Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2464202_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 15. oktober 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1669 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødeva-
reudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 6. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra formand for Miljø- og Fødevareudvalget René Christensen
(DF).
Spørgsmål nr. 1669 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 5/9-21 fra Dansk Æg om brystbensfrakturer hos æg-
læggende høner, jf. MOF alm. del
bilag 762?”
Svar
Henvendelsen fra Danske Æg om brystbensfrakturer hos æglæggende høner vedrører, hvordan
branchen arbejder og har arbejdet med forekomsten af brystbensfrakturer hos æglæggende hø-
ner.
Den nuværende situation vedrørende høj forekomst af brystbensfrakturer hos æglæggende høner
er ikke dyrevelfærdsmæssig acceptabel, og problemet skal afhjælpes så snart, det kan lade sig
gøre. Jeg har opfordret erhvervet til fortsat at have intens fokus på området og arbejde på at finde
holdbare løsninger på problemet på baggrund af løbende, forskningsmæssige anbefalinger. Jeg
vil i den forbindelse allerede nu indkalde branchen til et møde med henblik på at drøfte, hvad
branchen vil gøre på kort sigt.
Jeg ser frem til, at det forskningsprojekt, som Københavns Universitet ønsker at gennemføre om
emnet, forhåbentlig kan hjælpe til at bringe os nærmere en løsning på problemet med brystbens-
brud.
Jeg har derudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Fødevaresty-
relsen, der har oplyst følgende:
”Brystbensfrakturer
(brud på brystbenet) hos æglæggende høner er i de senere år konstateret i en
række europæiske forskningsundersøgelser, og der er også i EU-sammenhæng blevet forsket i
området. Indtil videre har det ikke vist sig muligt at klarlægge årsagerne, og derfor er der heller
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1669: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/9-21 fra Dansk Æg om brystbensfrakturer hos æglæggende høner, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
ikke fundet mulige løsninger til at undgå den høje forekomst. Bruddene antages at være smerte-
fulde for hønerne, og der er tale om et væsentligt velfærdsproblem.
Der er tale om to typer brystbensbrud. En mindre del af bruddene, som af Københavns Universitet
anslås at være under 10 pct., skyldes, at hønerne kolliderer med siddepinde og andet inventar,
hvilket typisk giver brud midt på brystbenet.
Den største del af bruddene sidder nederst på brystbenet, og det har hidtil ikke været klart, hvor-
for bruddene opstår. Disse brud kan kun konstateres, hvis hønerne obduceres. Hønernes adfærd
giver ikke umiddelbart mulighed for at konstatere bruddene, idet de fortsætter med at bevæge sig
og lægge æg.
Undersøgelse af forekomsten og af den velfærdsmæssige betydning af brystbensbrud hos æglæg-
gende høner er en del af Fødevareministeriets handlingsplan for bedre velfærd for fjerkræ fra
2015. Udviklingen i viden om brystbensbrud har løbende været drøftet på møder i følgegruppen
til handlingsplanen, som har været afholdt i perioden 2016-2020. Blandt følgegruppens medlem-
mer er blandt andet fjerkræbranchen og dyrebeskyttelsesorganisationer.
Som et led i handlingsplanen har Aarhus Universitet undersøgt den velfærdsmæssige betydning
af brystbensbrud, og har på baggrund af tilgængelig videnskabelig litteratur konkluderet, at der
er flere ting, der tyder på, at brystbensbrud medfører smerte.
Aarhus Universitet har tillige som led i handlingsplanen undersøgt forekomsten af brystbensbrud,
ligesom Københavns Universitet, på foranledning af Landbrug & Fødevarer, har udført projekter,
hvor høner er obduceret med henblik på at undersøge forekomsten af brystbensbrud. Københavns
Universitet har på baggrund af projekterne rapporteret om en høj forekomst af brystbensbrud på
over 85 pct. af de undersøgte høner. Forekomsten er høj i alle produktionssystemer
både bur-
anlæg og alternative besætninger med produktion af skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg. Det
har hidtil ikke været muligt at klarlægge årsagerne til de brud, der ikke skyldes kollisioner med
inventaret.
Københavns Universitet har i sine undersøgelser konstateret, at der er en sammenhæng mellem
sen start på æglægning og lav forekomst af brystbensbrud. Også lav ægvægt, lav æglægningsfre-
kvens og høj kropsvægt hos hønen ses at hænge sammen med lav forekomst af brystbensbrud.
Københavns Universitet ønsker på den baggrund, som noget nyt, at gennemføre et projekt, som
går ud på at udskyde det tidspunkt, hvor hønen begynder at lægge æg. Dette kan til en vis grad
lade sig gøre ved hjælp af særlige lys- og fodringsstrategier. Københavns Universitet lægger til
grund, at forekomsten af brud kan reduceres med ca. 12 pct. for hver uge, æglægningen kan ud-
skydes, og at der kan blive tale om ca. to ugers udsættelse, hvilket vil reducere forekomsten med
ca. 24 pct. Projektet gennemføres for at undersøge, om den forventede effekt bliver set i praksis.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1669: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/9-21 fra Dansk Æg om brystbensfrakturer hos æglæggende høner, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Hvis projektet falder positivt ud, vil det være muligt at udarbejde en vejledning til ægproducenter,
som hjælper dem til at udskyde igangsætning af æglægningen.
Københavns Universitet ansøger om Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)-
midler til at gennemføre projektet, og Fødevarestyrelsen har i en erklæring udtrykt sin støtte til
bevilling af GUDP-midler til projektet, som kan vise sig at være et vigtigt bidrag til at nedbringe
forekomsten af brystbensbrud. Projektet kan dermed formodentlig medvirke til løsningen af et
særdeles væsentligt velfærdsproblem i ægproduktionen.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
3