MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1676: Spm. om, hvordan ministeren forholde sig til LandboSyds konklusion, hvorefter ingen af Danmarks sløjfede drikkevandsboringer som følge af pesticidfund de sidste 20 år skyldes landbrugets anvendelse af pesticider på blad- og dyrkningsfladen, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Vandforsyning

J.nr. 2021 - 46479

Ref. GINIE

18. oktober 2021

Fagligt bidrag til besvarelse af MOF alm. del spørgsmål 1676

om pesticider og sløjfning af almene vandforsyningsboringer

Baggrund

Departementet har bedt Miljøstyrelsen om at udarbejde et fagligt notat som bidrag til besvarelse af

MOF alm. del spørgsmål 1676 om pesticider og sløjfning af almene vandforsyningsboringer.

Miljøstyrelsen bliver bedt om at det faglige notat indeholder en gennemgang af boringer, der er sløjfet

grundet fund af pesticid siden 1999. Gennemgangen skal oplyse hvilke pesticidstoffer, det vurderes er

skyld i sløjfningen. Miljøstyrelsen bliver bedt om at inddrage GEUS og kommuner i det omfang det

vurderes nødvendigt, for at skaffe oplysninger om hvilke pesticider er fundet i de sløjfede boringer.

I det faglige notat ønskes en vurdering af, om fundene af pesticider skyldes en pesticidanvendelse på

blad- eller dyrkningsflade i landbruget, anden anvendelse end i landbruget, eller om fundene skyldes

en pesticidpunktkilde. Hvis det ikke er muligt at vurdere kilden, ønskes dette oplyst.

Det ønskes desuden oplyst, om de fundne pesticidstoffer stammer fra midler, der godkendt til

pesticidanvendelse i dag.

Departementet har efterfølgende præciseret, at ”pesticider” skal betragtes som

plantebeskyttelsesmidler. ”Boringer” anvendes i dette notat som et synonym for almene

vandforsyningsboringer.

Miljøstyrelsen har på baggrund af departementets bestilling anmodet GEUS om at foretage et udtræk

fra Jupiterdatabasen. Anmodningens ordlyd:

”Udtræk fra Jupiterdatabasen over almene vandforsyningsboringer der er sløjfet på grund

af pesticider i perioden 1999 - til d.d. (De oplysninger der på udtræksdato er indberettet til

Jupiterdatabasen i den givne periode). Udtrækket bedes levet på excel-fil med følgende indhold.



Kommunenavn

Navn på almen vandforsyning (Anlægsnavn)

AnlægID

Boring DGU nr.

Årstal for sløjfning

Årsag til sløjfning (Pesticider og om muligt stofspecifik angivelse)”

I Jupiterdatabasen anvendes stofgruppen pesticider som en fælles betegnelse for

plantebeskyttelsesmidler og biocider. Udtrækket fra Jupiterdatabasen medtager derfor både

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1676: Spm. om, hvordan ministeren forholde sig til LandboSyds konklusion, hvorefter ingen af Danmarks sløjfede drikkevandsboringer som følge af pesticidfund de sidste 20 år skyldes landbrugets anvendelse af pesticider på blad- og dyrkningsfladen, til miljøministeren

plantebeskyttelsesmidler og biocider. I tabel 3 gøres opmærksom på, hvis der kan være tale om

biocidanvendelse.

GEUS leverede den 5. oktober 2021 et kvalitetssikret udtræk fra Jupiterdatabasen til Miljøstyrelsen.

Udtrækket er dannet ud fra, at mindst et af nedenstående kriterier er opfyldt:



Sløjfeårsag = pesticider eller forurening

Aktuel anvendelse = sløjfet

Anvendelse med ændringsårsag = pesticider eller forurening

Registreret fund af pesticider i en boring op til tre år før registreret sløjfning i

Jupiterdatabasen.

GEUS har leveret udtrækket i en Excel-fil. På udtrækstidspunktet foreligger der ikke oplysninger om

almene vandforsyningsboringer der er sløjfet i 2021.

Miljøstyrelsen gør særligt opmærksom på følgende forhold:

En almen vandforsyningsboring kan være taget midlertidigt ud af drift, grundet indhold af

pesticider. Disse boringer er ikke sløjfet og indgår således ikke som en del af opgørelsen i dette

notat.

Der kan gå op til 5 år mellem de obligatoriske boringskontroller. Dette betyder, at eventuelle fund

af pesticider i driftsprøver

udtaget i perioden mellem de obligatoriske boringskontroller kan

være anledning til, at en boring er blevet sløjfet. Der er ikke lovkrav om, at driftsprøver skal

indberettes til Jupiterdatabasen.

Årsagen til at en boring sløjfes kan være indhold af mere end en stofparameter.

Det har ikke været lovpligtigt at indberette oplysning om sløjfningsårsag igennem hele perioden

1999-2020.

Notatet er baseret på de data, der er indberettet til Jupiterdatabasen. Oplysninger i

Jupiterdatabasen er ufuldstændige, idet ikke alle relevante oplysninger nødvendigvis er

indberettet til Jupiterdatabasen. Oplysninger kan desuden være uensartet og ukorrekt registreret

i den pågældende periode.

Almene vandforsyningsboringer hvor sløjfningen vurderes at skyldes et registreret

indhold af pesticider

Tabel 1 viser en oversigt over antallet af almene vandforsyningsboringer, der er registreret som sløjfet i

perioden 1999-2020 i Jupiterdatabasen.

I tabel 1 skelnes der mellem følgende:



Årsag: Indhold af pesticider:

Driftsprøver: Opfølgende prøver udtages som en ekstra kontrol med vandkvaliteten. Driftsprøver kan ud over en løbende ekstra

kontrol også udtages på vand, der ikke ledes ud til forbrugerne, eksempelvis som en opfølgning på en boring, der midlertidigt er

ude af drift og ikke benyttes til forsyning af drikkevand.

Det vurderes, at sløjfning af en boring skyldes et indhold af et eller flere pesticider med fund over

kravværdien, eller der er registreret fund under kravværdi, og hvor sløjfningsårsag er angivet som

”pesticider”.



Årsag: Uklarhed om pesticider:

Det vurderes, at sløjfning skyldes indhold af pesticider og/eller anden årsag.

Dette kan eksempelvis være en boring, hvor der er registreret et indhold af et eller flere

pesticidstoffer under kravværdien. Det kan ligeledes være en boring, hvor der ikke er registreret

et analyseresultat med pesticidfund, men hvor oplyst sløjfningsårsag er ”forurening”. Der kan

således forekomme boringer, som er sløjfet pga. en driftsprøve med indhold af pesticider, som

der ikke er krav om indberetning af til Jupiter. Der vurderes i disse tilfælde ikke at være en

entydig indikation af, hvorfor en sløjfning er sket, og sløjfningen kan derfor også skyldes andre

evt. samvirkende årsager end pesticider.

Tabel 1: Oversigt over antallet af almene vandforsyningsboringer der vurderes at være sløjfet i

perioden 1999-2020 pga. indhold af pesticider.

Vurdering af årsag

Årsag:

Indhold af pesticider

Årsag:

Uklarhed om

pesticider

Vurdering af årsag

Årsag:

Indhold af pesticider

Årsag:

Uklarhed om

pesticider

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

1999

boringer hvor der er registreret fund over kravværdi eller de boringer der er registreret fund under kravværdi og hvor

boringer hvor der kan være uklarhed om årsag til sløjfning. Der kan være registreret fund at et til flere pesticidstoffer

sløjfningsårsag er angivet som ”pesticider”.

under kravværdi. Det kan være en boring uden registreret pesticidfund, men hvor sløjfningsårsag er angivet som ”forurening”.

Øvrige almene vandforsyningsboringer, uden oplyst sløjfningsår, som kan være sløjfet i perioden

1999-2020 pga. indhold af pesticider

Årsag:

Indhold af pesticider

Årsag:

Uklarhed om pesticider samt

Boringer

sløjfningsår

uden angivelse af sløjfningsår, med registreret med pesticidfund over kravværdi

eller boringer med

registreret fund

under kravværdi og hvor sløjfningsårsag er angivet som ”pesticider” i perioden 1999-2020.

Boringer uden angivelse af sløjfningsår, med registreret pesticidfund under kravværdi i perioden 1999-2020. Dette kan også

omfatte boringer uden oplyst sløjfningsår, og uden registreret pesticidfund i Jupiterdatabasen, men med oplysning om, at en

boring er sløjfet med sløjfningsårsag ”forurening”. Det er således uafklaret i hvilket omfang pesticider kan have været årsag til

nogle af disse sløjfninger. Idet sløjfningsår ikke er oplyst, kan det ikke med sikkerhed siges, om disse boringer er sløjfet før eller

efter 1999.

Registrerede pesticidstoffer i sløjfede boringer

Tabel 2 indeholder en oversigt over pesticidstoffer, der er fundet i en eller flere almene

vandforsyningsboringer, der er sløjfet i perioden 1999-2020.

Højre kolonne i tabel 2 ”Fund

over kravværdi i sløjfede boringer”

indeholder oplysninger om, hvilke

pesticidstoffer, der er registreret over kravværdien i de enkelte år. Disse overskridelser er

sandsynligvis årsagen til, at boringerne blev sløjfet. Sløjfning af en almen vandforsyningsboring kan

skyldes indhold af mere end én stofparameter.

Nederste række i tabel 2 ”Sløjfningsår

ej oplyst”

indeholder oplysning om registreret fund af

pesticidstoffer i boringer, hvor der ikke foreligger oplysning om sløjfningsår i Jupiterdatabasen, se evt.

forklaring i tabel 2.

Tabel 2. Oversigt over de pesticider der er registreret i almene vandforsyningsboringer, der er

sløjfet i perioden 1999-2020.

År

Fund i sløjfede boringer

(stofparameter)

Fund over kravværdi i

sløjfede boringer

(stofparameter)

1999

2000

Atrazin, desisopropy

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Bentazon

Atrazin, desisopropy

DNOC

Diuron

Simazin

2,6-Dichlorbenzamid

Atrazin, desethyl,

Atrazin, desisopropy

Bentazon

Dimethoat

Hexazinon

4-CPP

Mechlorprop

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Atrazin,

Atrazin, desethyl,

Atrazin, desisopropyl

Bentazon,

Hexazinon

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Atrazin

Atrazin, desethyl

Bentazon

DNOC

Dichlorprop

Dinoseb

Hexazinon

MCPA,

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Bentazon

2001

Atrazin, desethyl

Bentazon

Dimethoat

4-CPP

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2002

Atrazin,

Atrazin, desethyl

Bentazon,

Hexazinon

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Bentazon

Hexazinon

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2003

2004

Mechlorprop

Phenol

Simazin,

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Atrazin

Atrazin, desethyl,

Atrazin, desisopropy

Hexazinon

Simazin

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Atrazin,

Atrazin, desethyl,

Atrazin, desisopropyl

Atrazin, hydroxy-

Diuron,

Pendimethalin,

Simazin

Terbuthylazin

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Atrazin

Atrazin, desethyl

Atrazin, desisopropy

DEIA

Diuron

Hexazinon

O,O,O-triethylthiophosphat

O,O,S-

trimethyldithiophosphat

O,O-diethylthiophosfamid

Pentachlorphenol (PCP)

Phenol

P-toluensulfonamid

Terbuthylazin

Terbuthylazin-desethyl

Sulfotep

Simazin

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2,4,5-trichlorphenol

4-Chlor-2-methylphenol

6-Chlor-2-methylphenol

Atrazin,

Atrazin, desethyl

Atrazin, desisopropyl

Desisopropy,

Mechlorprop,

Simazin,

Terbuthylazin

Terbuthylazin-desethyl

Atrazin, desethyl

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2005

Atrazin, desethyl

Diuron

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2006

2007

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Atrazin

Diuron

O,O,O-triethylthiophosphat

O,O,S-trimethyldithiophosphat

O,O-diethylthiophosfamid

Pentachlorphenol (PCP)

P-toluensulfonamid

Sulfotep

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

4-Chlor-2-methylphenol

6-Chlor-2-methylphenol

2008

Mechlorprop

2009

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Atrazin,

Atrazin, desisopropy

Bentazon,

Clopyralid

Desisopropy

Dichlorprop

MCPA

Mechlorprop

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2,6-DCPP,

2,4-dichlorphenol

2,6-dichlorphenol

2,3,6-TBA

Atrazin, desethyl

Atrazin, desisopropy

Bentazon,

Dichlobenil

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Bentazon

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Atrazin

Atrazin, desethyl

Atrazin, desisopropy

Bentazon

Metamitron

Simazin

Dichlorprop

Mechlorprop

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

4-CPP

4-Nitrophenol

Atrazin, hydroxy

Hexazinon

Mechlorprop

Metoxuron

Terbutylazin

Terbutylazin,hydroxy

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Atrazin, desethyl

Dichlobenil

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Bentazon

Mechlorprop

Metribuzin-desamino-diketo

4-CPP

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Bentazon

Dichlorprop

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2,6-DCPP

2010

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2011

2012

Bentazon

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Bentazon

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2013

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2014

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2015

2016

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2017

Desphenyl chloridazon

Methyl-desphenyl-

chloridazon N,N-

Dimethylsulfamid (DMS)

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

4-CPP

Bentazon

Desphenyl chloridazon

DNOC

Methyl-desphenyl-

chloridazon

Phenol

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2,6-dichlorbenzosyre

Desphenyl chloridazon

N,N-Dimethylsulfamid (DMS)

Methyl-desphenyl-

chloridazon

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

1,2,4-Triazol

N,N-Dimethylsulfamid (DMS)

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2,6-Dichlorbenzosyre

Desphenyl chloridazon

2018

Bentazon

Desphenyl chloridazon

Methyl-desphenyl-chloridazon

2019

Desphenyl chloridazon

N,N-Dimethylsulfamid (DMS)

2020

N,N-Dimethylsulfamid (DMS)

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Sløjfningsår

ej oplyst

Atrazin

Atrazin, desethyl

Atrazin, desisopropyl

Atrazin, desisopropy

Bentazon

Atrazin, hydroxy-

Bromophos-methyl

Bentazon

Dichlorprop

Bromophos-methyl

Mechlorprop

Dichlobenil

Simazin

Dichlorprop

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Dimethoat

4,6-Dichlor-2-methylphenol

DNOC

4-Chlor-2-methylphenol

Hexazinon

Phenol

MCPA

Mechlorprop

N,N-Dimethylsulfamid

Simazin

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

2,6-Dichlorbenzosyre

2,6-dichlorphenol

4,6-Dichlor-2-methylphenol

4-Chlor-2-methylphenol

6-Chlor-2-methylphenol

4-methylphenol

1,2,4-Triazol

: Sløjfningsår er ikke oplyst, boringen er indberettet som sløjfet og der er

registreret analyseresultat med indhold af pesticider i perioden 1999-2020.

Vurdering af mulige kilder til de registrerede pesticidfund over kravværdien

Det er ikke muligt i alle tilfælde konkret at afgøre, om de registrerede pesticidfund i tabel 2 er årsag til

sløjfning af boringerne, da dette ikke angives direkte i Jupiterdatabasen. I det følgende antages, at det

er stofferne i højre kolonne i tabel 2, der er årsag til sløjfningen, da disse stoffer er fundet i

koncentrationer over kravværdien. Stoffer, der ikke er fundet over kravværdien, gennemgås dermed

ikke i nedenstående.

Miljøstyrelsen har ikke mulighed for, ud fra udtræk fra Jupiterdatabasen, at fastlægge hvilken

anvendelse, der konkret har ført til de specifikke pesticidfund. Det vil kræve en konkret kildeopsporing

evt. med videregående undersøgelser for hver enkelt boring og hvert enkelt fund, hvis det skal forsøges

afklaret, hvilke anvendelser, der har givet ophav til de specifikke fund af pesticider. Miljøstyrelsen kan

heller ikke med baggrund i et udtræk fra Jupiterdatabasen skelne mellem, om de fundne pesticider

stammer fra en punkt- eller fra f.eks. en fladekilde. Det værktøj, der anvendes af regionerne til at

sandsynliggøre, om en forurening med pesticider fundet på en konkret lokalitet stammer fra en flade-

eller en punktkilde, kan heller ikke anvendes på et landsdækkende datasæt for fund af pesticider i

almene vandforsyningsboringer.

Der henvises i MOF-spørgsmålet til, om pesticidfund skyldes landbrugets anvendelse af pesticider på

blad- og dyrkningsfladen eller andre kilder til fund af pesticider, såsom lossepladser og

nedbrydningsstoffer fra plænerens. De nævnte kategorier er ikke faste kategorier, som tidligere er

anvendt eller i dag anvendes af Miljøstyrelsen i forbindelse med godkendelse af pesticider. Det er

derfor ikke ud fra Miljøstyrelsens registreringer muligt at foretage en opgørelse, hvor stofferne opdeles

specifikt i disse kategorier. Dertil kommer, at mange af stofferne, der er fundet over kravværdien i

boringerne, kan stamme fra flere forskellige anvendelser, der kan være foregået over en længere

årrække. I tabel 3 er det derfor anført, om Miljøstyrelsen har kendskab til aktuel eller historisk lovlig

anvendelse af stofferne (eller deres moderstoffer) i kategorierne "Landbrug" eller "andet".

Kategorien "Landbrug" omfatter i denne opgørelse professionel fladebehandling med

plantebeskyttelsesmidler på jordbrugsarealer i traditionel landbrugs- og skovdrift herunder brug af

bejdset såsæd samt anvendelser i fx bær- og frugtproduktion. I kategorien "andet" hører

ukrudtsbekæmpelse på udyrkede arealer så som gårdspladser, indkørsler og veje, ikke-professionel

anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i private haver, anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i

væksthuse, biocidanvendelser samt fund af stoffer i en boring, der kan tilskrives tidligere aktiviteter

knyttet til produktion af pesticider.

Tabel 3. Stoffer fundet over kravværdien i almene vandforsyningsboringer, der er sløjfet i

perioden 1999-2020. Se ovenstående tekst for uddybning af anvendelseskategorierne, der er

benyttet i denne opgørelse.

Stofnavn

Aktivstof (AS)

Metabolit (M)

Synteseurenhed

Moderstof til

metabolit

Kort beskrivelse af

dansk anvendelse af

produkter med

aktivstof/moderstof

Pentachlorphenol

Dichlorprop

Træbeskyttelsesmiddel

(biocid)

Ukrudtsmiddel til brug i

bl.a. korn samt på udyrkede

arealer og græsplæner

Anvendelses-

kategori:

”Landbrug”

eller

”Andet”

Andet

Landbrug/Andet

Aktivstof/moderstof

indgår i aktuelt

godkendte

pesticidprodukter

Nej

Med pesticidprodukter menes plantebeskyttelsesmidler.

Stofnavn

Aktivstof (AS)

Metabolit (M)

Synteseurenhed

Moderstof til

metabolit

Kort beskrivelse af

dansk anvendelse af

produkter med

aktivstof/moderstof

Anvendelses-

kategori:

”Landbrug”

eller

”Andet”

Aktivstof/moderstof

indgår i aktuelt

godkendte

pesticidprodukter

Nej

Mechlorprop

6-Chlor-2-methylphenol (2-

methyl-6-chlorphenol)

Synteseurenhed

Nedbrydningsprodukt

fra synteseurenheden

i produkter med

mechlorprop, 2,6-

MCPP

Nedbrydningsprodukt

fra MCPA og

mechlorprop (samt

mulig

synteseurenhed)

Ukrudtsmiddel til brug i

bl.a. korn samt på udyrkede

arealer og græsplæner

Se mechlorprop.

Landbrug/Andet

MCPA: Ukrudtsmiddel til

brug i korn, græs og

frøgræs, skovbrug,

frugtproduktion samt på

udyrkede arealer. Aktuelt

godkendte anvendelser

inkluderer brug i korn, græs

og frøgræs samt på

græsplæner.

Se mechlorprop

Se dichlorprop

Landbrug/Andet

Chlorcresoler /

biocidanvendelse

Se dichlorprop og

mechlorprop

Landbrug/Andet

Andet

Nej

4-Chlor-2-methylphenol

M/Synteseurenhed

Landbrug/Andet

Ja (MCPA)

2,6-DCPP (2-(2,6-

dichlorphenoxy)propionsyre)

4,6-dicloro-2-methylphenol

(2,4-dichloro-6-

methylphenol)

4-CPP

Synteseurenhed

Aktivstof /

synteseurenhed

Synteseurenhed,

evt. M

Synteseurenhed i

produkter med

dichlorprop

Synteseurenhed i

produkter med

dichlorprop og

mechlorprop og evt.

metabolit fra

dichlorprop

Dichlobenil,

Chlorthiamid,

Fluopicolid

Nej

2,6-Dichlorbenzamid (BAM)

Atrazin

Atrazin, desethyl-

Atrazin, desisopropyl

Bentazon

Atrazin

Dichlobenil og

chlorthiamid:

Ukrudtsmiddel brugt på

gårdspladser, indkørsler og

andre befæstede arealer

samt i frugt- og

bærproduktion.

Fluopicolid evt. som

bejdsemiddel.

Ukrudtsmiddel brugt til

udyrkede arealer og i majs.

Se atrazin.

Ukrudtsmiddel til brug i

korn, ærter, majs, græs og

kløver.

Landbrug/Andet

Nej

Landbrug/Andet

Nej

Ja.

I 1990´erne blev

anvendelse og især

dosering kraftigt

reguleret pga. risiko for

udvaskning til

grundvand

Nej

Landbrug

Bromophos-methyl

Insektmiddel med bred

landbrugsmæssig

anvendelse som

bejdsemiddel og

sprøjtemiddel på friland

Landbrug/Andet

Moderstoffet fluopicolid er opført som markedsført fra 2006 ifølge databasen PPDB. Der kan evt. være en lovlig anvendelse i

Danmark af importeret såsæd bejdset med dette stof, men Miljøstyrelsen er ikke i besiddelse af yderligere oplysninger vedr.

dette.

Stofnavn

Aktivstof (AS)

Metabolit (M)

Synteseurenhed

Moderstof til

metabolit

Kort beskrivelse af

dansk anvendelse af

produkter med

aktivstof/moderstof

samt til fluebekæmpelse I

stalde (biocid).

Ukrudtsmiddel til brug i

roer, rødbeder og løg

Ukrudtsmiddel til brug i

roer, rødbeder og løg

Insektmiddel til brug i

landbrug, gartneri og

skovbrug i en lang række

afgrøder samt som biocid til

insektbekæmpelse i

dyrestalde.

Ukrudtsmiddel til brug i

planteskoler, pyntegrønt,

rød- og sitkagran,

busketter, læhegn,

foryngelser samt under

frugttræer. Desuden som

bundmaling til skibe

(biocid).

Ukrudtsmiddel til brug på

udyrkede arealer som

gårdspladser, veje o.lign,

samt i skovbrug.

Svampemidler til brug i

frugt- og bærproduktion

samt i maling og

træbeskyttelse (biocid)

Fund i boring ved

produktionsanlæg af

pesticider

Fund i boring ved

produktionsanlæg af

pesticider

Fund i boring ved

produktionsanlæg af

pesticider

Bruges i syntese af

sulfaantibiotika, men kan

evt. også være

nedbrydningsprodukt fra

biocidet chloramin-T

Ukrudtsmidler til brug på

udyrkede arealer, i asparges

og frugtproduktion samt

bundmaling til skibe

(biocid).

Insektmidler til brug i

væksthuse

Anvendelses-

kategori:

”Landbrug”

eller

”Andet”

Aktivstof/moderstof

indgår i aktuelt

godkendte

pesticidprodukter

Desphenyl chloridazon

(DPC)

Methyl-desphenyl-

chloridazon

Dimethoat

Chloridazon

Landbrug

Nej

Landbrug/Andet

Nej

Diuron

Landbrug/Andet

Nej

Hexazinon

Landbrug/Andet

Nej

N,N-Dimethylsulfamid

(DMS)

O,O,O-triethylthiophosphat

O,O,S-

trimethyldithiophosphat

O,O-diethylthiophosfamid

P-toluensulfonamid

Diclofluanid,

Tolylfluanid

Evt. Chloramin-T

Landbrug/Andet

Nej

Ukendt

Evt. M

Andet

Nej

Andet

Nej

Simazin

Landbrug/Andet

Andet

Nej

Sulfotep

metabolitter O,O,O-triethylthiophosphat, O,O,S-trimethyldithiophosphat og O,O-diethylthiophosfamid, Pentachlorphenol

(PCP), P-toluensulfonamid, Sulfotep, 4-Chlor-2-methylphenol, 6-Chlor-2-methylphenol er registreret i et år (2007) i tre

boringer ved Cheminova i Måløv. Det vurderes således, at dette fund stammer fra udledning fra Cheminova.