Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2287796_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. november 2020
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 165 (MOF alm. del) stillet
den 26. oktober 2020 efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 165
”Vil
ministeren oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan forbyde følgende i
landbrugsproduktionen: 1) Bure til æglæggende høner, kaniner, kyllinger, slagtekyllingeavl, vagtler,
ænder og gæs, 2) Kasser til farende søer, 3) Båse til søer, hvor det ikke allerede er forbudt, og 4)
Individuelle kalvestalde, hvor de ikke allerede er forbudt?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:
”De
opremsede punkter 1)
4) relaterer sig til forhold i landbrugsproduktionen, som er omfattet af
følgende direktiver:
-
-
-
-
-
Rådets direktiv 1999/74/EF om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner, jf. art 1 og
art 13, stk. 2,
Rådets direktiv 2007/43/EF om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger, jf. art
1, stk. 2,
Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav til beskyttelse af svin
(kodificeret udgave), jf. arts 1 og art 12,
Rådets direktiv 2008/119/EF om fastsættelse af mindstekrav til beskyttelse af kalve
(kodificeret udgave), jf. art. 1 og 11 og
Rådets direktiv 1998/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, jf. art 1, stk.
1 og art 10, stk. 2.
Sidstnævnte direktiv gælder for alle landbrugsdyr, herunder også kaniner, vagtler, ænder og gæs, som
nævnes i spørgsmålet.
Som det fremgår af de angivne henvisninger til direktivernes artikler, så fastsætter direktiverne
mindstekrav til beskyttelse af de respektive landbrugsdyr.
Medlemsstaterne kan for så vidt angår beskyttelse af disse landbrugsdyr og under overholdelse af
traktatens almindelige bestemmelser på deres område opretholde eller indføre strengere
bestemmelser end de anførte direktivers bestemmelser. Under iagttagelse heraf vil Danmark kunne
fastsætte mere restriktive regler, herunder de nævnte forbud.
Rasmus Prehn
/
Per Presiler Christiansen
Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri
Slotsholmsgade 12
• 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk