Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-13198
Den 8. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1681 (MOF alm. del) stillet 13. september 2021 efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1681
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke overvejelser den af TV2 omtalte undersøgelse den 9. september 2021
omkring støj og risiko for udvikling af demens giver anledning til - særligt om undersøgelsen giver
anledning til nedsættelse
af de gældende støjgrænser. Der henvises til nyheden “Bor du nær en
trafikeret vej? Så har du markant højere risiko for at udvikle demens”
Svar
Der kan være alvorlige gener og helbredseffekter forbundet med udsættelse for trafikstøj, og det nye
studie om sammenhængen mellem trafikstøj og øget risiko for demens viser yderligere, at gener og
følger af trafikstøj skal tages meget alvorligt.
Formålet med de vejledende grænseværdier for trafikstøj er at kunne opgøre støjproblemets omfang
og medvirke til, at ny infrastruktur og nye boliger bygges, så støjbelastningen er under
grænseværdierne.
Den nuværende vejledende grænseværdi er 58 dB for vejstøj. Der er i dag over 700.000 boliger, hvor
støjbelastningen er over den vejledende grænseværdi. Det er derfor vigtigt, at bl.a. de ansvarlige
vejmyndigheder, dvs. henholdsvis kommunerne for kommuneveje og Vejdirektoratet for statsvejene,
arbejder på at reducere støjgenerne bl.a. ved at kortlægge støjen og udarbejde handlingsplaner om
nedbringelse af antallet af støjbelastede boliger.
Et vigtigt initiativ findes i den nye infrastrukturaftale om at øge indsatsen for bekæmpelse af trafikstøj.
Aftalen omfatter en støjpulje på 3 mia. kr., som primært skal gå til støjdæmpende foranstaltninger
langs statsvejene, en indsats der er nærmere beskrevet i transportministerens svar på MOF alm. del
spørgsmål 1695, som vedlægges til orientering.
Lea Wermelin
/
Jakob Møller Nielsen
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk