Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2461280_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 13276
Den 11. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1700 (MOF alm. del) stillet 14. september efter ønske fra
Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 1700
”I
svar på MOF alm. del
spørgsmål 1586 beskriver ministeren, at Danmark i EU samarbejder med en
række andre lande for at forbyde de såkaldte PFAS-forbindelser alle de steder, hvor de ikke er absolut
nødvendige, og at i efteråret
kommer EU’s kemikalieagentur med et forslag om at forbyde PFAS’er i
brandskum. Kan ministeren i forlængelse heraf 1) redegøre mere uddybende for regeringens
engagement på EU-plan for at forbyde brugen af PFAS-forbindelser og oplyse, hvad regeringen
konkret har gjort for at løfte denne dagsorden siden sagen i Korsør kom op i februar, og 2) redegøre for
processen fremadrettet fra at ECHA fremlægger sit forslag til, at der potentielt vedtages et forbud”
Svar
På rådsmødet 19. december 2019 rejste Danmark, Luxembourg, Nederlandene og Sverige behovet for
at håndtere risici fra PFAS-forbindelser, blandt andet ved at opfordre alle EU-lande til at støtte op om
det kommende arbejde med at udfase brugen af PFAS-forbindelser.
Jeg har forelagt det første spørgsmål til Miljøstyrelsen, som har givet følgende beskrivelse af deres
arbejde på EU-plan med at forbyde brugen af PFAS-forbindelser:
”Per-
og polyfluoralkyl-stoffer (PFAS) er en gruppe på flere tusinde stoffer med flere hundrede
anvendelser. Stofferne er kendetegnede ved at være ekstremt svært nedbrydelige i miljøet. Mange af
dem har også andre uønskede effekter og kan f.eks. ophobes i levende organismer, transporteres over
store afstande, forurene grundvand og drikkevand eller forårsage alvorlige helbredseffekter som kræft
og forstyrret reproduktion.
Siden december 2019 har Nederlandene, Tyskland, Sverige, Norge og Danmark arbejdet på et fælles
EU begrænsningsforslag for alle ikke-essentielle anvendelser af PFAS (undtagen
brandslukningsskum
1
). De deltagende lande har bl.a. arbejdet på en overordnet definition og tidsplan
for projektet, indsamlet viden omkring biomonitering, toksikologiske data, analysemetoder samt viden
omkring anvendelser gennem et ’Call for evidence’
spørgeskema til brancheorganisationer og
virksomheder. På baggrund af bl.a. dette spørgeskema, litteraturstudier og interviews med visse
interessenter er der udarbejdet en række baggrundsrapporter, der kortlægger anvendelsen af PFAS i
kosmetiske produkter, fødevarekontaktmaterialer og andet emballage, smøremidler, byggeprodukter,
medicinsk udstyr, lægemidler, forkromningsindustrien, ski-voks, tekstiler og læder, olie- og
mineindustrien rengøringsprodukter og andre forbrugerprodukter, elektronik-, energi og
1
Brandslukningsskum er undtaget, da Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, er i gang med at udarbejde et
REACH-begrænsningsforslag for PFAS-baseret brandslukningsskum.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1700: MFU spm. om forbud mod de såkaldte PFAS-forbindelser alle de steder, hvor de ikke er absolut nødvendige, til miljøministeren
transportsektoren samt en rapport, der kortlægger anvendelse af PFAS-baserede F-gasser. Derudover
er der udarbejdet rapporter omkring produktion af fluorpolymerer og affaldsstrømme fra PFAS-
anvendelse. Rapporterne indeholder ud over kortlægning af PFAS-anvendelser også en kortlægning af
alternativer, der kan anvendes i stedet for PFAS, samt en ’impact assessment’ der skal anvendes til en
socio-økonomisk analyse i forbindelse med udarbejdelse af selve begrænsningsforslaget. Rapporterne
er frem til den 17. oktober i en høring hos interessenter (2. stakeholder consultation), hvor
brancheorganisationer og virksomheder kan give input til rapporterne.
Ud over deltagelsen i det omfattende koordinerings- og kommenteringsarbejde, har Miljøstyrelsen en
ledende rolle ift. sundhedsvurdering og har stået for baggrundsrapporter om byggeprodukter,
smøremidler, elektronik og energisektoren.
Begrænsningsforslaget skal efter planen indsendes til det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) 15.
juli 2022.
ECHA’s videnskabelige
komitéer (risikovurderingsudvalget (RAC) og udvalget for
socioøkonomisk analyse (SEAC)) vil i 2022-2023 vurdere dossieret og udarbejde en udtalelse. I den
forbindelse vil begrænsningsforslaget også blive sendt i offentlig høring.”
Når
ECHA’s komitéer har færdigbehandlet forslaget, sender
ECHA forslaget til EU-kommissionen.
Ifølge REACH-forordningen skal EU-kommissionen fremlægge et forslag til regulering inden tre
måneder. EU-kommissionens forslag er baseret på både det forelagte dossier og udtalelserne fra RAC
og SEAC, og på den baggrund skal der opnås politisk enighed om begrænsningen blandt EU-
kommissionen og medlemslandene. Begrænsningen er planlagt til at træde i kraft 2025.
I forhold til ECHAs forslag om at forbyde alle PFAS i brandskum følger det samme skabelon. Efter
behandlingen i ECHAs videnskabelige komiteer oversendes forslaget sammen med udtalelserne fra de
videnskabelige komitéer til EU-kommissionen. ECHA har oplyst, at forslaget om forbud mod PFAS i
brandslukningsskum er forsinket og vil blive indsendt 14. januar 2022.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
2