J.nr. 2021-5728
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. oktober 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1671 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 7. september 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 1671 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren oplyse, hvordan det er kommet i stand, at Aarhus Universitet er begyndt at undersøge
indvendige højdekrav ved transport af grise over 26 kg, når opdraget for en undersøgelse oprindeligt var
at undersøge højdekrav for grise under 26 kg? Og hvor lang en forsinkelse forventer ministeren i forhold
til ikrafttrædelsen af ”Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport” i lyset af undersøgelsen fra
Aarhus Universitet?”
Svar
Aarhus Universitet er i gang med at gennemføre et forskningsprojekt, der omhandler det veterinærfag-
lige grundlag for at indføre indvendige højdekrav for grise ned til 10 kg.
I den første del af projektet måles højden og vægten på en række danske smågrise. Da grisenes vægt ikke
har været kendt på forhånd, er der blevet vejet og målt et større antal af grise. Dette har ført til, at både
grise under og over 26 kg er blevet vejet og målt, herunder grise op til ca. 50 kg. Ifølge Aarhus Universitet
giver denne spredning af vægt op til ca. 40/50 kg også en større sikkerhed for de målinger, der ligger
under 26 kg.
Udstedelsen af den reviderede bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport afventer de ende-
lige forskningsresultater fra Aarhus Universitet, som forventes at blive offentliggjort inden årets udgang.
Dette kan indebære, at ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen, der er planlagt til den 1. juli 2022, bliver
forsinket. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil imidlertid bestræbe sig på, at dette ikke
bliver tilfældet.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk