Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2464018_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. oktober 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1686 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 13. september 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 1686 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren angive de eksakte skyggepriser for de fem tiltag i klima-
og kvælstofvirkemiddeltabel,
for hvilke der angives at skyggeprisen er negativ? Hvis det ikke er muligt, bedes ministeren oplyse hvor-
for og rangere de 5 virkemidler med negative skyggepriser i forhold til, hvilke initiativ der har den laveste
CO2e-skyggepris jf. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris oversigt over reduktionspotentialer
for klima- og kvælstofvirkemidler (MOF alm. del
bilag 530, folketingsåret 2020-21)?”
Svar
De negative skyggepriser har ikke tidligere været oplyst, da de ikke kan bidrage til mulighederne for at
rangordne omkostningseffektiviteten af virkemidlerne. Det er således ikke nødvendigvis tilfældet, at vir-
kemidlet med den laveste negative skyggepris er det mest omkostningseffektive virkemiddel.
I forbindelse med forhandlingerne, der gik forud for den politiske aftale af 4. oktober 2021 om grøn
omstilling af dansk landbrug (indgået mellem regeringen Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-
parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og
Kristendemokraterne), blev der udarbejdet et notat, der beskriver ulempen ved at bruge negative skyg-
gepriser til at rangordne virkemidler. Notatet blev i foråret udleveret til ordførerne, som deltog i land-
./.
brugsforhandlingerne, og er vedlagt denne besvarelse (bilag 80b af 30. juni 2021). Med disse forbehold
har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som svar på spørgsmålet, udarbejdet nedenstående
oversigt, hvor de negative skyggepriser fremgår.
Skyggepris med sideeffekter kr./ton CO2e*
Målrettet regulering
[-2550]
Yderligere lavbundsprojekter (22.000 ha)* [-510-350]**
Øget støtte til privat skovrejsning
[-190]
Vådområder (KV)
[-4000-2850]**
Privat skovrejsning (KV)
[-290]
*
OBS
det anbefales
ikke
at anvende negative skyggepriser til at rangordne af virkemidler. De kan alene bruges til at fastslå, at
et virkemiddel er forbundet med en samfundsøkonomisk nettogevinst.
** Der er usikkerhed om, hvor længe CO2-effekten varer ved (i spændet 30-50 år).
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1686: MFU spm. om de eksakte skyggepriser for de fem tiltag i klima- og kvælstofvirkemiddeltabellen, for hvilke der angives, at skyggeprisen er negativ, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Rasmus Prehn
/
Anders Christiansen
2