Hvad tænker ministeren at gøre ved problemet om, at når en vindmølleopstiller har opfyldt § 2, stk. 5 i vindmøllebekendtgørelsen, og har bestået den støjmåling, som vindmølleopstilleren selv arrangerer, så har kommunen ikke nogen pligt til at forlange yderligere målinger, og hvis kommunen endelig gjorde, så er der kun hjemmel herfor én gang om året – og da kun ved 6 og 8 m/sek. – selv om møllen larmer betydeligt mere ved andre vindstyrker, jf. henvendelse af 27. august 2020 fra Per Nykjær Jensen, Svendborg, om vindmøllebekendtgørelsen (MOF alm. del - bilag 691)?
Baggrunden for problemet er bl.a., at kommunen kun kan forlange en måling om året, men oftest ikke gør det, og resten af året kan vindmølleejeren køre møllen for fuld kraft uden lydpotte. Det kan han trygt gøre, da kontrol ikke foretages, og dermed er der frit spil til at støje langt mere end tilladt. Kommunerne sidder tonestøj fuldstændig overhørig. De ved ikke, hvordan de skal kunne forlange en tonestøjmåling, når vindmølleejeren har valgt en måledag, hvor det ikke sker. Derfor burde kommunerne have en pligt til løbende at kontrollere overholdelsen af de støjbegrænsende indstillinger, som møllen er blevet godkendt til at køre med. Det gør kommunerne desværre ikke, og oftest ved de heller ikke, hvordan de skulle gøre det.
Dato: 08-10-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
jord- og luftforurening