MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: MFU spm. om de tyske planer om at deponere radioaktivt affald i Balzersens Deponie i Harreslev helt tæt på grænsen til Danmark, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Miljøstyrelsen

Grundvandskortlægningen

J.nr. 2020 - 47802

Ref. AMNIE

Den 12. november 2020

Vurdering af geologiske og grundvands forhold og lokalitetens

egnethed med hensyn til at sikre, at der ikke spredes

radioaktive sporstoffer til grundvandet

Til besvarelse af ovenstående er det væsentligt at identificere hvilke stoffer/radioaktive sporstoffer, der

er tale om og hvordan de ”opfører sig” i forhold til mobilisering/udfældning afhængigt af redox-

forhold og ph mm.

Ligeledes er indretning/opbygning af deponiet afgørende for risikoen for spredning af radioaktive

sporstoffer til grundvandet, da der formodentligt er tale om et grusgravsområde, hvor den naturlige

beskyttelse i nogen grad ikke er til stede.

Da der er usikkerhed omkring radioaktive sporstoffers ”opførsel” og

egenskaber, har GKO i sin

besvarelse brugt den antagelse, at der er tale om mobile stoffer, som kan transporteres og reagere med

vand fx som nitrat og klorid. Samt at der ikke er en uigennemtrængelig membran under deponiet.

Der er foretaget grundvandskortlægning i Padborg-Gråsten området, hvor der er opstillet

geologisk/hydrostratigrafisk model og grundvandsmodel. Modellerne rækker ned i Tyskland og

dækker området med deponi, men det ligger meget tæt på modelranden, og området er forholdsvist

datasvagt, hvilket kan gøre at kortlægningsresultaterne ikke er helt retvisende og derved behæftet med

en vis usikkerhed. Dertil skal det tilføjes, at modellering blot er bedste bud på virkeligheden.

Der er kortlagt 5 grundvandsmagasiner, KS1, KS2, KS3, Odderup sand og Bastrup sand, hvor af KS1-

KS3 samt Odderup sand er drikkevandsmagasiner.

I forbindelse med opstilling af den geologiske model er der inddraget tyske boringsdata. Udsnit fra den

geologiske/hydrostratigrafiske model, hvoraf nogle af de inddragede boringer fremgår med rød firkant

på Figur 1. Én boring ligger ved deponiet.

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: MFU spm. om de tyske planer om at deponere radioaktivt affald i Balzersens Deponie i Harreslev helt tæt på grænsen til Danmark, til miljøministeren

Figur 1: Udsnit af kort fra den geologiske/hydrostratigrafiske model med bl.a. profiler (tynde

sorte, grønne og blå streger), tyske boringer (røde firkanter), modelafgrænsning (tyk sort streg),

kommunegrænse (rød streg) og buffer på kortlægningsområdet (stiplet rød streg).

Figur 2 viser et geologisk profilsnit i området ved deponiet. Heraf fremgår det, at

grundvandsmagasinerne med drikkevandsinteresse KS1 (pink) og Odderup sand (gul) har en god

tykkelse, mens KS2 og KS3 er begrænsede. Samtidigt ses det, at lerdæklag over KS1 er meget

begrænset, mens der er en vis tykkelse af det akkumulerede ler over Odderup sand.

Magasinudbredelser støtter det, der fremgår af profilet.

Figur 2: Geologisk profilsnit fra vest mod øst - den dybe boring i vest ligger ved deponiet. KS1 er

pink og Odderup sand er gult på profilet.

Til opstilling af den hydrologiske model er der ikke inddraget yderligere information så som pejledata

eller vandføringsdata på den tyske side af grænsen.

Grundvandets strømningsretning er simuleret i den hydrologiske model ved potentialekort, hvor der

ses et hydraulisk skel i form af et forholdsvist fladt potentialetoppunkt vest for deponiet med et

faldende potentiale ud mod Flensborg Fjord, det vil sige, at strømningsretningen i de kortlagte

grundvandsmagasiner er fra vest mod øst.

Figur 3 og Figur 4 viser potentialekort for grundvandsmagasinerne KS1 og Odderup sand.

Det vurderes ud fra potentialekort over grundvandets strømningsretning fra grundvandsmodellen, at

grundvandsmagasiner i Danmark ikke umiddelbart er i fare for at blive påvirket.

Figur 3: Potentialekort for KS1, hvor strømningsretningen er fra deponiet (markeret med rødt

kryds) mod øst og Flensborg Fjord. Lyserød farve er indvindingsopland, lyseblå farve er OSD og

den røde linje er modelafgrænsning.

Figur 4: Potentialekort for Odderup sand, hvor strømningsretningen er fra deponiet (markeret

med rødt kryds) mod øst og Flensborg Fjord. Lyserød farve er indvindingsopland, lyseblå farve er

OSD og den røde linje er modelafgrænsning.

Anvendelsen af 9 boringer på den danske side af grænsen nær deponiet er gennemgået, se Figur 5.

Anvendelsen fremgår af nedenstående tabel, Tabel 1. Afstanden fra deponi til nærmeste boring er godt

350 m, som er en privat husholdningsboring.

Tabel 1: Gennemgåede boringer og anvendelse.

DGU nr

174.174

174.169

174.51

174.363

174.290

174.270

174.247

174.198

174.192

Anvendelse

Jordvarme boring

Sløjfet/opgivet boring

Forurening/miljø boring

Markvanding/gartneri boring

Geoteknisk boring

Vandforsyningsboring

Monitering/kontrol boring

Privat husholdning

Figur 5: Kort med boringer (blå cirkler). De boringer, hvor anvendelsen er tjekket er markeret

med en blå/brun cirkel. Lyserød farve er indvindingsopland, lyseblå farve er OSD og den røde

linje er modelafgrænsning. Placeringen af deponiet er markeret ved et rødt kryds.

Ud fra vandstrømninger i grundvandsmagasinerne og beliggenheden af vandløb er der formodentlig

ikke en væsentlig risiko for spredning af eventuelt radioaktive sporstoffer fra deponiet til disse

boringer.

Der er ikke foretaget en nærmere undersøgelse og vurdering af, hvordan dræning af/overløb fra

området foregår eller af hvor eventuelt drænings-/overløbsvand udledes.

Ud fra kort over terræn, Figur 6, kan afstrømningsvand og terrænnært grundvand dog overordnet se

ud til at strømme i modsatte retning end grundvandet i grundvandsmagasinerne, da terrænet hælder

fra øst mod vest indtil et lavpunkt lige vest for deponiet. Her er der 2 vandløb, Figur 7, hvor det ene

formodentlig løber i nordøstlig retning og krydser den dansk-tyske grænse flere gange og løber ud i

Flensborg Fjord, mens det andet formodentlig løber i sydvestlig retning. Hvis afstrømningsvand og

terrænnært grundvand forurenes ved deponiet er der risiko for, at det ender i vandløbene.

Figur 6: Kort over terræn.

Figur 7: Kort over vandløb (lyseblå streger). Da vandløb ikke ses på grund af grænsemarkeringen

er beskyttede vandløb (fra DAI) tilføjet.

Flensborg Fjord ligger øst for deponiet og strømningsretningen i grundvandsmagasinerne er fra

deponi mod fjorden. Hvis forurening fra deponiet finder vej til grundvandsmagasinerne er der risiko

for, at det ender i Flensborg Fjord.

Det skal understreges, at risikobetragtningen i forhold til vandløb og fjord med hensyn til

afstrømningsvand og terrænnært grundvand samt grundvandets strømningsretning ligeledes tager

udgangspunkt i antagelsen om, at deponiet ikke er udformet med uigennemtrængelig membran, og at

der er tale om mobile stoffer.