Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-13279
Dato 8. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1702 (MOF alm. del) stillet 14. september 2021 efter
ønske fra Eva Kjer Hansen (V).
Spørgsmål nr. 1702
”
Vil ministeren undersøge, hvor langt Kommissionen er med at behandle Danmarks artikel 3 (3)
anmodning vedr. rensemidler, der indeholder benzalkoniumchlorid?”
Svar
Kommissionen har i september 2021 offentliggjort et udkast til deres afgørelse på baggrund af den
danske anmodning om en artikel 3 (3) afgørelse for et repræsentativt produkt.
Dette udkast var genstand for en drøftelse i den stående komité for biocidholdige produkter under
Biocidforordningen, den 30. september 2021.
Kommissionen har oplyst, at de forventer, at et endelig udkast til afgørelsen kan blive sat på
dagsordenen på det næstkommende møde i komitéen, med henblik på efterfølgende afstemning. Det
er på den baggrund ministeriets forventning, at den konkrete sag om den danske anmodning forventes
afsluttet omkring årsskiftet.
Når den endelige afgørelse er offentliggjort af Kommissionen, vil Miljøministeriet sørge for, at den
hurtigst muligt lægges til grund for håndhævelsen af reglerne i Danmark.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk