Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2461688_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. oktober 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1675 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 8. september 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 1675 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren pege på mulige regelændringer, der kan gøre det nemmere og hurtigere for plantebran-
chen at udvikle ernæringsmæssigt fuldgyldige plantebaserede alternativer til mælk og mælkebaserede
produkter og udarbejde en liste over mulige regelændringer, der kan give plantebaserede produkter
samme adgang til den offentlige sektor som mælk og mælkebaserede produkter har (f.eks. skolemælk)?”
Svar
Fødevarelovgivningen er hovedsageligt baseret på EU-lovgivning. Mælk, mælkebaserede produkter og
plantebaserede alternativer til disse er overordnet set reguleret af de samme regelsæt i fødevarelovgiv-
ningen, der har til formål at sikre fødevaresikkerhed og hindre vildledning af forbrugerne. Der henvises
i den forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1674 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg og det vedlagte bilag.
De officielle kostråd tager hensyn til den danske madkultur, og derfor indgår mejeriprodukter i kostrå-
dene. Plantedrikke har en anden næringsstofsammensætning end mælk og kan godt indgå i en sund og
varieret kost.
Den gældende regulering af berigelse af fødevarer kan udgøre en hindring for markedsføring af plante-
baserede alternativer til mælk og mælkebaserede produkter, i det tilfælde, hvor producenten af det plan-
tebaserede alternativ vil opnå en identisk næringsmæssig sammensætning som mælk eller mælkebase-
rede produkter.
Reguleringen af berigelse af fødevarer er begrundet i hensyn til fødevaresikkerhed og til forbrugerbe-
skyttelse. Det er hensyn, som efter min mening bør vægte tungt i en samlet vurdering af, om der er
grundlag for at ændre den gældende regulering. Dog er det min klare overbevisning, at det er er afgø-
rende for produktionen af fødevarer fremover og for udviklingen af nye fødevarer, at vi sikrer, at regu-
leringen giver gode vilkår for de fødevarer, som er sunde og bæredygtigt produceret. Det er netop det
fokus jeg tager med ind i forhandlingerne om de kommende initiativer, som følger af Kommissionens
Jord til bord-strategi, og når der skal forhandles løsninger, der bidrager til at opnå målet i den europæ-
iske grønne pagt om klimaneutralitet senest i 2050.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1675: Spm. om mulige regelændringer, der kan gøre det nemmere og hurtigere for plantebranchen at udvikle ernæringsmæssigt fuldgyldige plantebaserede alternativer til mælk og mælkebaserede produkter, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
I den nye Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 har aftalepartierne tydeligt
tilkendegivet, at plantebaserede fødevarer og grønne proteiner er et fremtidigt vækstområde. Det skal
vi blandt andet understøtte gennem en kommende handlingsplan for plantebaserede fødevarer og Fon-
den for Plantebaserede Fødevarer.
I forhold til reglerne om skolemælk er der indhentet en udtalelse fra Landbrugsstyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Skolemælksordningen
er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af
17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter samt de tilhørende delegerede
og implementerende forordninger. Forordningerne beskriver formålet med og indholdet i ordningen.
Da den danske skolemælksordning er en implementering af forordningerne, kan der fra dansk side ikke
ændres på, hvilke produkter, der kan opnå tilskud, uden at forordningerne giver mulighed for det.
Forordningerne forventes reformeret i 2023, og det forventes, at der kommer større fokus på sundheds-
og bæredygtighedselementer i skolemælksordningen.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2