Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2453300_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-12715
Den 29. september 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1652 (MOF alm. del) stillet 1. september 2021 efter ønske
fra Stén Knuth (V).
Spørgsmål nr. 1652
”Hvad
gør og har Miljøministeriet gjort for at reducere udledningen af PFOS til Smålandsfarvandet
siden 2009?”
Svar
Der blev på EU-niveau med opbakning fra Danmark i 2013 besluttet et miljøkvalitetskrav for PFOS
gældende fra 2018.
Miljømyndighederne har i indsatsprogrammet for planperioden 2015-2021 skullet foretage opsporing
af punktkilder til udledning af de miljøfarlige stoffer, der i forbindelse med vandområdeplaner 2015-
2021 blev konstateret at forekomme i vandmiljøet i koncentrationer over miljøkvalitetskravene. Om
nødvendigt skal miljømyndighederne revidere gældende godkendelser og tilladelser.
Miljøstyrelsen kan oplyse følgende om den konkrete kildeopsporing i Slagelse Kommune:
”Slagelse Kommune sendte den 23.
oktober 2020 oplysninger til Miljøstyrelsen om resultatet af den
kildeopsporing, som kommunen havde foretaget. Flere virksomheder, som kommunen er tilladelses-
eller godkendelsesmyndighed for, var identificeret som potentielle kilder til forurening af Smålands-
farvandets åbne del (vandområde 206). Kommunen pegede særligt på følgende virksomheder:
Fyldplads: Risiko for udsivning af diverse stoffer, herunder PFOS, BDE og kviksølv, til Korsør
Nor. Der er ingen kendte udledningstilladelser.
Brand- og redningsskolen ved Slagelse Brand og Redning: Udleder overfladevand til Korsør Nor
og Korsør Renseanlæg. Det kan ikke udelukkes, at overfladevandet indeholder rester af PFOS fra
historiske aktiviteter, men der er ingen krav til PFOS, BDE eller kviksølv.
Virksomheden RGS Nordic, Industrispildevand: Udleder PFOS. Der er p.t. ingen krav. Tilladelsen
er under revision. Virksomheden har siden 2008 haft tilladelse fra kommunen til at udlede op til
21 kg kviksølv per år.
Korsør Renseanlæg: Målinger af højt PFOS-indhold.
Slagelse Kommune havde forud herfor den 16. oktober 2020 orienteret Miljøstyrelsen om, at
kommunen var blevet bekendt med, at der var konstateret meget høje koncentrationer af PFOS i
udløbet fra Korsør Renseanlæg, som udleder spildevand til Smålandsfarvandets åbne del (vandområde
206). Slagelse Kommune oplyste, at såfremt Miljøstyrelsen, som er tilsynsmyndighed for rense-
anlægget, og som overvåger de marine vande, fik verificeret fundet, var kommunen indstillet på at
gennemføre en opsporing af kilder til PFOS i renseanlæggets kloakoplande. Miljøstyrelsen anmodede i
svar på henvendelsen Slagelse Kommune om hurtigst muligt at foretage en sådan kildeopsporing med
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1654: MFU spm. om, hvad der er blevet gjort på ministerens ressortområde for at begrænse PFOS-forureningen af Smålandsfarvandet m.v., til miljøministeren
henblik på eventuel videre foranstaltning, idet der med fundet af de høje koncentrationer af PFOS i
renseanlæggets udløb efter styrelsens opfattelse var tilstrækkeligt grundlag til at iværksætte en kilde-
opsporing uden yderligere målinger.
Slagelse Kommune fik derefter udtaget spildevandsprøver af en række potentielle punktkilder i
kloakoplandet til Korsør Renseanlæg, bl.a. i regn- og spildevandsudledningen fra brandskolen i
Korsør, hvor der blev målt PFOS i høje koncentrationer, henholdsvis 70 µg pr. liter i
regnvandsledningen til Korsør Nor og 13 µg pr. liter i spildevandsledningen til Korsør Renseanlæg.”
Foruden opsporing af punktkilder har Miljøstyrelsen fået gennemført et projekt om kvantificering af
tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer fra diffuse kilder til vandmiljøet.
Jeg har taget initiativ til en strategi for miljøfarlige stoffer i vand- og havmiljøet, som bl.a. skal skabe et
bedre overblik over kilder til miljøfarlige stoffer, og hvilke virkemidler der skal til for at begrænse
disse. Jeg har derudover taget initiativ til sammen med andre EU lande at forbyde gruppen af PFAS
stoffer til alt, som ikke er essentielt.
Lea Wermelin
/
Morten Pedersen
2