J.nr. 2021-13459
Den 5. oktober 2021
Notat om dispensation til anvendelse af diquat
Dette notat er baseret på bidrag fra Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsens bemærkninger refererer til afgørelsen vedr. dispensationen til nedvisning af kartofler
med Reglone med aktivstoffet diquat i 2021. For så vidt angår vurderingen af hvilken fare manglende
nedvisning udgør, og hvorvidt der findes rimelige alternativer til den ansøgte dispensation til
nedvisning med diquat (Reglone), bygger afgørelsen på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet,
AGROs faglige vurdering, som er uddybet nedenfor.
Afgørelsen er truffet iht. Artikel 53 i plantebeskyttelsesmiddelforordningen 1107/2009, som angiver:
”1. Uanset artikel 28 kan en medlemsstat
for en periode på 120 dage under særlige omstændigheder
tillade, at plantebeskyttelsesmidler markedsføres med henblik på en begrænset, kontrolleret
anvendelse, hvis det skønnes nødvendigt på grund af en fare, som ikke kan bekæmpes på nogen anden
rimelig måde”.
Af afgørelsen fremgår følgende om Agros vurdering fsva. hvilken fare for afgrøden, der er tale om:
”Det
er afgørende for kvaliteten af kartofler, der skal lagres, at knoldene afmodner ensartet og er
skindfaste ved optagning. Det forudsætter, at væksten af kartoffeltoppen kan standses effektivt forud
for optagning uden efterfølgende genvækst. Det er vigtigt, at både blade, stængler og udløbere er
nedvisnet ved høst. Skindfasthed er nødvendig for bl.a. at undgå skader under optagning, som kan
resultere i infektioner med svampe og bakterier, der betyder, at kartoflerne rådner under lagring. For
læggekartoflernes vedkommende er virusinfektioner via bladlus i marker, som er utilstrækkeligt
nedvisnet, en stor risiko, som kan medføre, at læggekartofler ikke kan certificeres. Anvendes
kartoflerne som læggekartofler i egen produktion, som er almindeligt hos producenterne af
stivelseskartofler, vil inficerede knolde give et lavere udbytte med en lavere kvalitet i det efterfølgende
år.”
I forhold til hvorvidt der er tale om rimelige alternativer fremgår følgende vedr. Miljøstyrelsens
overordnede vurdering af afgørelsen:
”Det fremgår af EU-vejledningen
om art. 53 dispensationer, at der som led i vurderingen af hvorvidt
der findes rimelige alternativer kan lægges vægt på, hvad konsekvenserne (økonomisk og
samfundsmæssigt) vil være ved ikke at give en dispensation. Det drejer sig her om økonomiske
skadevirkninger, f.eks. tab af udbytte, ved ikke at have et pesticid til rådighed. Det fremgår endvidere
at det kan være nødvendigt midlertidigt at fortsætte anvendelsen, af det ikke-godkendte aktivstof hvis
det socio-agronomiske system ikke kunne ændres inden for den tid, der er gået, siden den første
dispensation blev givet. Heraf udledes, at det kan være nødvendigt at give dispensationen, fordi de
1