Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 13056
Den 29. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1676 (MOF alm. del) stillet 9. september 2021 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1676
”Vil
ministeren forholde sig til LandboSyds konklusion, hvorefter ingen af Danmarks sløjfede
drikkevandsboringer som følge af pesticidfund de sidste 20 år skyldes landbrugets anvendelse af
pesticider på blad- og dyrkningsfladen, jf. notat fra LandboSyd om anvendelse af pesticider på
dyrkningsfladen, jf. MOF alm. del - bilag 770, der er baseret på gennemgang af de 97 sløjfede
drikkevandsboringer, som fremgår af svar på MOF alm. del
–
spørgsmål 45 (folketingsåret 2019-20),
og som i stedet peger på andre kilder til fund af pesticider, som fører til sløjfninger, såsom lossepladser
og nedbrydningsstoffer fra plænerens? Hvis LandboSyds konklusion, ifølge ministeriet, er forkert,
bedes ministeren fagligt pege præcist på hvor og hvorfor?”
Svar
Jeg har bedt Miljøstyrelsen vurdere drikkevandsboringer sløjfet i perioden 1999 til 2021.
Miljøstyrelsen har på den baggrund udarbejdet vedhæftet faglige notat.
Hovedkonklusionerne fra Miljøstyrelsen er:
I notatet fremgår det, at der i perioden 1999 til i dag, er sløjfet 227 boringer, hvor begrundelsen er
angivet som ”pesticider” eller hvor der er konstateret pesticider over kravværdien for drikkevand på
0,1 μg/L.
Antallet af boringer er højere end det antal, der er angivet i MOF alm. del spm. 45, da der
dels er tale om en anden periode, dels er foretaget en kvalitativ vurdering af årsager til sløjfning.
Miljøstyrelsen har gennemgået de pesticider og nedbrydningsprodukter, der er fundet i de sløjfede
boringer over kravværdien, og har opgjort, om de enten har været eller stadig anvendes i landbruget.
Der er 19 af de fundne stoffer, som Miljøstyrelsen har kendskab til enten har en aktuel eller historisk
lovlig anvendelse i landbruget, heraf tre stoffer, der kun har haft anvendelse i landbruget. Det drejer
sig om aktivstoffet bentazon samt desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon, som begge
er nedbrydningsprodukter fra aktivstoffet chloridazon.
Miljøstyrelsen kan på baggrund af udtræk fra Jupiterdatabasen ikke skelne mellem, om
pesticidfundene stammer fra en punkt- eller fra en fladekilde. Miljøstyrelsen oplyser, at det værktøj,
der anvendes af de danske regioner til at sandsynliggøre, om en forurening med pesticider fundet på
en konkret lokalitet, stammer fra en flade- eller en punktkilde, ikke kan anvendes på et landsdækkende
datasæt for fund af pesticidstoffer i almene vandforsyningsboringer. De fleste pesticidstoffer har haft
landbrugsanvendelse, selvom nogle også kan have andre anvendelser f.eks. på befæstede arealer eller
som biocid.
./.
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk