Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-5957
Den 8. Oktober 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1663 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 6. september. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 1663 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for, om uforbrugte midler til etablering af minivådområder i 2021
bliver overført til samme formål i 2022?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Landbrugsstyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Årets ansøgningsrunde
vedrørende minivådområdeordningen udløb den 14. september 2021. Styrelsen
gennemgår nu de indkomne ansøgninger og vil snarest muligt udarbejde en opgørelse over ansøgte mid-
ler. Som hovedregel genbruges uforbrugte midler i kommende ansøgningsrunder i landdistriktspro-
grammet, herunder vedrørende minivådområder.”
Det bemærkes, at udmøntning af overførte midler fra tidligere år skal ske under hensyn til ministeriets
samlede udgiftsloft, hvilket kan begrænse muligheden for udmøntning af overførte midler.
Jeg vil orientere ordførerne, hvis der skulle forekomme større ændringer under landdistriktsprogram-
met. Ministeriet arbejder løbende på at gøre minivådområdeordningen så fleksibel for ansøgerne som
muligt.
Rasmus Prehn
/
Sofus Rex
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
•
CVR 41956011
•
EAN 5798000880016
•
•
www.fvm.dk