Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2444651_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. september 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1624 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 27. august 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 1624 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren besvare følgende i relation til den delegerede retsakt om udkast til fælles henstilling om
fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af marsvin i Østersøen (MOF alm. del
–
bilag 737): 1) Hvordan er
hensyn til national sikkerhed relevant i sammenhæng til fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af mar-
svin i Østersøen, og hvordan har et sådant nationalt sikkerhedshensyn påvirket Danmarks forhandlings-
linje?, 2) Hvorfor relateres hverken forslaget eller ministeriets overvejelser i notatet ikke til EU-lovgiv-
ningen om anvendelse af pingere?, 3) Hvilken effekt forventes det fagligt, at det vil have alene at be-
grænse eller regulere fiskeriet i Natura 2000-områderne?, 4) Hvordan relaterer begrænsningen i Natura
2000-områder sig til den generelle juridiske forpligtelse om en tilsynsordning under habitatdirektivets
artikel 12.4, som var anledning til EU-lovgivningen om anvendelse af pingere?, 5) Vil regeringen fast-
sætte nationale regler om pingere på alle relevante garn uanset, hvor de bruges?, og 6) Hvilke nye initi-
ativer vil regeringen tage for at beskytte marsvinet og gennemføre habitatdirektivets artikel 12.4?”
Svar
Der henvises i spørgsmålet til grundnotat om udkast til fælles henstilling om fiskeriforanstaltninger for
beskyttelse af marsvin i Østersøen (delegeret retsakt), som blev oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget
den 23. august 2021 (MOF, Alm. del
–
bilag 737). Spørgsmålet er på den baggrund forstået således, at
det alene angår beskyttelse af Østersøbestanden af marsvin, da grundnotatet alene omhandler denne
bestand.
1.
Regeringen forholder sig positivt til ethvert tiltag i fiskeriforvaltningen, der vil øge beskyttelsen af
Østersøbestanden af marsvin. Regeringen arbejder derfor for en ambitiøs tilgang til beskyttelsestiltag,
som tager udgangspunkt i den videnskabelige rådgivning fra Det internationale Havundersøgelsesråd
(ICES)
1
. Alle kommende tiltag skal dog være afstemt i forhold til nationale sikkerhedshensyn.
1
ICES Special Request Advice, 26 May 2020: EU request on emergency measures to prevent bycatch of common
dolphin (Delphinus delphis) and Baltic Proper harbor porpoise (Phecoena Phocoena) in the North east Atlantic.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
[email protected]
•
www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1624: Spm. om den fælles henstilling om fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af marsvin i Østersøen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2444651_0002.png
2.
Der findes i dag to metoder til at undgå bifangst af marsvin i fiskeriet. Den ene metode indebærer, at
fiskeri i de områder, hvor fiskene befinder sig, helt eller delvist forbydes med de garntyper, hvor marsvin
kan sidder fast og drukne. Den anden metode indebærer et påbud til fiskerne om at anvende akustiske
alarmer (også kaldet pingere) på garnene i de relevante områder.
Der har i gruppen af EU-lande omkring Østersøen
2
(kaldet BALTFISH) været drøftelser om at udfærdige
et forslag, som vil omfatte øget anvendelse af pingere ud over det allerede eksisterende krav i EU-lov-
givningen. Pingere virker ved, at der sendes støj ud på frekvenser, som marsvinene kan registrere, og
som derfor kan skræmme dem væk fra fiskegarn, således at de ikke drukner. Dette indebærer, at ni-
veauet for baggrundsstøj øges. Samtidig kan der være et frekvenssammenfald mellem pingere og det
militære udstyr, som landene omkring Østersøen bruger i forbindelse med overvågning og beskyttelse
af deres farvande. Den samlede virkning af øget baggrundsstøj samt et eventuelt frekvenssammenfald
vil begrænse effektiviteten af militære kommunikations-, overvågnings- og våbensystemer, hvilket kan
få operative konsekvenser. De specifikke hydroakustiske forhold i Østersøen kan forstærke dette pro-
blem, idet havbundens beskaffenhed samt variationen af temperaturer og saltindhold i vandsøjlen kan
indebære særdeles stor lydudbredelse. Sverige, Finland og Tyskland har tilkendegivet, at de ikke kan
støtte yderligere brug af pingere. De samme forhold kan gøre sig gældende i danske farvande. Forsvars-
kommandoen er derfor ved at undersøge de operative konsekvenser af yderligere brug af pingere i Øster-
søen.
I grundnotatet om udkast til fælles henstilling om fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af marsvin i
Østersøen henvises der i baggrundsafsnittet til, at regler om beskyttelse af marsvin fremgår af bilag XIII
i forordning (EU) nr. 2009/1241
3
. Det fremgår af bilaget, at det er obligatorisk for fartøjer med en
længde på 12 meter eller derover at anvende pinger, såfremt der fiskes med bundsatte gællegarn eller
indfiltringsgarn i ICES område III, underafsnit 24 (området mellem Falster i vest og Bornholm i øst, og
mellem den tyske kyst i syd og den svenske kyst i nord). Den foreslåede regulering af fiskeriet i Natura
2000-områderne, som foreslås i den fælles henstilling, vil supplere de gældende regler.
3.
Den foreslåede regulering af fiskeriet i Natura 2000-områderne forventes at reducere risikoen for
bifangst af marsvin, idet reguleringen sker i områder, hvor marsvin ofte opholder sig. Den videnskabe-
lige rådgivning fra ICES omtaler ikke, hvilken effekt de enkelte elementer i rådgivningen konkret vur-
deres at have i forhold til at reducere bifangsten af marsvin. BALTFISH har heller ikke nærmere bereg-
net, hvilken effekt den foreslåede regulering vurderes at ville have.
Den geografiske udbredelse af østersøbestanden af marsvin strækker sig fra Ålandsøerne i nord til Born-
holm i syd. I sommermånederne befinder bestanden sig primært i den centrale del af Østersøen i svensk
farvand omkring Øland og Gotland, mens bestanden i vintermånederne også bevæger sig længere mod
2
3
Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tyskland og Danmark.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik,
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF)
nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1624: Spm. om den fælles henstilling om fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af marsvin i Østersøen, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2444651_0003.png
syd langs den svenske kyst og til farvandet omkring Bornholm. Overvågning af bestanden og omfanget
af bifangst påhviler således Østersølandene i fællesskab.
4.
Den foreslåede regulering af fiskeriet i Natura 2000-områderne bidrager til at opfylde forpligtelsen i
artikel 12, stk. 4, 2. led, i Rådets direktiv
92/43
4
om, at ”medlemsstaterne […]
træffer de bevaringsforan-
staltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig
negativ virkning for de pågældende dyrearter.”
5.
Regeringen lægger vægt på at sikre lige vilkår for fiskeriet i Østersøen og har derfor på nuværende
tidspunkt ikke planer om at fastsætte nationale regler om obligatorisk anvendelse af pingere på relevante
garnredskaber, som går længere end kravene, der følger af EU's lovgivning på området.
6.
Da udbredelsesområdet for østersøbestanden af marsvin dækker flere landes søterritorium lægger
regeringen vægt på samarbejdet i BALTFISH om fælles beskyttelsestiltag. Østersølandenes forslag til en
fælles henstilling om fiskeriforanstaltninger for beskyttelse af marsvin i Østersøen er et vigtigt skridt i
vejen mod en bedre beskyttelse af østersøbestanden af marsvin. Landene i BALTFISH har aftalt, at man
vil fortsætte drøftelserne af, hvordan man yderligere vil kunne styrke beskyttelsen. Der drøftes blandt
andet, hvordan overvågning af fiskeriet og indsamling af data om bifangst kan forbedres. Der drøftes
også, hvordan udviklingsprojekter vil kunne fremmes, så nye redskaber og metoder til bedre beskyttelse
kan blive udviklet.
Rasmus Prehn
/
Nis Christensen
4
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
3