Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-13449
Den 13. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1725 (MOF alm. del) stillet 17. september 2021 efter
ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 1725
”Hvad
er regeringens vurdering af risikoen for miljø- og sundhedsskader fra krigsgasser, bomber og
ammunition dumpet ved bl.a. Bornholm, i Flensborg Fjord, i Vadehavet og mange andre pladser i
Østersøen og Nordsøen efter de to verdenskrige? Og vil ministeren oplyse, om risikoen for spredning
af miljøgifte er stigende eller faldende, og om giftene kan måles i f.eks. fisk og sediment uden for
dumpningsområderne?”
Svar
Miljøministeriet er opmærksom på, at der i de danske farvande er dumpet ammunition på havbunden.
Miljøministeriet følger arbejdet i de regionale havkonventioner, HELCOM og OSPAR, hvor
problemstillingen løbende adresseres. Her ses der blandt andet på miljørisikoen samt muligheder for
mest hensigtsmæssig håndtering.
Den seneste statusrapport fra HELCOM om dumpet kemisk ammunition, som er fra 2013, viser, at der
er en række videnshuller, som skal afdækkes for at kunne vurdere miljørisikoen fra den lækkede
ammunition. En fornyet udgave af HELCOM statusrapporten for ammunition i Østersøen er under
udarbejdelse og vil forventeligt blive publiceret med udgangen af 2021.
Derudover følger Miljøministeriet det videnskabelige arbejde på området i samarbejde med
forskningsinstitutioner bl.a. om de potentielle miljørisici forbundet med dumpet ammunition. For at
en eventuel risiko i forbindelse med fødevarer skal kunne vurderes, er det ligeledes nødvendigt med
kemiske analyser af fisk, muslinger og andre potentieller fødevarer fra området. Udviklingen følges af
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk