Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2287444_0001.png
NOTAT
Landskab og Skov
J.nr. 2020 - 62304
Ref. SIZI
Den 12. november 2020
Besvarelse af MOF alm. del spm. 169 om deponering af
radioaktivt affald i Harreslev
Spørgsmål 169
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) har stillet følgende spørgsmål til miljøministeren:
’Vil
ministeren fremsende et notat, der redegør for tyske planer om at deponere radioaktivt
affald i Balzersens Deponie i Harreslev helt tæt på grænsen til Danmark, og herunder
redegøre for
1) status for eventuelle indsigelser mod depotet fra dansk side
stat, region,
kommuner
samt organisationer og privatorganisationer, eventuelt via Espoo-konventionen,
samt for indholdet af disse klager, og
2) en faglig vurdering af grundvandsforhold og
geologi
om geologien og grundvandsforekomsten strækker sig til Danmark
herunder
lokalitetens egnethed med hensyn til at sikre, at der ikke spredes radioaktive sporstoffer
til grundvandet, herunder vandboringer på den danske side?’
Redegørelse og svar til spørgsmål 1
Tilbage i 2011 blev der truffet besluttet om dekommissionering af de tre kernekraftværker i Slesvig-
Holsten, Brunsbüttel, Krümmel og Brokdorf. Efterfølgende har der været en offentlig debat i
Tyskland/grænselandet om, hvor det frigivne byggeaffald fra disse kernekraftværker kan deponeres.
Flere deponier er i spil, herunder Balzersens Deponie i Harreslev.
Danmark er ikke officielt blevet inddraget i denne beslutningsproces via Espoo-konventionen, men
Miljøstyrelsen er i sin egenskab af Espoo Point of Contact (POC) bekendt med, at der har været
kommunikation om sagen mellem Aabenraa Kommune og de ansvarlige myndigheder i Slesvig
Holsten, som er Ministerium für Energiwende, Landwirtschaft, Umwelt, Natur og Digitalisierung
(MELUND). Det skyldes, at Aabenraa Kommune den 30. september 2020 bad POC om at oversende et
brev fra Aabenraa Kommunes borgmester til de relevante tyske myndigheder, hvor der blandt andet
spørges ind til beslutningsprocessen omkring den endelige placering af det frigivne affald og gives
udtryk for bekymring om en eventuel grænseoverskridende miljøpåvirkning (bilag 1).
MELUND har efterfølgende svaret Aabenraa Kommunes borgmester, at der endnu ikke er taget
beslutning om placering af affaldet, men at borgmesteren vil blive informeret om dette, så snart
beslutningen foreligger (bilag 2). Herudover informerer MELUND om, at deponering af byggeaffald
Miljøstyrelsen
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00
• CVR
25798376
• EAN
5798000860810
[email protected]
www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: MFU spm. om de tyske planer om at deponere radioaktivt affald i Balzersens Deponie i Harreslev helt tæt på grænsen til Danmark, til miljøministeren
fra kernekraftværkerne på deponiet i Harreslev kun kan forekomme, når det er fastslået, at det ud fra
en strålingsbeskyttelsesmæssigt betragtning er ubetænkeligt, og at affaldet i givet fald ikke vil adskille
sig fra det øvrige affald på deponiet. Det er derfor MELUNDs overbevisning, at tilladelsesproceduren
ikke er omfattet af Espoo-konventionen.
Region Syddanmark og Beredskabsstyrelsen er orienteret om ovenstående korrespondance.
Herudover har Danmarks Naturfredningsforening (DN) bedt POC om at oversende et brev til de tyske
myndigheder, hvor der blandt andet udtrykkes bekymring for forurening af grundvand og en
nærliggende drikkevandsboring som følge af en mulig placering af radioaktivt affald på deponiet (bilag
3). Dette begrundes blandt andet i områdets geologiske beskaffenhed.
MELUND har responderet, at der endnu ikke er truffet beslutning om, hvilket depot der skal anvendes
som deponi for affald fra de dekommissionerede kernekraftværker, men at der under alle
omstændigheder ikke vil være tale om radioaktivt affald (bilag 4). Denne type affald skal placeres på et
slutdepot, og det vil kun være øvrigt byggeaffald fra kernekraftværkerne, som er blevet frigivet på
grund af ubetydelig stråling, der kan blive placeret på deponiet.
Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, hvorvidt øvrige myndigheder eller organisationer har henvendt sig
eller klaget til de tyske myndigheder om sagen.
Svar til spørgsmål 2
Miljøstyrelsen har undersøgt, hvilke oplysninger der er til rådighed om de geologiske forhold og
grundvandsinteresser i området omkring deponiet (bilag 5). Som beskrevet i bilag 5, vil det være
nødvendigt med fyldestgørende oplysninger om deponiets opbygning og indretning samt en
redegørelse fra de tyske myndigheder om, hvilke stoffer det frigivne affald kan indeholde. Til
besvarelse af spørgsmålet om risikoen for grundvandsinteresser og boringer i området er anvendt den
antagelse, at der er tale om mobile stoffer, som kan transporteres og reagere med vand, samt at der
ikke findes en uigennemtrængelig membran under deponiet. Det skal dog understreges, at
Miljøstyrelsen ikke har faglig kompetence til at udtale sig om radioaktive sporstoffers
”opførsel”
og
egenskaber men henviser til sundhedsmyndighederne for en endelig afklaring.
Der er foretaget grundvandskortlægning i Padborg-Gråsten området, hvor der er opstillet
geologisk/hydrostratigrafisk model og grundvandsmodel. Modellerne rækker ned i Tyskland og
dækker området med deponi, men det ligger meget tæt på modelranden og området er forholdsvist
datasvagt, hvilket kan gøre at kortlægningsresultaterne ikke er helt retvisende og derved behæftet med
en vis usikkerhed. Dertil skal det tilføjes, at modellering blot er bedste bud på virkeligheden.
Oplysningerne i bilag 5 og notatet her skal derfor tages med forbehold.
Ud fra de tilgængelige modeloplysninger om grundvandsmagasiner i området fremgår det, at de to
grundvandsmagasiner KS1 og Odderup sand har en god tykkelse, mens tykkelsen af KS2 og KS3 er
begrænsede. Samtidigt ses det, at lerdæklag over KS1 er meget begrænset, mens der er en vis tykkelse
af det akkumulerede ler over Odderup sand (vist på nedenstående figur).
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: MFU spm. om de tyske planer om at deponere radioaktivt affald i Balzersens Deponie i Harreslev helt tæt på grænsen til Danmark, til miljøministeren
2287444_0003.png
Geologisk profilsnit
fra vest mod øst - den
dybe boring i vest
ligger ved deponiet.
KS1 er pink og
Odderup sand er gult
på profilet.
Grundvandets strømningsretning er simuleret i den hydrologiske model ved potentialekort, hvor der
ses et hydraulisk skel i form af et forholdsvist fladt potentialetoppunkt vest for deponiet med et
faldende potentiale ud mod Flensborg Fjord, det vil sige, at strømningsretningen i de kortlagte
grundvandsmagasiner er fra vest mod øst. Det vurderes ud fra potentialekort over grundvandets
strømningsretning fra grundvandsmodellen, at grundvandsmagasiner i Danmark ikke umiddelbart er i
fare for at blive påvirket.
Herudover er placering og anvendelse af boringer nær den danske side af grænsen gennemgået (vist på
nedenstående figur). Ud fra vandstrømninger i grundvandsmagasinerne og beliggenheden af vandløb,
er der formodentlig ikke en væsentlig risiko for spredning af eventuelt radioaktive sporstoffer fra
deponiet til disse boringer.
Kort med boringer (blå cirkler). De
boringer, hvor anvendelsen er
tjekket er markeret med en
blå/brun cirkel. Lyserød farve er
indvindingsopland, lyseblå farve er
OSD og den røde linje er
modelafgrænsning. Placeringen af
deponiet er markeret ved et rødt
kryds.
3
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 169: MFU spm. om de tyske planer om at deponere radioaktivt affald i Balzersens Deponie i Harreslev helt tæt på grænsen til Danmark, til miljøministeren
Flensborg Fjord ligger øst for deponiet og strømningsretningen i grundvandsmagasinerne er fra
deponi mod fjorden. Hvis forurening fra deponiet finder vej til grundvandsmagasinerne er der risiko
for, at det ender i Flensborg Fjord.
Herudover kan det overvejes at undersøge, hvordan overfladevand kan påvirkes, hvilket afhænger af
drænforhold samt terræn. Ud fra terrænkort ses det, at terrænet at der mellem deponiet og Flensborg
Fjord mod øst findes en højderyg. Terrænet falder fra højderyggen ned mod et punkt vest for deponiet
ved Harreslev, og det betyder, at såvel overfladevand som terrænnært grundvand lokalt vil strømme
denne vej, dvs. i modsatte retning end grundvand i grundvandsmagasinerne. Overfladevand og
terrænnært grundvand vil formodentlig opsamles i to vandløb langs grænsen til Danmark, hvoraf det
ene har strømretning mod nordøst og Flensborg Fjord, mens det andet formodentlig har strømretning
mod sydvest. Hvis afstrømningsvand og terrænnært grundvand forurenes ved deponiet er der risiko
for, at det ender i vandløbene.
Det skal understreges, at risikobetragtningen i forhold til vandløb og fjord med hensyn til
afstrømningsvand og terrænnært grundvand samt grundvandets strømningsretning ligeledes tager
udgangspunkt i antagelsen om, at deponiet ikke er udformet med uigennemtrængelig membran, og at
der er tale om mobile stoffer.
Bilag
1.
Brev fra Aabenraa Kommunes borgmester til de tyske myndigheder vedr. deponi i Harreslev
2. Svar fra de tyske myndigheder til Aabenraa Kommunes borgmester
3. Brev fra Danmarks Naturfredningsforening til de tyske myndigheder
4. Svar til Danmark Naturfredningsforening fra de tyske myndigheder
5. Notat om geologi og grundvandsforekomster i Danmark nord for deponiet i Harreslev
4