A laboratory soil

photolysis study showed photolysis occurs in irradiated moist soil and formation of a

metabolite, TOPPS, at a maximum of 9.9 %AR at the study end (30 DAT) and >5% AR at the

two preceding time points. In addition, an unidentified material in the SPE eluate (5.2% AR

and 6.7% AR unknown radioactivity at the last 2 time-points) was formed in the soil

photolysis. No satisfactory information was submitted to exclude that this eluate is made up

of a single component. This is identified as a data gap. Metabolite TOPPS exhibited moderate

to very high persistence in soil under aerobic conditions in the dark. Diquat exhibited high

mobility or immobility in different soils, and metabolite TOPPS exhibited very high to

medium mobility in soil. The EU peer review acknowledged that soil capacity for adsorption

of diquat is so high in comparison to the rates at which it is applied that there is little

possibility for diquat to leach to groundwater. However, no satisfactory information was

provided on the impact of repeated long term use on the equilibrium between diquat

adsorbed to soil and in soil solution. It is unknown how long it will take for a certain

application rate of diquat to result in the adsorption capacity of the top layer of soil becoming

totally saturated and what rate and extent of degradation will be sufficient to compensate for

this. Therefore, a data gap was identified to address the potential for saturation of adsorption

sites of diquat on soil clay particles and the potential long term consequences for the use of

diquat regarding groundwater exposure. In satisfactory field dissipation studies carried out at

one site in the United Kingdom (UK), and one site in United State of America (USA), diquat

exhibited very high persistence

.”

Syngenta har d. 15. juli 2020 indsendt følgende yderligere oplysninger om uidentificeret materiale i

SPE eluatet:



Unknown SP-1, which was present at a level of 5.4% after 30 days, was found to be composed

of two components by TLC and the maximum level of any single component of Unknown SP-1

was 4.0%



SPE Eluate (Unanalysed) , which was present at a level of 6.7% after 30 days, this eluate is a

combination of two fractions: an unretained fraction from the loading solution (strongly basic)

and a subsequent wash solution (neutral). The retained radioactivity is subsequently eluted

under acidic conditions. The elution profile reflects the significance of pH on the elution of

different classes of photodegradates and indicates that the “unanalyzed eluate” can be

characterised as a mixture of material which is removed from the column under different pH

conditions and is therefore unlikely to comprise a single moiety



The proposed use of diquat as a desiccant on potatoes will lead to very low soil exposure due to

very high (85%) interception by the crop canopy which will result in maximum levels of any

metabolites far less than 5% at approximately 1%

Fsva. metabolitter dannet i forsøg med fotolyse i jord (TOPPS og uidentificeret materiale i SPE eluat)

vurderer Miljøstyrelsen, at for den ansøgte anvendelse til nedvisning af kartofler vil fotolyse i jord ikke

være en væsentlig proces.

For ”Unknown SP-1 vurderes den potentielt dannede mængde at være

minimal for den ansøgte danske anvendelse.

I EU vurderingerne indgår

derimod

anvendelser på bar

jord/pre-emergens

i langt højere doseringer,

hvor det ville være relevant

at foretage yderligere

undersøgelser.

Nedenfor gengives dog resultater for grundvandsmodellering for TOPPS (CGA 130327)

for at illustrere, at en evt. dannelse ikke ville udgøre en risiko for udvaskning til grundvand.

Miljøstyrelsen vurderer ikke at det er nødvendigt med yderligere data på uidentificeret materiale i SPE

eluat, da fotolyse i jord ikke vurderes at være en væsentlig proces for anvendelsen til nedvisning af

kartofler.

Persistensen af aktivstof og nedbrydningsprodukterne er sammenfattet i afsnit 6.1. i EFSA

konklusionen s. 13:

LoEP s. 57

Af Miljøstyrelsens tidligere vurdering (bilag 1 miljø, 2002) fremgår nedenstående vedr. persistensen af

diquat. De omtalte undersøgelser førte til ændring af Miljøstyrelsens vurderingsprincipper ift.

vurdering af nedbrydning af hårdt bundne stoffer i 2002. Det relevante afsnit fremgår af side 28 i de

aktuelt gældende vurderingsprincipper

Af bilag 1 2002 fremgår følgende:

”Diquat-molekyler bliver hurtigt og stærkt adsorberet til lermineraler og organisk materiale i jorden og

er i denne tilstand biologisk utilgængelige for planter, mikroorganismer og højere dyr.

Denne hurtige adsorption kan betragtes som starten på en dynamisk ligevægtstilstand der også

involverer en efterfølgende desorption, så spor af diquat konstant frigøres til porevandet i jorden fra

den langt større bundne diquatpulje hvilket fører til, at denne langsomt formindskes.

Persistens for den frie diquation i jordvædsken/jordfrit medium.

Forsøg med jordmikroorganismer og svampe i jordfrit medie, svarende til porevand, har i øvrigt vist,

at diquat kan mineraliseres totalt i løbet af < 3 måned ved hjælp af jordorganismernes co-

metabolisme. Efter en lagfase på 2 til 3 uger lå DT50 for diquat på 4 – 5 dage. Samkørte forsøg med et

andet herbicid 2,4-D viste, at dette molekyle ligeledes blev nedbrudt i jordvædske uden jord. Forsøget

viste også at 2,4-D, -med en langt lavere adsorptionstendens til jord end diquat, ikke blev nedbrudt

hurtigere i dette testmedie end i normale nedbrydningsforsøg med 2,4-D i jord.

Diquatmolekylets persistens i jorden skyldes således dets meget stærke binding til jordens matrix og er

ikke en iboende egenskab for selve molekylet.

https://mst.dk/media/185950/framework_assessment_pesticides_version_1-7_november_2019.pdf

Jordtyper, der er sammenlignlige med danske jorde, kan binde adskillige års forbrug af diquat, og

uden at disse bundne mængder (i forsøg op til 1700 kg diquat/ha, normal årlig dosis ligger på max 1

kg/ha i DK) har nogen hidtil registrerbar effekt på forsøgsmarkens mikroarthopod fauna i flerårige

studier.”

Ud fra ovenstående vurdering fra bilag 1 vurderes diquat ikke at have en uacceptabel persistens.

Ovennævnte forhold vurderes ligeledes at adressere spørgsmålet om, hvorvidt langtidsligevægt mellem

diquat adsorption i jord og i opløsning i jordvæsken, udgør et problem ift. udvaskning. Dette skal også

set i lyset af den markant nedsatte dosering i forbindelse ansøgning om dispensation i 2020 samt

anvendelsen i kartofler, som kun dyrkes hvert 3-4 år.

EU-modellering af udvaskning:

Diquat og metabolitten TOPPS er i EU vurderet til bl.a. nedvisning i kartofler med to applikationer af

1.000 g a.s./ha, hvilket er 13 x højere end den anvendelse, der er søgt om i den danske dispensation.

Modelleringen præsenteret i EFSA konklusionen for anvendelse i kartofler er udført med FOCUS

PEARL 4.4.4 og PELMO 4.4.3.

Modelleringen i alle scenarier, inkl. Hamburg, viser ingen udvaskning af hverken diquat eller

metabolitten TOPPS, idet alle koncentrationer er < 0,001 µg/L.

Resultater fra LoEP s. 84-85:

DK-modellering:

Da EU-modelleringen viser udvaskning < 0,001 µg/L for både aktivstof og metabolitter, ved

anvendelser i 10 x højere doseringer end der er ansøgt om, er dette ikke påkrævet jf. principperne i de

danske vurderingsrammer/NZ guidance.

Der er dog udført grundvandsmodelleringer jf. de danske

vurderingsprincipper. Disse modelleringer viser ligeledes udvaskning < 0,001 µg/L for både aktivstof

og metabolitten TOPPS. Modelleringerne er beskrevet i Appendix 3.

Konklusion:

Grundvandsmodelleringen fra EU ved brug af FOCUS PEARL 4.4.4 og PELMO 4.4.3 er worst case ift.

den anvendelse, der er søgt dispensation til i Dk for nedvisning af kartofler og viser udvaskning <

0,001 µg/L for både aktivstof og metabolitten for alle anvendelser.

Endvidere er der udført yderligere

grundvandsmodelleringer med FOCUS PELMO 5.5.3 med input værdier jf. de danske

vurderingsprincipper. Disse modelleringer viser ligeledes udvaskning < 0,001 µg/L for både aktivstof

og metabolitten TOPPS.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at den søgte anvendelse ikke

udgør en risiko for udvaskning til grundvand for aktivstoffet eller metabolitten TOPPS.

Miljømæssig risikovurdering for non-target organismer:

Af EFSA konklusionen fremgår:

“A high acute and/or reproductive risk was identified at Tier I to

birds

(all representative uses) and to

mammals

(all representative uses except for those performed during pre-emergence growth stages at

0.4 kg diquat/ha) for dietary exposure.

Using a refined endpoint (geomean of four species), a low acute risk to birds was demonstrated for the

ground directed application in vineyards applying 0.2 kg diquat/ha. A high acute risk to birds was

identified for all other representative uses (data gap). Several refinements were used for the

reproductive risk assessment to birds; some of these approaches were discussed during the Peer

Review Meeting. During the meeting, given the reversibility of effects on birds’ reproduction, the

experts also agreed that delayed effects on birds’ reproduction are not expected; therefore, when the

application of diquat is done outside of birds’ breeding season, the reproductive risk to birds is

predicted to be low

. However, it was not shown that this is the case for the representative uses of

diquat for the evaluation at the European Union level. Despite the agreed refinements, a high

reproductive risk to birds was identified for all representative uses of diquat (data gap).

Diquat RAR Vol 3 B9 Ecotoxicology, June 2015 p. 91:

Akut risiko for fugle:

(gul markering indgår i RAR’en og viser revidere beregninger)

Dette er baseret på et higher tier endpoint på de 82,9 mg a.s./kg bw/d – som er udledt s. 87 i RAR’en:

Dette forbehold er ikke relevant, da vi her har foretaget en risikovurdering for langtidseffekter/effekter på

reproduktion

Kronisk risiko for fugle:

(gul og grøn markering indgår i RAR’en og viser opdaterede vurderinger, hvor grøn er den seneste)

Nedenstående risikovurdering er baseret på et refined endpoint, som er beskrevet s. 102 i RAR´en.

Miljøstyrelsen har tidligere accepteret sammenstillingen af resultaterne fra de forskellige forsøg og

beregnet en EC

på 16 ppm. Dette er nærmere beskrevet i ”Reglone bilag 2a udv. anvendelse 2008”.

På side 111 i RAR’en fremgår higher tier risikovurderingen fra EU vurderingen:

I appendix 1 er udført en yderligere risikovurdering for fugle er for anvendelsen 1 x 200 g a.s./ha i

BBCH 48 som er worst case ift. den nedsatte dosering til 150 g a.s./ha. Langtids/reproduktions

vurdereingen er lavet ned et reproduktions endpoint på 3.2. For higher-tier er anvendt en EU-værdi for

crop interception på 85%. Derudover er der anvendt en DT

på 2.24 dage for nedbrydning af rester i

planter og DT

på 3.25 dage for nedbrydning af rester i arthropoder (værdierne er i overensstemmelse

med EFSA LoEP).

For higher-tier resulterer risikovurderingen for kroniske effekter på fugle i den laveste TER = 5.9 for

Skylarke, hvilket er over trigger værdien på 5.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at den søgte anvendelse af 1 x 150 g a.s./ha til nedvisning

af kartofler ikke udgør en uacceptabel risiko for fugle.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at den søgte anvendelse ikke udgør en uacceptabel risiko

for fugle.

For risikovurderingen for pattedyr fremgår af EFSA konklusionen:

“No refinement was available for the acute risk assessment to wild mammals (data gap). A high acute

risk to mammals was concluded for all the uses except application to sunflower, oilseed rape, and

during pre-emergence of crops. No specific scenarios are available in the Guidance Document on Risk

Assessment for Birds and Mammals (EFSA, 2009) for the herbicidal applications against emerged

annual weeds. The “bare soil” scenario was used for pre-emergence applications. It should be however

noted that this scenario does not consider herbivorous mammals feeding on weeds; therefore there are

some uncertainties on the conservativeness of this assessment. Similarly to birds, several refinements

were used in the reproductive risk assessment to wild mammals. High reproductive risk to mammals

was identified for all the representative uses of diquat except for pre-emergence application at 0.4

kg/ha and for the use on oilseed rape. A data gap was therefore identified.

A low risk to birds and mammals was concluded for secondary poisoning and exposure via

consumption of contaminated water.”

Af diquat RAR’en Vol 3 B9 Ecotoxicology, June 2015 s. 243-45 fremgår:

Akut risiko for pattedyr:

(gul og grøn markering indgår i RAR’en)

Endpointet på 207,5 mg/kg bw/d stammer fra en opdatering i RAR’en s. 235 i B9 (men er ikke blevet

opdateret i EFSAs LoEP).

Kronisk risiko for fugle:

p. 251-52

Endpointet stammer fra RAR’en s. 235 i B9:

I appendix 2 er der lavet en

risikovurdering for pattedyr for anvendelsen af 1 x 200 g a.s./ha i BBCH

48. På higher-tier er anvendt en EU-værdi for crop interception på 85%. Derudover er der anvendt en

på 2.24 dage for nedbrydning af rester på planter og DT

på 3.25 dage for nedbrydning af rester

på artropoder (jf. EFSA LoEP). På higher-tier giver risikovurderingen for kroniske effekter på

pattedyr den mest kritiske art, skovmus (Woodmouse) en TER på 52.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at den søgte anvendelse af 1 x 150 g a.s./ha til nedvisning

af kartofler ikke udgør en uacceptabel risiko for pattedyr.

Af EFSA konklusionen fremgår for vandorganismer:

“A low acute and chronic risk to

fish, aquatic invertebrates,

and

sediment-dwelling organisms

was

concluded for diquat. During the Peer Review Meeting, the experts agreed that a 7d-PEC

twa

could be

used for assessing the risk to

Lemna,

the most sensitive species among the tested aquatic

macrophytes.

However this refinement was not applicable to other macrophytes (i.e. Myriophyllum).

A no-spray buffer strip of 10 meters was considered sufficient for having a low risk to aquatic

macrophytes for all representative uses. However, the risk assessment to aquatic organisms was driven

by the toxicity to

algae.

A low risk to algae was identified for some uses (400 g a.s./ha on

potatoes/carrot/chicory/sugar beet, used as desiccant or as herbicide, and 200 g a.s./ha on vineyards)

under the condition that 95% drift reduction measures are applied. For all other uses, a high risk to

algae was identified, and therefore a data gap for further refining the risk was concluded.

Low risk to aquatic organisms was identified for the metabolite TOPPS. For the photolysis metabolite

AQ1, no ecotoxicological data were provided. The screening assessment considering the metabolite as

10 times more toxic than the parent was not sufficient to demonstrate a low risk to algae and

macrophytes (data gap).”

På side 230-231 i RARen B9 fremgår at for worst case scenarier og mest følsomme vandorganisme

(alger) giver brug af 95% risk mitigation acceptable TER værdier for anvendelse til nedvisning i

kartofler med 400 g a.s./ha. 95% drift reduktion svarer til ca. 20 meter bufferzoner men der angives

ikke PEC værdier for D3 og D4 scenarier.

I Appendix 3 nedenfor er der udført en overslags beregning

ud fra informationer i RARen, som viser at en bufferzone på 20 m giver en ekstra sikkerhedsmargin på

i størrelsesordenen 4 ift. doseringen på 150 g as/ha.

I den tidligere nationale vurdering i Bilag 2 miljø Reglone, 2002 har Miljøstyrelsen fastsat en

bufferzone for afdrift på 10 m pba.af et endpoint på 2,9 ug/l for alger. Ud fra endpointet for alger i

EFSA LoEP s. 103, vil vi i dag anvende det laveste vækstrate endpoint, som er en E

C50 på 1,1 ug/L.

Den daværende dosering var på 500 g as/ha (vurderingen er så gammel, at der ikke er brugt FOCUS

scenarier). Samlet er endpointet i dag 3 x lavere, mens doseringen er ca. 3 x højere. Da diquat bindes

meget stærkt i jord vurderes afdrift, at være hovedkilden til eksponering af overfladevand. Denne

vurdering viser således også at en bufferzone på 20 m vil give en ekstra sikkerhedsmargen.

Samlet set vurderes, at en bufferzone på 20 meter vil være tilstrækkelig til at beskytte vandlevende

organismer for den søgte anvendelse med max. 150 g a.s./ha.

Fsva. AQI fremgår det af LoEP i EFSA conclusion s. 65:

”

AQ1 (1-hydroxy-3,4-dihydro-1H-pyrido[1,2-a]pyrazine-2-carboxylic acid) : 12.1% AR (2

days)”

Da der max. dannes 12 %, vurderes AQI at være dækket af risikovurderingen for diquat ud fra den

generelle antagelse om 10 x højere toksicitet, når der fastsættes en konservativ bufferzone jf.

ovenstående.

Miljøstyrelsen vurderer derfor, at den søgte anvendelse ikke udgør en uacceptabel risiko for

vandorganismer, hvis der fastsættes en bufferzone på 20 m til vandmiljø for at beskytte alger.

“Based

on the available acute data, all representative uses of diquat were predicted to pose a

low risk to

honey bees.”

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at den søgte anvendelse ikke udgør en uacceptabel risiko

for bier.

Af EFSA konklusionen fremgår:

“At

Tier I, high in-field risk was identified for

T.pyri,

the most sensitive species among the

tested

non-target arthropods.

Standard refinement based on aged-residue effects data

was not feasible in this case, due to a rapid desiccation of the plants. At the Peer Review

Af EFSA konklusionen fremgår:

Meeting, the experts agreed that the low foliar DT

of diquat (< 3 days) indicates that the

adverse effects on diquat are not likely lasting for long periods. Despite potential for

recolonisation was not experimentally proven, the low foliar persistency of diquat, together

with the considerably higher endpoint recorded in the extended study on

T.pyri,

were

considered sufficient to conclude a low in-field risk, provided that off-field populations have

not been impacted. To achieve a low off-field risk to non-target arthropods, no-spray buffer

zones between 5 and 20 meters are required, depending on the use.”

og s. 19



No-spray

buffer strips of 5 m (up to 200 g a.s./ha), 10 m (up to 600 g a.s./ha), and 20 m (all other

uses) were needed to mitigate the risk to off-field non-target arthropods (see Section 5).

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at den søgte anvendelse af 150 g a.s./ha ikke udgør en

uacceptabel risiko for non-target arthropoder, såfremt der anvendes en bufferzone på 5 m til § 3

arealer.

“A high chronic risk to

earthworms

was identified for the uses of diquat on apples, orchards, and

vineyards (herbicide use, 1000 g a.s./ha). For these uses, a data gap was determined. The risk posed by

diquat to earthworms was predicted to be low for all the other representative uses.

A high risk to

soil macro-organisms

(collembola) was identified for the herbicidal uses of diquat at

the higher application rates (400-1000 g a.s./ha). A

litter-bag study

showed that soil concentrations of

diquat higher than those predicted for the representative uses, have no functional impairment on the

soil organisms contributing to organic matter breakdown. However, this study does not provide any

indication on the soil community structure. A data gap for further refining the risk to soil macro-

organisms was therefore established. A low risk was concluded for all the desiccant uses and for the

lowest rate foreseen for herbicidal application (200 g a.s./ha on vineyards).”

“A low risk to

soil micro-organisms

was concluded for all the representative uses of diquat.

Based on the available chronic toxicity data, a low risk to all soil organisms was predicted for the soil

metabolite TOPPS.”

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at den søgte anvendelse ikke udgør en uacceptabel risiko

for regnorme, makroorganismer i jord og mikroorganismer.

Af EFSA konklusionen fremgår:

“A

high risk was identified at the first tier for

non-target terrestrial plants.

As a

refinement, a probabilistic risk assessment using a species sensitivity distribution (SSD)

approach was discussed and agreed upon at the Peer Review Meeting. The resulting median

was therefore used in the risk assessment. A low risk to non-target terrestrial plants was

concluded for all representative uses of diquat, provided that a 5 m buffer zone is respected

as a mitigation measure for those uses foreseeing an application rate higher than 400 g/ha.”

Af EFSA conclusion, LoEP s. 121 fremgår:

Miljøstyrelsen har udført følgende vurdering for den reviderede anvendelse:

Eksponeringen for non-target planter beregnes ud fra afdriften fra den behandlede afgrøde. Der regnes

som udgangspunkt med 1m afstand som resulterer i 2.77% afdrift fra markafgrøder.

For kartofler vil en applikation på 150 g.a.s./ha uden bufferzone dermed resultere i følgende off-field

eksponering:

a.s./ha.

−

= 150g a.s./ha x 1 x 0.0277 = 4.155 g

TER = HC5 / PER = 13.1 g a.s./ha / 4.155 g a.s./ha = 3.15.

Da TER > triggerværdien på 3 er der ingen uacceptabel risiko for terrestriske planter.

Miljøstyrelsen vurderer derfor, at den søgte anvendelse ikke udgør en uacceptabel risiko for

terrestriske planter.

“A

low risk to

biological methods of sewage treatment

was concluded.”

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at den søgte anvendelse ikke udgør en uacceptabel risiko

for rensningsanlæg.

Af EFSA konklusionen fremgår:

Miljøstyrelsens samlede miljøvurdering:

Midlet vurderes, ved den ansøgte anvendelse, ikke at udgøre nogen uacceptabel risiko for miljøet ift.

persistens eller udvaskning til grundvand. Midlet vurderes ikke at udgøre en uacceptabel risiko for

fugle, pattedyr, nytteleddyr, bier, regnorme og mikroorganismer i jord og vurderes ligeledes ikke at

udgøre en uacceptabel risiko for vandlevende organismer, såfremt der anvendes en sprøjtefri zone på

20 meter til vandmiljøet. For at beskytte non-target arthropoder fastsættes en bufferzone på 5 meter til

§3 områder.

Fastsættelse af krav om risikobegrænsende foranstaltninger:

Generelle sætninger:

Reglone må kun anvendes til nedvisning af kartofler med en maksimal dosering på 150 g diquat/ha.

Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og

kræver gyldig autorisation.

Anvendelse og opbevaring sker alene efter dispensation fra godkendelsesordningen for pesticider.

Dispensation til anvendelse gælder i perioden xx. xxx 2020 til xx. xxx 2020. Tilladelse til opbevaring

bortfalder den xx. xxx 2020.

Særlige sætninger ift. den miljømæssige vurdering:

Må ikke anvendes nærmere end 20 meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.) for at

beskytte organismer, der lever i vand.

Må ikke anvendes nærmere end 5 meter fra §3 områder for at beskytte non-target

arthropoder.

Appendix A.

Dk-Modelleringer

Grundvandsmodelleringen er udført med FOCUS PELMO 5.5.3 og Hamborg scenariet, i

overensstemmelse med de Danske vurderingsrammer. Der er lavet en tier-2 grundvandsmodellering

som følger principperne i Nordzone guidance dokumentet og de Danske Vurderingsrammer ved at

benytte 80% percentil data for nedbrydningshastigheden og 1/n og 20% percentil data for

adsorptionskoefficienten.

Ansøger har modelleret diquat og fotolysemetabolitten TOPPS uafhængigt af hinanden, hvilket følger

fremgangsmåden fra EU vurderingen. For diquat har ansøger benyttet en nedbrydningshastighed på

10.000 dage. Dette er konservativt og derfor accepteret af Miljøstyrelsen.

For TOPPS benytter ansøger 2 forskellige metoder i modelleringen som følger EU-vuderingen. I den

første metode antages at 9.9% (LoEP) af den udsprøjtede mængde diquat, straks omdannes til TOPPS

ved fotolyse. I den anden metode antages at 100% af diquat omdannes til TOPPS ved fotolyse med en

DT50 for diquat på 36 dage som er den korteste observerede omdannelsestid fra fotolysestudierne af

diquat i EU-vurderingen, Miljøstyrelsen accepterer dette, da det er den mest konservative

modelleringsmetode for TOPPS.

Applikations scenarier:

Ifølge GAP tabellen er der ansøgt om 1 applikation med 150 g diquat/ha fra BBCH 48-89.

Ansøger har benyttet 100 % soil deposition i modelleringen, svarende til 150 g diquat/ha, hvilket er

konservativt jævnfør de Danske vurderingsrammer som antager 55% deposition fra BBCH 40-59 og

8% deposition fra BBCH 59-79. Applikationsdatoerne som er modelleret er d. 15. juli og d. 20. august,

og er valgt ud fra en realistisk betragtning for hvornår tidligste og seneste applikationsdato

forekommer i Danmark, Miljøstyrelsen er enig i denne betragtning som også stemmer overens med

Hamborg scenariet for kartofler i (FOCUS, 2014). De danske vurderingsrammer foreskriver dog at 3

forskellige applikationsdatoer er modelleret for at dække hele applikationsvinduet. I dette tilfælde

vurderer Miljøstyrelsen ikke at det har nogen betydning, at det kun er yderpunkterne i

applikationsvinduet som er modelleret, da resultaterne for både diquat og TOPPS ikke indikerer nogen

risiko for nedsivning til grundvand, da alle PECgw = 0.000 µg/L for alle år.

Input værdier

Inputværdierne ses i nedenstående tabel, de følger EU-vurderingen af diquat og stemmer overens med

LoEP.

Adsorptions coefficient

Ifølge EU vurdering er både diquat og fotolysemetabolitten TOPPS er kationiske og binder meget

kraftigt til negativt ladede jordmatricer og ikke specielt til det organiske indhold. Derfor har ansøger

benyttet Kf som direkte input i grundvandsmodelleringen for Hamborg scenariet ved at indtaste kf og

1/n i PELMO for alle 6 jordlag i jordprofilen for Hamborg scenariet. Miljøstyrelsen accepterer dette

som er i overensstemmelse med FOCUS Generic Guidance for Tier 1 FOCUS Ground Water

assessments (FOCUS, 2014) og EU vurderingen af diquat.

Nedbrydningshastighed:

Ansøger har generelt benyttet 80% percentil værdier for diquat og TOPPS i overensstemmelse med de

Danske Vurderingsrammer. For ”worst case” modelleringen af diquat er benyttet en konservativ DT50

= 10.0000 dage. For ”worst case” modelleringen af TOPPS af benyttet den mindste fotolyse DT50 = 36

d for diquat.

Resultater:

For alle modelleringsscenarierne er resultatet for PECgw = 0.000 µg/L for alle 20 år for både diquat

og TOPPS. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at der ikke er nogen uacceptabel risiko for

nedsivning til grundvand ved brug af 150 g diquat/ha til nedvisning af kartofler i BBCH 48-89.

Appendix 1.

Risikovurdering for fugle.

Risikovurdering for fugle er lavet for anvendelsen 1 x 200 g a.s./ha i BBCH 48 som er worst case ift.

den nedsatte dosering til 150 g a.s./ha. For higher-tier er anvendt en EU-værdi for crop interception på

85%. Derudover er der anvendt en DT

på 2.24 dage for nedbrydning af rester i planter og DT

på

3.25 dage for nedbrydning af rester i arthropoder (værdierne er i overensstemmelse med EFSA LoEP).

For higher-tier resulterer risikovurderingen for kroniske effekter på fugle i den laveste TER = 5.9 for

Skylarke, hvilket er over trigger værdien på 5.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at den søgte anvendelse af 1 x 150 g a.s./ha til nedvisning

af kartofler ikke udgør en uacceptabel risiko for fugle.

Screening tier / first-tier assessment of the acute and long-term/reproductive risk for

birds for the use in potatoes:

Acute screening assessment

Intended use

Active substance

Application rate (kg a.s./ha)

Acute toxicity (mg a.s/kg

bw/d)

TER criterion

Crop scenario

Potatoes (1 x 0.2

kg a.s./ha)

Potatoes: BBCH 48

Diquat

1 x 0.2

= 89.2 (geometric mean)

Indicator species

Indicator species for

screening (Small

omnivorous bird)

Generic focal species

Small omnivorous bird

“lark”

Small insectivorous bird

“wagtail”

158.8

MAF

DDD

TER

(mg/kg bw/d)

31.76

2.8

Acute tier 1 risk assessment

Crop scenario

Growth stage

Potatoes (1 x 0.2

kg a.s./ha)

Potatoes (1 x 0.2

kg a.s./ha)

7.2

25.2

MAF

DDD

TER

(mg/kg bw/d)

1.44

5.04

61.9

17.7

Reproductive screening assessment

Reprod. toxicity (mg/kg

bw/d)

TER criterion

Crop scenario

Growth stage

Potatoes (1 x 0.2

kg a.s./ha)

NOAEL = 3.2

Indicator species

Indicator species for

screening (Small

omnivorous bird)

64.8

MAF

TWA

1 x 0.53

DDD

TER

(mg/kg bw/d)

6.87

0.47

Reproductive tier 1 risk assessment

Crop scenario

Growth stage

Potatoes (1 x 0.2

kg a.s./ha)

Potatoes (1 x 0.2

kg a.s./ha)

Generic focal species

Small omnivorous bird

“lark”

Small insectivorous bird

“wagtail”

3.3

9.7

MAF

TWA

1 x 0.53

DDD

TER

(mg/kg bw/d)

0,35

1,03

9.15

3.11

Higher tier vurdering – jf. NZ guidance for fugle og pattedyr:

Skylark BBCH 48

Active substance

Diquat

Plant protection product

Reglone

Use

Potatoes

Application rate

0.2 kg a.s./ha

No. of applications

Interval between applications

Endpoints birds:

LD50 acute

NOAEL reproductive

Species (please select):

Length of TWA period

Diet compos. measured as

89.2 mg/kg bw

3.2 mg/kg bw/d

Skylark

Standard (21 days)

Dry Weight

Month or period:

July

Food item

Monocot. leaves

Dicot. leaves

Large seeds

Small seeds

Foliar insects

Ground insects

Total

TER

0.13

0.06

0.09

0.33

1.00

Depos.

factor

0.15

DT50

days

2.24

3.25

RUD

mean

54.2

28.7

40.2

21.0

3.5

DDD

repro

0.191

0.092

0.009

0.013

0.204

0.034

0.543

5.9

Pesticider og Biocider

Ref. VM/AAA/ERAPE

Den 5. juli 2020

Rev. 16. juli 2020

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

White wagtail BBCH 48

Active substance

Plant protection product

Use

Application rate

No. of applications

Interval between applications

Endpoints birds:

LD50 acute

NOAEL reproductive

Species (please select):

Length of TWA period

Diet compos. measured as

Diquat

Reglone

Potatoes

0.2 kg a.s./ha

89.2 mg/kg bw

3.2 mg/kg bw/d

White wagtail

Standard (21 days)

Dry Weight

Month or period:

July

Food item

Foliar insects

Ground insects

Total

TER

0.50

1.00

Depos.

factor

DT50

days

3.25

RUD

mean

21.0

3.5

DDD

repro

0.346

0.058

0.403

7.9

Appendix 2.

Risikovurdering for pattedyr

Pesticider og Biocider

Ref. VM/AAA/ERAPE

Den 5. juli 2020

Rev. 16. juli 2020

Risikovurdering for pattedyr er lavet for anvendelsen 1 x 200 g a.s./ha i BBCH 48. På higher-tier er

anvendt en EU-værdi for crop interception på 85%. Derudover er der anvendt en DT

på 2.24 dage for

nedbrydning af rester på planter og DT

på 3.25 dage for nedbrydning af rester på artropoder (jf.

EFSA LoEP). På higher-tier giver risikovurderingen for kroniske effekter på pattedyr den mest

kritiske art, skovmus (Woodmouse) en TER på 52.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at den søgte anvendelse af 1 x 150 g a.s./ha til nedvisning

af kartofler ikke udgør en uacceptabel risiko for pattedyr.

Screening tier / first-tier assessment of the acute and long-term/reproductive risk for

mammals for the use in potatoes:

Acute screening assessment

Intended use

Active substance

Application rate (kg a.s./ha)

TER criterion

Crop scenario

Potatoes (1 x 0.2

kg a.s./ha)

Potatoes: BBCH 48

Diquat

1 x 0.2

Indicator species

Indicator species for

screening (Small

herbivorous mammal)

118.4

MAF

DDD

TER

(mg/kg bw/d)

23.68

12.67

Acute toxicity (mg a.s/kg bw/d)

= 300

Reproductive screening assessment

Reprod. toxicity (mg/kg bw/d)

TER criterion

Crop scenario

Growth stage

Potatoes (1 x 0.2

kg a.s./ha)

Screening step NOAEL = 6.7

Indicator species

Indicator species for

screening (Small

herbivorous mammal)

Generic focal species

Small herbivorous

mammal

“vole”

Large herbivorous

mammal

“lagomorph”

48.3

MAF

TWA

1 x 0.53

DDD

TER

(mg/kg bw/d)

5.12

1.31

Reproductive tier 1 risk assessment

Crop scenario

Growth stage

Potatoes (1 x 0.2

kg a.s./ha)

Potatoes (1 x 0.2

kg a.s./ha)

21.7

MAF

TWA

1 x 0.53

DDD

TER

(mg/kg bw/d)

2.3

2.91

4.3

1 x 0.53

0.46

14.57

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

Higher tier vurdering – jf. NZ guidance for fugle og pattedyr:

Woodmouse BBCH 48

Active substance

Diquat

Plant protection product

Reglone

Use

Potatoes

Application rate

0.2 kg a.s./ha

No. of applications

Interval between applications

Endpoints mammals:

LD50 acute

NOAEL reproductive

Species (please select):

Length of TWA period

Diet compos. measured as

300 mg/kg bw

6.7 mg/kg bw/d

Wood mouse

Standard (21 days)

Fresh (wet) weight

Month or period:

July

Food item

Monocot. leaves

Dicot. leaves

Large seeds

Small seeds

Ground insects

Total

TER

0.04

0.05

0.32

0.55

1.00

Depos.

factor

0.15

DT50

days

2.24

3.25

Pesticider og Biocider

Ref. VM

Den 18. juni 2020

RUD

mean

54.2

28.7

40.2

3.5

DDD

repro

0.020

0.011

0.010

0.062

0.026

0.128

52.5

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

Appendix 3.

Risikovurdering for vandorganismer

Den danske risikovurdering for akvatiske organismer udføres normalt med de laveste PECsw værdier

fra D3 og D4 scenarierne. Disse PEC-værdier sammenholdes med det mest kritiske endpoint, som i

dette tilfælde er E

= 1.1ug/L for

Navicula pelliculosa

(jf. de danske vurderingsprincipper anvendes

et vækstrate endpoint, frem for det biomasse endpoint som er anvendt i EU vurderingen).

For diquat er der ikke beregnet PECsw værdier for D3 eller D4 i EU-vurderingen. I stedet anvendes

PECsw værdier for D6 (ditch) og R2 (stream), som er angivet at være worst case i RAR for

anvendelsen til nedvisning i kartofler (RAR, B8, maj 2015).

Side 266 i B8 angives:

Summary of global maximum concentrations - Diquat

Ved den maksimalt acceptable mitigation på 95% og en dosering på 1 x 400 g a.s./ha ved nedvisning

af kartofler, angives følgende værdier i RAR B8 (2015):

PECsw D6 (ditch) = 0.0549 ug/L

PECsw R2 (stream) = 0.0505 ug/L

Disse PECsw værdier kan omregnes forholdsvis til en dosering på 1 x 200 g a.s./ha ved at dividere

med en faktor 2.

I RAR (2015) laves der en miljørisikovurdering for en række anvendelser ud over nedvisning af

kartofler. Det gælder blandt andet løg, hvor RAR angiver PEC værdier for D6 som minimum er 25%

højere end D3 PECsw værdierne og ved anvendelse i vin er D3 PECsw værdierne knap det halve af

R4 PECsw værdierne (se side 264-266 i B8). Disse forhold er rimelig konstante uafhængig af

bufferzonen. Dette understøtter at værdien fro D6 scenariet er worst case.

En akvatisk risikovurdering med en dosering på 1 x 200 g a.s./ha ved nedvisning af kartofler vil give

en TER, som er ca. 4 x trigger værdien på 10 ud fra PEC fra D6 scenariet (1,1 / (0,0549/2) = 40).

95% mitigering svarer ca. til 20 m bufferzone. 20 m bufferzone vurderes derfor at være en konservativ

bufferzone, som vil give en ekstra sikkerhedsmargin ift. de usikkerheder, der eksisterer omkring

PECsw og dække eksponering for nedbrydningsproduktet AQI.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at den søgte anvendelse af 1 x 150 g a.s./ha til nedvisning

af kartofler ikke udgør en uacceptabel risiko for vandorganismer, såfremt der anvendes en bufferzone

på 20 m til vandmiljøet.

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Pesticider og Genteknologi

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C

Vedr. forespørgsel om dispensation til Reglone (reg. nr. 1-262) til

nedvisning af kartofler.

I forbindelse med ansøgning om dispensation (EU-Forordning 1107/2009, Artikel

53) til anvendelse af Reglone (200 g/L diquat) til nedvisning af lægge-, spise og

proceskartofler har Miljøstyrelsen bedt Institut for Agroøkologi (AGRO) om en

vurdering af, hvorvidt der findes alternative metoder til denne opgave.

Det er afgørende for kvaliteten af kartofler, der skal lagres, at knoldene er ensartet

skindfaste ved optagning, hvilket forudsætter, at væksten af kartoffeltoppen kan

standses effektivt forud for optagning uden efterfølgende genvækst. Det er vigtigt, at

både blade, stængler og udløbere er nedvisnet ved høst. En utilstrækkelig nedvisning

øger risikoen for skader på knoldene ved optagning, hvilket fremmer infektioner med

rådfremkaldende svampe og bakterier og dermed også muligheden for at lagre

kartoflerne. Endvidere øges risikoen for virusinfektion, som kan betyde kassation af

læggekartofler.

Kemiske alternativer

I Danmark er nedvisning i konventionelt dyrkede kartofler hidtil foretaget med

midler indeholdende diquat, som er det eneste aktivstof, der har været godkendt til

dette formål i Danmark.

I tidligere år er der givet dispensation til først Spotlight Plus og siden hen Gozai

indeholdende henholdsvis carfentrazon-ethyl og pyraflufen-ethyl til brug i

læggekartofler for at opnå en bedre nedvisning af stænglerne. Begge midler er

godkendt i flere EU lande. Der er igen i år ansøgt om dispensation til at anvende

Gozai i læggekartofler, hvis der gives dispensation til Reglone, eller alternativt alle

kartofler til lagring, såfremt der ikke gives dispensation til Reglone. Erfaringerne med

Gozai har vist, at anvendt alene er effekten ofte utilstrækkelig under ugunstige

forhold. Der er således ingen fuldgyldige kemiske alternativer til Reglone.

CROP HEALTH

Per Kudsk

Professor

Dato: 17. marts 2020

Direkte tlf.: 87158096

Mobil tlf.: 22283382

E-mail: [email protected]

Afs. CVR-nr.: 31119103

Sagsnummer: 2019-11175

Side 1/4

Institut for Agroøkologi

Aarhus Universitet

Forsøgsvej 1

4200 Slagelse

Tlf.: 87158192

Fax: 87156082

E-mail: [email protected]

http://agro.au.dk

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Ikke-kemiske alternativer

Der findes en række ikke-kemiske alternativer til kemisk nedvisning, som kort er

beskrevet nedenfor.

Mekanisk aftopning

Aftopning er en almindelig anvendt metode til vækststandsning. Ved aftopning

stoppes knoldenes vækst samtidig med, at der åbnes for stænglerne, så en

efterfølgende kemisk/termisk behandling bliver mere effektiv. Aftopning er

tilstrækkelig effektiv til at stoppe væksten af spise- og tidlige stivelseskartofler, som

allerede er begyndt at afmodne, men utilstrækkelig i spisekartofler med grøn top og i

læggekartofler. Der er stor risiko for genvækst, hvis metoden anvendes alene.

Gasbrænding

Metoden består i at afbryde væksten ved en varmebehandling. Hertil anvendes

gasbrændere, som er placeret under et varmeskjold. Dyserne afskærmes, så gassen

afbrændes med højst mulig temperatur. Til nedvisning af kartoffeltop uden

forudgående aftopning anvendes typisk 40-50 kg/ha gas i form af to behandlinger

med 4-5 dages mellemrum. Gasforbruget kan reduceres ved at aftoppe kartoflerne

nogle dage inden gasbrænding. I kartofler som er begyndt at afmodne, er effekten på

højde med Reglone. I sildige kartofler med kraftig grøn top har gasbrænding derimod

vanskeligt ved at forhindre genvækst.

Rodunderskæring

En rodunderskærer er et simpelt redskab, hvor man trækker et vandret skær gennem

jorden lige under knoldene. Herved beskæres rødderne, og vandoptagelsen stopper.

På siden af rodunderskæreren sidder et støttehjul, som styrer dybden. Desuden er der

monteret et rulleskær til at skære de stængler over, som evt. sætter sig i skæret.

Redskabet arbejder mest effektivt i stenfri jord, og kartoffeltoppen skal helst være

opretstående. Metoden kan anvendes i kartofler, som er begyndt at afmodne. Hvis

afmodningen ikke er startet, vil kartoflerne sætte nye rødder og genoptage væksten.

Metoden er derfor ikke velegnet i sildige kartoffelsorter.

Toptrækning

Sidst i 70’erne blev der i Holland udviklet maskiner til toptrækning af stængeldelene,

efter at størstedelen af bladene er aftoppet med en frontmonteret aftopper. Metoden

består i, at kartoffeltoppen trækkes lodret op af jorden med et par roterende valser,

hvorefter et hjul trykker jorden sammen omkring kartoffelkammen. Metoden har

ikke vundet udbredelse, hvilket blandt andet skyldes, at kapaciteten er lav, og

metoden kræver en stenfri jord.

Green Crop Lifting

Denne metode er udviklet i Holland og anvendes primært til vækststandsning i

økologiske læggekartofler. Kartoflerne aftoppes med en frontmonteret aftopper, som

efterfølges af en frilægger, som løfter to rækker fri og samler dem i en bane på

jordoverfladen, hvorefter to tallerkener hypper jord op over de frilagte kartofler.

Side 2/4

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Kartoffelknoldene ligger herefter i jorden i 10-14 dage, til de er skindfaste, hvorefter

de høstes med en almindelig kartoffeloptager. Metoden er effektiv, og risikoen for

genvækst er begrænset. Kartoflerne får dog et flosset og til tider misfarvet udseende.

Den største ulempe ved Green Crop Lifting er, at der kun kan arbejdes med to rækker

ad gangen i et lavt tempo, som sikrer skånsomhed over for knoldene. Herved bliver

metoden dyr og med begrænset kapacitet.

I nedenstående tabel er vist en samlet oversigt over ikke-kemiske metoder til

vækststandsning af kartofler samt deres kapacitet og begrænsninger.

Metode

Aftopning +

gasbrænding

Kapacitet

0,4-0,8

ha/time

Ulemper

Ofte genvækst efter behandling i sildige

kartofler med kraftig grøn top. Her er 3-5

behandlinger nødvendige.

Stort energiforbrug.

Lav kapacitet.

Kræver specialudstyr.

Følsom over for sten.

Lav kapacitet (langsom hastighed, begrænset

arbejdsbredde).

Naturlig afmodning skal være startet.

Fungerer kun i kombination med aftopning.

Lav kapacitet.

Kræver specialudstyr.

Kan kun arbejde med to rækker ad gangen.

Dyr metode med begrænset kapacitet.

Kartoflerne får et flosset udseende.

Side 3/4

Aftopning +

toptrækning

0,6-1,2

ha/time

Aftopning +

rodunderskæring

Green Crop

Lifting

1,2

ha/time

0,3-0,4

ha/time

Fælles for de ikke-kemiske metoder er, at de kræver specialudstyr, som kun få

landmænd har, og at kapaciteten er meget lav sammenlignet med kemisk nedvisning,

hvilket specielt hos de større producenter gør det svært at gennemføre

vækststandsningen rettidigt.

Konklusion

Med baggrund i ovenstående vurderer AGRO, at der p.t. ikke findes hverken kemiske

eller ikke-kemiske alternative til anvendelsen af Reglone til nedvisning af kartofler,

der skal lagres efter høst.

AGRO har følgende kommentarer til notifikationsskemaet:

Punkt 7: Teksten rettes til ”Potato haulm desiccation”

Punkt 8: ”SOLTO” rettes til ”SOLTU”

Punkt 9: Rettes til ”Major” (Et areal på 26,000 ha, hvilket ca. er halvdelen af

kartoffelarealet kan ikke betegnes som ”minor”)

Punkt 18: ”dipyridyl” rettes til ” bipyridylium”

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

AGRO har følgende kommentarer til brugsanvisningen:

AGRO har ikke modtaget en brugsanvisning.

Side 4/4

Med venlig hilsen

Per Kudsk

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Miljøstyrelsen

Pesticider og Genteknologi

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C

Opfølgning vedr. forespørgsel om dispensation til Reglone (reg. nr. 1-

262) til nedvisning af kartofler.

Miljøstyrelsen har bedt AGRO om at kommentere på et partshøringssvar fra SEGES

dateret d. 18. juni 2020. Parthøringssvaret er en reaktion på AGROs reviderede

vurdering vedr. dispensation til Reglone til nedvisning af kartofler dateret d. 16. juni

2020. I deres partshøringssvar har SEGES fremhævet 6 forhold, som i det følgende

vil blive besvaret enkeltvis.

Ad 1. SEGES fremhæver, at i et af de seks forsøg udført i Danmark er effekten af

TopGun Finalsan Koncentrat lavere end af Reglone, samt at forsøgene er udført i

sorter, som anvendes til spisekartofler og chipsfremstilling, og at disse sorter er

lettere at nedvisne end nogle af de mest dyrkede sorter i Danmark.

Det er korrekt, at der i et af de seks forsøg var en lavere effekt af TopGun Finalsan

Koncentrat end af Reglone, men da det ikke var tilfældet i de fem andre forsøg, og da

der i det tyske forsøg var en bedre effekt af TopGun Finalsan Koncentrat end af

referencemidlet (pyraflufen-ethyl), vurderede AGRO, at de formelle krav til

godkendelse var opfyldt. Det er også korrekt, at forsøgene ikke omfatter sorterne

Folva og Kuras, som er henholdsvis den mest dyrkede spise- og stivelseskartoffelsort i

Danmark. Der er i EPPOs guideline, som ligger til grund for effektivitetsforsøgene,

ikke et krav om, at der skal laves forsøg i specifikke sorter, men det anbefales, at

sorter med forskellige modningstider er repræsenteret. I forsøgene, der ligger til

grund for godkendelse, er der anvendt både tidlige og middeltidlige sorter, og

nedvisningen er foregået over en periode på ca. 1 måned. AGROs vurdering er derfor,

at også på dette punkt er de formelle krav opfyldt.

Ad 2. AGRO har ikke været bekendt med, at EcoStyle ikke har ønsket at deltage

Landsforsøgene. Det er uheldigt, da disse forsøg i langt højere grad end de forsøg,

som ligger til grund for godkendelsen, danner grundlag for anbefalingerne til

konsulenter of landmænd for anvendelsen i praksis.

CROP HEALTH

Per Kudsk

Professor

Dato: 22. juni 2020

Direkte tlf.: 87158096

Mobil tlf.: 22283382

E-mail: [email protected]

Afs. CVR-nr.: 31119103

Sagsnummer: 2019-11175

Side 1/4

Insti tut for Agroøkologi

Aarhus Universitet

Forsøgsvej 1

4200 Slagelse

Tlf.: 87158192

Fax: 87156082

E-mail: [email protected]

http://agro .au.dk

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Ad. 3. Det er korrekt, at der ingen kendte eksempler er på den praktiske anvendelse af

TopGun Finalsan Koncentrat, hvilket bl.a. skyldes, at der i de øvrige EU lande er

aktivstoffer på markedet såsom pyraflufen-ethyl og carfentrazon-ethyl, som er mere

oplagte alternativer til Reglone og derfor har fået mere opmærksomhed pelargonsyre.

Ad. 4. Det er korrekt, at der vil blive tale om meget store mængder TopGun Finalsan

Koncentrat, som skal fremskaffes og distribueres, såfremt Reglone ikke længere kan

anvendes. En udbredt anvendelse af TopGun Finalsan Koncentrat til nedvisning af

kartofler vil betyde en mangedobling af salget, og hvorvidt ansøger kan fremskaffe så

store mængder produkt, og hvordan produktet påtænkes distribueres, har AGRO

ingen viden om. Det vil være en udfordring, hvilket netop var baggrunden for vores

bemærkning om, at med en anbefalet dosering på

2 x 150 L/ha vil anvendelsen være

forbundet med en række praktiske og logistiske udfordringer.

Ad. 5. Det er korrekt, at prisen ifølge Middeldatabasen p.t. er på 50 DKK/L, hvilket

med en dosering på 2 x 150 L/ha vil resultere i en pris på 15.000 DKK/ha, hvilket er

ca. 15 gange højere end den nuværende udgift til Reglone. En udgift på 15.000 DKK

til nedvisning skal ses i forhold til et nuværende DBI i størrelsesordenen på 15-

20.000 DKK/ha. Det var baggrunden for vores bemærkning om, at

en pris på 50

DKK/L (www.middeldatabasen.dk) vil være prohibitiv for anvendelsen,

og dermed

er TopGun Finalsan Koncentrat med den nuværende pris ikke et økonomisk

bæredygtigt alternativ.

Ad. 6. AGRO er heller ikke bekendt med, at der skulle være praktiske erfaringer med

udbringning af TopGun Finalsan Koncentrat ud over i hus og have segmentet, hvilket

bl.a. er et resultat af det forhold, at fokus i andre lande har været på andre kemiske

alternativer, som nævnt under Ad. 3.

Side 2/2

Med venlig hilsen

Per Kudsk

Solvejg Kopp Mathiassen

Fagfællebedømmer

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Miljøstyrelsen

Pesticider og Genteknologi

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C

Vedr. korrektion til dispensationsansøgning til diquat.

I forbindelse med ansøgning om dispensation (EU-Forordning 1107/2009, Artikel

53) til anvendelse af Reglone (200 g/L diquat) til nedvisning af lægge-, spise og

proceskartofler har Miljøstyrelsen modtaget en korrigeret dispensationsansøgning,

hvor der søges om en nedsat dosering på 200 g diquat/ha eller alternativt 2 x 100 g

diquat/L svarende til henholdsvis 1 L/ha og 2 x 0,5 L/ha Reglone. Miljøstyrelsen har

bedt Institut for Agroøkologi (AGRO) om en vurdering af effekten af denne nedsatte

dosering.

I ansøgningen angiver SEGES, at der med den ansøgte dosering vil kunne opnås en

nedvisning af de øverste blade, hvilket vil åbne op for en efterfølgende behandling

med produktet Gozai, som der også er søgt om dispensation til. En nedvisning af de

øverste blade vil øge afsætningen af Gozai på blade og stængler længere nede i

afgrøden, og dermed øge effekten af dette produkt.

AGRO har ikke kendskab til forsøg, hvor doseringer i størrelsesordenen 1 L/ha

Reglone er undersøgt, men AGRO er enig med SEGES i, at der kan forventes en vis

nedvisningseffekt af 1 L/ha Reglone, som i kombination med en efterfølgende

behandling kan give en tilfredsstillende nedvisning.

CROP HEALTH

Per Kudsk

Professor

Dato: 24. juni 2020

Direkte tlf.: 87158096

Mobil tlf.: 22283382

E-mail: [email protected]

Afs. CVR-nr.: 31119103

Sagsnummer: 2019-11175

Side 1/4

Med venlig hilsen

Per Kudsk

Solvejg Kopp Mathiassen

Fagfællebedømmer

Insti tut for Agroøkologi

Aarhus Universitet

Forsøgsvej 1

4200 Slagelse

Tlf.: 87158192

Fax: 87156082

E-mail: [email protected]

http://agro .au.dk

AARHUS

UNIVERSITET

SCIENCE AND TECHNOLOGY

Miljøstyrelsen

Pesticider og Genteknologi

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C

Vedr. forespørgsel om dispensation til Reglone (reg. nr. 1-262) til

nedvisning af kartofler.

AGRO er blevet informeret om, at Miljøstyrelsen i den nærmeste fremtid vil

godkende TopGun Finalsan Koncentrat til nedvisning af kartofler. I den forbindelse

er AGRO blevet anmodet om at opdatere den tidligere vurdering dateret d. 17.

marts 2020, vedrørende alternative midler til Reglone til nedvisning af kartofler.

Nærværende vurdering er en opdatering af den tidligere fremsendte vurdering

foretaget under forudsætning af en godkendelse af TopGun Finalsan Koncentrat.