Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2451962_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-12668
Den 26. september 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1644 (MOF alm. del) stillet 1. september 2021 efter ønske
fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1644
"Vil ministeren i forlængelse af svar på MOF alm. del
spørgsmål 1502 oplyse følgende: 1) Hvornår
har Miljøstyrelsen givet tilsagn om støtte til forundersøgelse af planlagt indsats i Landsledgrøften, og
hvordan sikrer ministeren, at projektet gennemføres inden for den gældende vandplan (VP2)?, 2)
Hvornår har Vordingborg Kommune søgt om tilskud til forundersøgelse og realisering af projektet i
Rydsbækken, og hvornår forventes Miljøstyrelsen at færdigbehandle ansøgningen?, 3) Hvordan agter
ministeren at sikre sig, at den planlagte indsats i Rydsbækken gennemføres inden for den gældende
vandområdeplan (VP2)?, 4) Hvem har tilsynet med, at spildevandsindsatsen i VP2 gennemføres
rettidigt, og hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre, at dette tilsyn er effektivt?, og 5)
Hvordan sikrer lovgivningen, at kommunerne gennemfører de enkelte tiltag i vandområdeplanerne,
som kommunerne har ansvaret for, og hvilke muligheder har regeringen for at sikre, at kommunerne
gennemfører tiltagene rettidigt?"
Svar
Jeg kan indledningsvist oplyse, at kommunerne er forpligtede til at gennemføre de indsatser, der er
fastlagt i bekendtgørelse om indsatsprogrammer.
For så vidt angår vandløbsindsatsen blev der i december 2019 nedsat en nationalstyregruppe for
vandløbsrestaurering med KL. I denne gruppe følges fremdriften i gennemførelsen af den planlagte
vandløbsindsats og evt. barrierer for fremdriften håndteres. Endvidere har jeg i september 2020 sendt
et brev til kommunerne om deres forpligtelser. Miljøstyrelsen og Miljøministeriet har derudover
afholdt informationsmøder med kommunerne og gennemført en række forenklinger af
tilskudsordningerne i forbindelse med tilskudsrunden i 2021. Disse initiativer har været med til at
skabe større fremdrift.
I forhold til spildevandsindsatsen og tilsyn kan det oplyses, at Miljøstyrelsen i 2020 udarbejdede en
status for kommunernes planlagte gennemførelse af spildevandsindsatsen i vandområdeplanerne for
2015-2021, der viste at mange indsatser bliver gennemført rettidigt, men at der er kommuner med
indsatser, der ikke forventes afsluttet inden udgangen af 2021. Miljø- og Fødevareudvalget blev i
2020
1
orienteret om denne status. Jeg sendte derfor i december 2020 et brev til kommunerne, hvor
jeg tilkendegav, at jeg forventer, at kommunerne vil arbejde målrettet for at få gennemført alle
spildevandsindsatserne i vandområdeplanerne for 2015-2021 inden udgangen af 2021.
1
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/mof/spm/175/svar/1727416/2304115.pdf
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1644: Spm. om Landsledgrøften, til miljøministeren
Desuden har jeg bedt Miljøstyrelsen om at gå i dialog med de kommuner, der har flest udestående
spildevandsindsatser, med henblik på at afdække årsagen til forsinkelsen og at skabe den fornødne
opmærksomhed i kommunerne på at gennemføre de resterende spildevandsindsatser så hurtigt som
muligt.
Det er min klare forventning, at kommunerne opfylder deres forpligtelser. I tilfælde af, at
kommunerne ikke gennemfører de planlagte indsatser kan spørgsmålet rejses over for
kommunaltilsynet ved Ankestyrelsen.
I forhold til de konkrete projekter, der spørges indtil, har Miljøstyrelsen oplyst at der er givet tilsagn til
forundersøgelse af Landsledgrøften (vandområde o3415) i 2020. Tilsagnet er givet af Fiskeristyrelsen
den 16. december 2020 og løber til den 16. december 2021. Ansvaret for gennemførelsen af indsatser
ligger hos kommunen, der skal indsende en ansøgning om gennemførelsesprojektet pba.
forundersøgelserne. Der forventes at blive åbnet for to ansøgningsrunder i 2022.
Miljøstyrelsen har endvidere oplyst, at der er søgt om tilskud til forundersøgelse af Rydsbækken
(vandområde o3338) den 20. maj 2021, under den nationale ordning til vandløbsrestaurering.
Derudover er der søgt om tilskud til realisering af Rydsbækken (vandområde o3338) den 31. maj 2021
under den samme ansøgningsrunde. Begge ansøgningerne er ved at blive behandlet i Miljøstyrelsen,
som forventer at træffe afgørelse i sagerne i løbet af efteråret 2021.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2