Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2451237_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-12619
Den 27. september 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1627 (MOF alm. del) stillet 30. august 2021 efter ønske
fra Rasmus Nordqvist (SF) og Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 1627
”Vil
ministeren foranledige udarbejdelsen af et fagligt notat, der giver en
sammenfattende status for internationale erfaringer vedrørende konflikter mellem
havvindmølleparker og havfugle? Der ønskes herunder en faglig redegørelse for,
om der er dansk forekommende fuglearter, der er særligt udsatte/sårbare over for
havvindmøller og i givet fald hvilke.”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen, som oplyser at:
”Det
er kendt, at havvindmøller kan påvirke fugle på forskellig vis, hvor fortrængning af fugle fra
vindmølleparker, barriereeffekter for fuglenes bevægelser og kollisioner med vindmøllevingerne
normalt regnes for de væsentligste påvirkninger.
I Danmark har der bl.a. været udført overvågning af påvirkningen på fugle fra havvindmølleparker i
perioden 2000-2006 fra Horns Rev og Nysted og i perioden 2007-2012 fra havvindmølleparken Horns
Rev 2. Resultaterne fra denne overvågning stemmer efter Energistyrelsens vurdering overens med
øvrige videnskabelige undersøgelser vedrørende påvirkningen af fugle fra havvindmølleparker i
Nordsøen og Østersøen, og der udgives løbende videnskabelige artikler og resultater fra
overvågningsprogrammer, der bidrager til bedre viden om påvirkningen af fugle fra
havvindmølleparker. Eksempelvis blev der i juli 2021 udgivet et videnskabeligt studie fra Tyskland,
hvor havvindmølleudbygningens betydning for rødstrubet lom er blevet undersøgt over en længere
periode.
Fugleundersøgelserne syntes overordnet at indikere, at påvirkning af vandfugle i mindre grad skyldes
kollisioner og i højere grad er relateret til fortrængning fra fouragerings- og rasteområder, hvilket dog
varierer fra art til art og ligeledes kan variere fra område til område. Nogle arter udviser således en
meget lille fortrængningsadfærd men kan være i større risiko for at kollidere med vindmøllerne,
hvilket synes at være tilfældet for f.eks. skarv og måger, der muligvis også kan tiltrækkes af
havvindmølleparker pga. mere føde eller mulighed for at raste på vindmøllekonstruktionerne. Andre
arter, f.eks. lommer, bortskræmmes erfaringsmæssigt i større afstand fra havvindmølleparker og har
meget lille risiko for kollision. Der er derudover stor forskel på, hvor gode fugle er til at undvige
vindmøllevinger. Havvindmølleparkers barriereeffekter i forbindelse med fugletræk synes generelt
dårligt belyst.
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1627: Spm. om et fagligt notat, der giver en sammenfattende status for internationale erfaringer vedrørende konflikter mellem havvindmølleparker og havfugle, til miljøministeren
Det har også været undersøgt om vandfugle, f.eks. sortand og ederfugl, kan vænne sig til
havvindmølleparker (såkaldt habituering) og derved over tid acceptere den forstyrrelse, som
havvindmølleparkerne skaber, og vende tilbage til et område. Der synes dog her ikke at være entydige
konklusioner, herunder hvad betydningen af dette kan være på bestandsniveau for konkrete arter.
Generelt for de videnskabelige undersøgelser af havvindmølleparkers påvirkning på fugle er dog, at der
for mange arter er behov for mere viden for at kunne drage entydige konklusioner både ift.
kollisionsrisiko og fortrængningsadfærd såvel som de afledte effekter på bestandsniveau. Derudover
foreligger der endnu ikke meget videnskabelig viden om, hvilken betydning de kumulative effekter af
et stort antal havvindmølleparker, som forventes de kommende år, vil have på havfugle.
I forbindelse med miljøvurderinger, herunder habitatvurderinger, af havvindmølleprojekter og deres
påvirkning på fuglebeskyttelsesområder stiller EU’s habitatdirektiv krav om, at der benyttes den
bedste videnskabelige viden på området. Det er således i den forbindelse, at bygherren, der skal
udarbejde miljøkonsekvensrapporten for et konkret projekt, bringer den nyeste viden om
havvindmøllers påvirkning på fugle i spil. Det vil herefter være Energistyrelsens opgave som
kompetent myndighed at vurdere, om den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig, og om der vil
kunne meddeles tilladelse til det givne projekt.”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2