Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-14-160-00297
Den 28. september 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1664 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Spørgsmålet er stillet den 6. september 2021
efter ønske fra René Christensen, formand for Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 1664 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren kommentere henvendelserne fra Landsforeningen af danske hjorteavlere om reglerne
for hjorteavl, jf. MOF alm. del
–
bilag 740 og 747.”
Svar
Landsforeningen af danske hjorteavlere har henvendt sig til Miljø- og Fødevareudvalget med en beskri-
velse af de udfordringer, som foreningen finder, at de nye EU-regler om mærkning af hjorte giver anled-
ning til. Det fremgår af henvendelsen bl.a., at der bør arbejdes for, at reglerne ændres, således at hjorte-
vildt fritages fra reglerne, og at der alternativt fastsættes en lang overgangsperiode, hvor farmerne kan
få tilegnet sig de nødvendige kundskaber og faciliteter til håndtering af denne type dyr.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen
anerkender, at de nye regler for mærkning af hjorte er en udfordring for de danske
hjorteavlere.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/429 (Dyresundhedsforordningen) blev ved-
taget i 2016. Forordningen indeholder imidlertid ikke frister for mærkning af hjorte. Siden 2016 er der
til Dyresundhedsforordningen vedtaget supplerende forordninger, der bl.a. indeholder frister for mærk-
ning og registrering af dyr. Disse regler trådte i kraft den 21. april 2021 og er direkte gældende i samtlige
EU-medlemsstater. Reglerne indeholder ikke mulighed for fastsættelse af lempeligere nationale regler.
Fødevarestyrelsen blev først i juni 2020 oplyst om EU-Kommissionens ønske om en ni måneders frist
for mærkning af hjorte i forbindelse med, at EU-Kommissionen fremsendte et revideret udkast til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2021/520 til alle EU-medlemsstaterne. Fødevaresty-
relsen kontaktede herefter ved flere lejligheder EU-Kommissionen med henblik på at lade mærknings-
fristen på ni måneder for hjorte udgå, da Fødevarestyrelsen vurderede, at en sådan mærkningsfrist ville
give danske hjorteavlere udfordringer. Det danske ønske blev imidlertid ikke imødekommet af EU-Kom-
missionen, som henviste til, at der ikke var andre medlemsstater, der havde støttet det danske ønske.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk