MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1718: Spm. om bekræftelse af, at Danmarks Naturfredningsforening mener, at man skal gå efter at udtage 100.000 hektar lavbundsjord inden 2030, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Landbrug

J.nr. 2021-662

Den 16. marts 2021

Bilag 20 – opsamling på teknisk spor 1 (lavbund)

Baggrund

Der er i perioden 5.-26. februar afholdt fem tekniske møder om kulstofrige lavbundsjorder

(lavbundsjorder). De fem møder har omhandlet nedenstående tematikker, hvortil der er udleveret en

række bilag. Til alle møder er oplægsholdernes præsentationer delt med mødedeltagere.

Præsentationerne samt bilag kan desuden tilgås

her.

Deltagerkredsen på møderne har været

fødevareministeren, miljøministeren samt landbrugs- og fødevareordførere fra de politiske partier. Der

har desuden været deltagelse fra øvrige ordførere, f.eks. klimaordførere.

Tabel 1

Mødeoversigt over teknisk spor 1 (lavbund)

Møde nr. og tema

1) Arealpotentiale og effekter

Tidspunkt

Oplægsholdere

Udsendt

baggrundsmateriale

Aarhus Universitet, Klimarådet samt

Fredag den 5.

fællesoplæg fra Landbrug og Fødevarer og Ingen.

februar

Danmarks Naturfredningsforening.

Bilag 4: Lavbundsprojekter

Bilag 5: Barrierer for

udtagning af kulstofrige

Muligheder

barrierer Tirsdag den 9. Naturstyrelsen,

Landbrugsstyrelsen og

lavbundsjorder

(lavbundsprojekt ved Lobæk)

februar

Tønder Kommune.

Bilag

Faktaark

lavbundsprojekt Lobæk ved

Øbjerg

Bilag 7: Tabeloversigt over

ordninger

Fredag den 12. Collective Impact, Miljøstyrelsen og

3) Multifunktionel arealanvendelse

tilskudsmuligheder

februar

Landbrugsstyrelsen.

Bilag

Faktaark

multifunktionel jordfordeling

Aarhus Universitet, Klimarådet samt

Mandag

den

4) Finansiering

fællesoplæg fra Landbrug og Fødevarer og Ingen.

22. februar

Danmarks Naturfredningsforening.

Opsamling

øvrige Fredag den 26.

Fødevareministeriet.

Ingen.

udtagningsordninger

februar

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

I de følgende afsnit opsummeres kortfattet de informationer, der er præsenteret eller efterspurgt i

forbindelse med de tekniske møder eller ved skriftlig anmodning fra ordførerne.

1) Arealpotentiale og effekter

Der er på mødet den 5. februar konstateret forskellige vurderinger af det mulige potentiale for udtagning

af lavbundsjorder. Klimarådet peger på, at potentialet er op mod ca. 170.000 ha, L&F samt DN mener,

det er på ca. 100.000 ha, mens Aarhus Universitet peger på et mindre potentiale.

Aarhus Universitet har opgjort det samlede areal for kulstofrige landbrugsarealer til at være ca. 171.000

ha. Fødevareministeriet har i efteråret 2020 udarbejdet en analyse, der viser et umiddelbart vejledende

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1718: Spm. om bekræftelse af, at Danmarks Naturfredningsforening mener, at man skal gå efter at udtage 100.000 hektar lavbundsjord inden 2030, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

potentiale for aktiv udtagning i større projekter på ca. 38.000 ha kulstofrige lavbundsjorder. Ved

udtagning menes her aktiv udtagning, som indebærer at den naturlige vandstand genskabes i videst

muligt omfang, og at der tinglyses varigt forbud mod jordbearbejdning, sprøjtning, gødskning mv. Aktiv

udtagning er nødvendig for at kunne opnå høje klimaeffekter ved udtagning. Fødevareministeriets

potentialevurdering hænger sammen med, at arealerne 1) skal kunne udtages uden væsentlige risici for

negative sideeffekter (f.eks. fosfortab og oversvømmelse af naboarealer), 2) er beregnet ud fra en

forudsætning om, at der skal være høje drivhusgasudledninger for at opnå den ønskede klimaeffekt, og

at jorderne derved ikke allerede er vandlidende og 3) er beregnet ud fra en forudsætning om, at arealet

skal kunne inddrages i større vådområdeprojekter (større end 10 ha). Lavbundsjorderne ligger

fragmenteret i landskabet, hvor ca. 14.000 hektar er fordelt på ca. 100.000 enkeltområder, som hver

især er mindre end 1 hektar.

Der var blandt oplægsholderne generelt fokus på, at en ambitiøs udtagning allerede i 2030 kræver

understøttende indsatser som f.eks. udtagningskonsulenter, afgifter og en taskforce og/eller et

koordinationsforum. Derudover blev der fremsat forskellige forslag til at øge arealpotentialet, som f.eks.

støtte til afværgeforanstaltninger, eller enkle udtagningsordninger målrettet mindre arealer ejet af en

enkelt lodsejer. Aarhus Universitet fremførte desuden, at det eksisterende kortgrundlag formentlig ikke

er tilstrækkeligt som afgiftsgrundlag. Det bemærkes, at ekspertgruppen for grøn skattereform i 2022 vil

komme med deres vurdering af fordele og ulemper ved hhv. en afgifts- og/eller reguleringsmodel.

Nedenstående figur viser omfanget af allerede udtagne lavbundsarealer i forhold til det samlede

lavbundsareal.

Udtagning af lavbundsjord

121.400

Hektar (ca. tal)

171.000

21500

16500

1500

10.100

1) Samlet areal af lavbundsjorder fratrukket allerede vådgjorte arealer og vurderet

potentiale for udtagning

2) Yderligere umiddelbart potentiale for aktiv vådgøring i større projekter

3) Vedtaget politisk

4) Vådgjort gennem LDP-lavbundsordningen

5) Vådgjort gennem vådområdeindsatser

Klimaeffekter

De ca. 171.000 ha lavbundsjorder omfatter landbrugsarealer med et højt kulstofindhold (over 6

procent). Såfremt vandstanden hæves fuldt ud, vil der kunne opnås en klimaeffekt på ca. 10-40 ton CO2-

ækv. pr. ha1, afhængig af tidligere arealanvendelse, jordernes kulstofindhold og arealernes tidligere

dræningstilstand. Den potentielle klimaeffekt på ca. 10-40 ton CO2-ækv. pr. ha. tager udgangspunkt i

emissionsfaktorerne for kulstofrige jorder.

Der er konstateret forskellige tilgange til beregning af reduktionspotentialer for udtagning af

lavbundsjorder. F.eks. tager Klimarådet i deres beregninger af reduktionspotentialet udgangspunkt i det

samlede areal og de samlede emissioner, mens Fødevareministeriet anvender en erfaringsbaseret

tilgang. Erfaringerne har bl.a. vist at det i forbindelse med den gældende LDP-lavbundsordning ikke er

muligt at isolere vandstandshævningen alene til de kulstofrige lavbundsjorder ved vådområdeprojekter.

I den nuværende lavbundsordning under landdistriktsprogrammet tillades op til 25 procent

projektareal, som ikke er lavbundsjord. Dette er baggrunden for, at Fødevareministeriet tillægger

nødvendige randarealer i beregninger af arealpotentialet. Erfaringer viser også, at det er vanskeligt at

sikre, at vandstanden hæves helt til jordoverfladen inden for hele afgrænsningen af et projekt. De

områder med kulstofrig jord, der fortsat vil være delvist drænet, vil således fortsat udlede CO2. På

baggrund af erfaringerne anslår Fødevareministeriet en forventet klimaeffekt på 15 ton CO2-ækv. pr.

projekthektar pr. år ved vådgøring af arealerne baseret på den nuværende viden.

Nedenstående tabel illustrerer de forskellige tilgange i til beregning af reduktionspotentiale.

Tabel 2

Reduktionspotentialet for udtagning af lavbundsjorder

Udgangspunkt for

umiddelbart

arealpotentiale for

aktiv vådgøring

Samlet identificerede

lavbundsareal

Samlet identificerede

areal før

arealkorrektion

Effekt per

Aktuelt

hektar (CO2- reduktionspot

ævk. pr. år.

entiale (CO2

pr. ha)

ækv. pr. år.)

10-40 ton

Gns. ca. 28

ton*

4,1 mio. ton

3,1 mio. ton

Udgangspunkt

Klimarådet

Klimapartnerskabet for

fødevare- og

landbrugssektoren

Areal (ca. tal)

AU’s data

AU’s data før

arealkorrektion

Klimapartnerska

bet for

fødevare- og

landbrugssektor

Klimarådet

170.000 ha

108.000 ha

Landbrug og Fødevarer

100.000 ha

170.000 ha

heraf 100.000

ha her og nu

Ca. 3 mio. ton

Danmarks

Naturfredningsforening

4,1 mio. ton

Fødevareministeriet

AU’s data koblet

med praktiske

erfaringer

Samlet identificerede

lavbundsreal,

50.500 ha

fratrukket arealer med

projektarealer

risici for negative

heraf 38.000 ha

sideeffekter,

lavbundsjorder

vandlidende og

fragmenterede arealer

15 ton pr.

projekthektar

0,8 mio. ton

Anm.: Overslagsberegning baseret på Klimapartnerskabets to anbefalinger om udtag af hhv. 47.400 ha og 60.600 ha

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Klimapartnerskabet, DN’s Klimaplan,

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/MOF/bilag/97/2275274.pdf

og Klimarådet nov. 2020 (”Kulstofrige

lavbundsjorder - Forslag til ny model for effektiv regulering og vådlægning ”).

Olesen et al. (2018): Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget. Aarhus Universitet. DCA – Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA rapport nr. 130.

2) Muligheder og barrierer – erfaringer og ordninger

På mødet den 9. februar gennemgik Naturstyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Tønder kommune et konkret

lavbundsprojekt ved Lobæk i Tønder kommune. For oplysninger om det konkrete projekt henvises til

bilag 6.

Elementer og omkostninger i lavbundsprojekter

Gennemførelse af lavbundsprojekter indebærer omkostninger til bl.a. anlægsaktiviteter og eventuelle

afværgeforanstaltninger, lodsejerkompensation og/eller jordfordeling og køb/salg af projektjord, samt

udgifter til løn, konsulentbistand, mødeudgifter og omkostninger forbundet med tinglysning af

servitutter mv. Fødevareministeriet vurderer, på baggrund af erfaringer fra vådområde- og

lavbundsordningerne, at projekterne i gennemsnit koster ca. 133.000 kr. pr. ha projektareal. Denne pris

indebærer udgifter til projektledelse, men ikke administration af selve ordningen. De enkelte elementer

af denne omkostning fremgår i bilag 781 (MOF alm. del)

her.

Det er generelt forventningen, at

omkostninger forbundet med undersøgelser og anlæg vil udgøre en højere procentvis andel ved mindre

projekter, og at behovet for afværgeforanstaltninger kan tiltage, hvis der fremadrettet skal udtages en

større andel af det samlede lavbundsareal, herunder flere små arealer. En væsentlig forøgelse af

lavbundsindsatsen vurderes på sigt at kunne medføre variationer og forskydninger i fordelingen af

projektomkostningerne.

Kendte barrierer for udtagning

Projekterfaringer har vist, at risici for tab af fosfor fra projektarealerne og forringelse af

afvandingsforhold på naboarealer, når vandstanden hæves, kan betyde, at projekter ikke kan

gennemføres. Barriererne kan i nogen udstrækning imødegås ved brug af afværgeforanstaltninger, f.eks.

etablering af diger mod naboarealer, hævning af adgangsveje mv. Omkostningerne til

afværgeforanstaltninger vil variere afhængig af hvilken type foranstaltning, der er nødvendig, og af i

hvilket omfang, de er nødvendige for projektrealisering.

Eksisterende lavbundsordninger eller tilskudsmuligheder

Der eksisterer tre statsligt administrerede lavbundsordninger eller tilskudsmuligheder til udtagning af

lavbundsjorder.



Lavbundsordning under landdistriktsprogrammet – Landbrugsstyrelsen – primært EU-finansieret

Klima-lavbundsordning – Miljøstyrelsen – nationalt finansieret (Finanslov 2020)

Projektindsats – Naturstyrelsen – nationalt finansieret (Finanslov 2020)

De tre ordninger tilbyder forskellige muligheder for lodsejere, kommuner og fonde til at få udtaget

lavbundsjorder af drift, og de har fokus på forskellige projekttyper. Eksempelvis tilbydes der

jordfordeling i lavbundsordningen under landdistriktsprogrammet og i Naturstyrelsens projektindsats,

mens Miljøstyrelsens tilskudsordning tilbyder udtagning uden jordfordeling til lodsejere, der ønsker at

beholde arealet efter vådlægning.

Lavbundsordningen under landdistriktsprogrammet har i perioden 2015-2020 givet tilskud til i alt 2161

hektar. Projekterne har været af varierende størrelse. Det mindste gennemførte projekt er på ca. 16

hektar og det største på ca. 383 hektar. Lavbundsordningen har i dag ingen nedre eller øvre grænse for

krav til projektstørrelser. De to nye, nationalt finansierede lavbundsindsatser blev vedtaget i december

2020. Miljøstyrelsen har netop åbnet for den første ansøgningsrunde, og Naturstyrelsen er i gang med

at opdyrke projekter. For yderligere oplysninger om muligheder og krav til lavbundsprojekter henvises

til vedlagte bilag 7: tabeloversigt over ordninger og tilskudsmuligheder.

Fødevareministeriet og Miljøministeriet samarbejder løbende om at forbedre mulighederne for

udtagning af lavbundsjorder. Dette indebærer bl.a. design af simplere løsninger for lodsejere samt

opbygning af ny viden. For at understøtte udtagningsindsatsen er der igangsat en lang række

forskningsaktiviteter ved forskellige forskningsinstitutioner. De igangsatte forskningsaktiviteter

fremgår af vedlagte bilag 23. Dertil arbejdes der under de nuværende reformforhandlinger for at

landmændende kan opretholde deres arealstøtte selvom arealerne vådgøres af klimahensyn. I dag er

dette muligt såfremt at projekterne implementerer natur- og vandrammedirektiverne, hvilket forventes

at være tilfældet i hovedparten af projekterne. Derudover har Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen

iværksat et projekt om udvikling af et screeningsværktøj, der skal understøtte indsatsen med udtagning

af lavbundsjorder. Screeningsværktøjet skal som udgangspunkt udpege de lavbundsarealer, der vil

generere den højeste samfundsnytte ved udtagning, og som vurderes at kunne udtages uden væsentlige

risici for barrierer.

3) Multifunktionel arealanvendelse

Der er på mødet den 12. februar præsenteret forskellige erfaringer med multifunktionel arealanvendelse

samt prioritering baseret på multifunktionelle hensyn. Fremtidens Bæredygtige Landskaber (Collective

Impact) præsenterede erfaringerne fra pilotprojekter og præsenterede formål for og ideer til en

jordreform. Derudover blev den nyetablerede nationale tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorder

(klima-lavbund) i Miljøstyrelsen og den multifunktionelle jordfordelingsfond (MUFJO) præsenteret.

Det blev bl.a. konstateret, at multifunktionel jordfordeling er en ganske tidskrævende proces, der til

gengæld kan sikre flere gevinster ved gennemførsel af et projekt.

Multifunktionel jordfordeling

Multifunktionel jordfordeling er jordfordeling, der skal understøtte projekter, som sammentænker

landbrugsproduktion med andre hensyn i det åbne land som f.eks. natur, miljø og klima.

Multifunktionel jordfordeling er ikke et selvstændigt udtagningsvirkemiddel, men f.eks.

lavbundsprojekter indgå som delelementer i den multifunktionelle jordfordeling.

En jordfordeling er en lovreguleret metode, hvor man gennemfører mange handler mellem flere

ejendomme på samme tid og med samme skæringsdag (overtagelsesdag). Formelt sker det ved, at

Jordfordelingskommissionen afsiger en kendelse, som på én gang omfatter overdragelsen af alle de

arealer, der handles i jordfordelingen. For yderligere oplysninger om multifunktionel jordfordeling

henvises til bilag 8.

National tilskudsordning til Klima-Lavbund

Det primære formål med Miljøstyrelsens nye tilskudsordning er udtagning af lavbundsjorder for at

mindske udledningen af klimagasser, hvilket sikres ved, at andelen af kulstofrig jord vægtes højt i

projektprioriteringen. Med ordningen introduceres også en mere helhedsmæssig tilgang, der

understøtter projekternes multifunktionelle formål. I praksis sker det ved, at projekterne prioriteres

med fokus på synergi til f.eks. vandrammedirektivet, habitatdirektivet, klimatilpasning og biodiversitet.

Projekterne bidrager dermed til at løfte flere natur-, miljø- og klimamål på én gang. Samtidig er det

forventningen, at projektvarigheden vil være kortere end i andre ordninger, idet jordfordeling ikke

indgår.

4) Finansieringsmuligheder til at understøtte udtagning af lavbundsjorder

På mødet den 22. februar blev præsenteret forskellige syn på finansieringskilder til udtagning af

lavbundsjorder. L&F samt DN pegede på national finansiering, Klimarådet foreslog en model med

auktionsbaserede tilskud med udsigt til afgift på sigt, og CONCITO skitserede rammerne for etablering

af f.eks. et uafhængig statsligt selskab eller en statslig udtagningsfond.

Udtagning af lavbundsjorder vil både kunne ske gennem anvendelse af støttemuligheder under EU’s

fælles landbrugspolitik (CAP) eller gennem national finansiering. I de efterfølgende afsnit gennemgås

væsentlige delelementer og muligheder gennem CAP-finansiering, ligesom mulighederne ved national

og privat finansiering beskrives.

Kompensation for tabt indkomst via EU-midler (søjle II)

Det er obligatorisk for medlemsstater, der ønsker EU-medfinansiering til landbrugsstøtteordninger, at

etablere en eller flere frivillige arealordninger vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug. Betalinger

for arealmæssige forpligtelser skal ydes pr. ha. Forpligtelser skal have en varighed på fem til syv år, men

med henblik på at opnå og fastholde effekten kan der fastsættes længere varighed eller årlig forlængelse.

Landmænd, der beholder jorden i forbindelse med deltagelse i et lavbundsprojekt, kan modtage

kompensation for indkomsttab og ekstra omkostninger, der skyldes ophør af almindelig produktion,

men ikke for et værditab som følge af f.eks. tilstandsændring. EU-medfinansieringen kan udgøre op til

80 pct. af den beregnede kompensation. Er midlerne overført fra den direkte støtte i søjle I (kaldet fleks),

er støtten dog 100 pct. EU-finansieret. Forpligtelser gengives i 20-årige aftaler med årlig kompensation.

Fra 2023 erstattes den nuværende støttemodel med engangskompensation, hvor landmændene får hele

kompensationen udbetalt på en gang i stedet for over en 20-årig periode. For støtte til vådområder og

lavbund tinglyses en servitut om, at udtagningen er permanent. Foruden kompensation til lodsejere,

dækker søjle II midler forundersøgelses- og anlægsomkostninger ved projekterne.

Eco-schemes (direkte landbrugsstøtte)

Et nyt element i CAP-reformen er de såkaldte eco-schemes under den direkte støtte. Det er etårige

grønne støtteordninger til gavn for miljø-, klima- og biodiversitet, som landbrugerne frivilligt kan søge.

Da der er tale om etårige støtteordninger, vil effekten tilsvarende være etårig. De konkrete

landbrugspraksisser som udbydes under eco-schemes, skal defineres af medlemsstaten i dennes CAP-

plan. Eco-schemes skal bidrage til at fremme de specifikke EU-målsætninger inden for klima, miljø eller

biodiversitet i overensstemmelse med de behov, der er identificeret i medlemsstaten. Det er muligt at

anvende en betaling pr. støtteberettiget ha eller en betaling pr. dyreenhed. Landbrugere kan søge støtten

til arealer, der er støtteberettigede til grundbetaling, og forpligter sig til at yde en ekstra indsats på miljø-

, klima- og biodiversitetsmålsætninger. Der kan gives støtte til forpligtigelser, der går ud over

konditionalitet og andre relevante obligatoriske krav.

Støtten kan ydes som et tillæg til grundbetalingen, så længe der ikke stilles krav om produktion eller

betingelser, der kun kan opfyldes ved dyrkning af specifikke afgrøder, grupper af afgrøder, eller om en

bestemt arealtype (omdriftsjorder, permanent græs eller permanent afgrøder). Da støtten på den måde

bliver produktionsuafhængig og derved kan ydes som indkomststøtte, kan den indeholde et element af

incitamentsbaseret betaling. Hvis der derimod stilles krav, som direkte eller indirekte kun kan opfyldes

med bestemt produktion, eller som målretter støtten mod en bestemt afgrøde eller arealtype, kan man

kun kompensere for tabt indtjening eller ekstra omkostninger. Sidstnævnte svarer til måden, hvorpå

kompensation beregnes i søjle II.

Omkostninger afholdt direkte af erhvervet (konditionalitet ift. EU-midler)

I den kommende reform erstattes krydsoverensstemmelse og de grønne krav af konditionalitet. Kravene

i konditionalitet medfører generaliserede krav, som pålægges alle relevante støtteansøgere. Manglende

overholdelse medfører reduktion i landbrugsstøtten. Når der etableres støtteordninger, skal kriterierne

for at modtage støtte gå ud over konditionalitetskravene. Konditionalitet udgør baseline sammen med

EU- og national lovgivning som støtteansøgeren skal leve op til, og som medlemsstaterne derved kan

bygge oven på med deres målrettede indsatser. Der forventes at komme et nyt konditionalitetskrav med

reformen med formål om at sikre en minimumsbeskyttelse af vådområder og tørvejorder. Kravet skal

træde kraft senest 2025.

Medlemsstaten skal selv fastlægge udmøntning af en række konditionalitetskrav. Det drejer sig om krav

til god landbrugs- og miljømæssig stand på landbrugsarealer (GLM). Det præcise niveau og indhold i

GLM-kravene skal fastlægges under hensyn til konkrete forhold, der gør sig gældende i medlemsstaten.

Der skal i den sammenhæng tages højde for, at der ikke finder en underimplementering sted. Samtidig

kan kravene ikke frit øges, idet indholdet af kravene kun skal medvirke til opnåelsen af formålet med

det pågældende GLM-krav. Alle valgene ifm. fastlæggelsen af GLM-krav skal således være saglige og

fagligt begrundet ud fra formålet med den enkelte norm.

National finansiering

National finansiering giver generelt en større fleksibilitet i forhold til opsætning af ordninger og

støttemuligheder, da man ikke skal tage hensyn til de formelle EU-krav i CAP-ordningerne. Disse

omfatter bl.a. krav til finansiel planlægning, opfyldelse af fastlagte milepæle og mål og

afrapporteringskrav, krav som kan være en udfordring for støtteordninger med stor kompleksitet.

Støtteordninger med flersidige formål er som udgangspunkt forbundet med større kompleksitet. Ren

national finansiering giver mulighed for en mere helhedsorienteret tilgang i projekterne, hvor hvert

projekt kan løfte flere natur-, miljø- og klimamål. Dog vil der i alle tilfælde skulle tages hensyn til EU’s

statsstøtteregler, hvormed de grundlæggende rammer for, hvad der kan gives kompensation for er de

samme.

Øvrige finansieringsmuligheder

Dertil kommer muligheden for finansiering gennem Klimaskovfonden. Klimaskovfonden er en

uafhængig forvaltningsenhed, der er startfinansieret af en statslig éngangsudgift på 100 mio. kr. på

finansloven 2020.

5) Opsamling samt svar på ubesvarede spørgsmål

Der blev på mødet den 26. februar givet en præsentation om de kollektive kvælstofvirkemidler.

Derudover er der gennem hele forløbet stillet en række spørgsmål, som besvares i nedenstående.

Ammoniakfølsom natur

Der er spurgt til spørgsmålet om ammoniakfølsom natur. Det vurderes generelt, at det vil være en

begrænset del af de potentielle lavbundsarealer, der med tiden vil kunne udvikle sig til ammoniakfølsom

natur, da de fleste lavtliggende naturarealer i et vist omfang vil opsamle kvælstof fra naboarealer, der

fortsat er i omdrift. Der henvises derudover til

svar

på spørgsmål nr. 669 (MOF alm. del)

Braklægning

Der er spurgt til omfanget af braklægning i 1993-1994. Dataudtræk fra Danmarks Statistik viser, at der

i 1993-1995 var ca. 215.000 ha braklagte arealer. Der henvises i øvrigt til

svar

på spørgsmål nr. S 677 fra

november 2003. Braklægning eller lignende indsatser på lavbundsarealer kan fungere som

forberedende indsats til en eventuel senere vådgøring f.eks. ved udpining af fosfor.

Andel af lavbundsjord i kommuner

Der er spurgt til fordelingen af lavbundsarealer på kommuner. 50 procent af de kulstofrige

lavbundsjorder ligger i 12 kommuner, især Nordjylland. 80 procent af de kulstofrige lavbundsjorder

ligger i 29 kommuner. For den præcise fordeling henvises til bilag 21.

Statslig ejerskab af lavbundsjord

Der er spurgt til hvor meget lavbundsjord staten ejer. Der henvises til

svar

på spørgsmål nr. 272 (KEF

alm. del) stillet 27. februar 2020.

Natur- og biodiversitetseffekter af udtagning af lavbundsjorder

Fødevareministeriet kan i øvrigt oplyse, at udtagning af kulstofrige landbrugsjorder indebærer en række

positive synergieffekter herunder ift. natur og biodiversitet. I bilag 22 beskrives den overordnede

forventede påvirkning af biodiversitet ved udtagning af kulstofrige landbrugsjorder.