Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2450812_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J. nr. 2021-5518
Den 27. sepember 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1623 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 27. august 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Peter Seier Christensen (NB).
Spørgsmål nr. 1623 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 13/8-21, jf. MOF alm. del
bilag 741 og redegøre for lov-
givningen vedrørende fiskesygdommen IHN i Put & Take-søer? Herunder muligheder for kompensation
for borgere ved konstatering og begrænsninger i denne ret, sagsbehandlingstider og ressortmyndighe-
der?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Henvendelsen
af 13. august 2021 til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (bilag 741) vedrører Føde-
varestyrelsens håndtering af udbruddet af fiskesygdommen IHN (infektiøs hæmatopoietisk nekrose).
Det anføres i henvendelsen bl.a., at styrelsens håndtering af udbruddet, herunder prøveudtagningen i
akvakulturvirksomhederne, har været for langsom.
Fødevarestyrelsens håndtering og lovgrundlag
Fiskesygdommen IHN (infektiøs hæmatopoietisk nekrose) er en anmeldepligtig husdyrsygdom, som be-
kæmpes efter bestemmelserne i den europæiske dyresundhedsforordning (Europaparlamentets og Rå-
dets Forordning (EU) 2016/429) og de supplerende bestemmelser i Kommissionens delegerede forord-
ning (EU) 2020/689 samt § 30 i lov om hold af dyr.
Håndtering af udbrud af fiskesygdommen IHN hører under Fødevarestyrelsen, som har udtaget prøver
i akvakulturvirksomhederne. Prøveudtagningen har været prioriteret efter smittestatus. Fødevaresty-
relsen har ikke opgjort sagsbehandlingstiderne i forbindelse med udbruddet af IHN, men bestræber sig
i alle sager på, at sagsbehandlingstiden bliver så kort som muligt.
Der er faste procedurer for styrelsens håndtering af sager vedrørende mistanke om smitte med IHN.
Når en akvakulturvirksomhed er smittet med IHN, opretter Fødevarestyrelsen en restriktionszone, der
som udgangspunkt omfatter hele den smittede akvakulturvirksomheds afvandingsområde og de i afvan-
dingsområdet beliggende akvakulturvirksomheder. Dette sker efter reglerne i Kommissionens delege-
rede forordning (EU) 2020/689 om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for
visse sygdomme. Efter artikel 60 i forordningen skal de smittede akvakulturvirksomheder (dambrug og
lystfiskersøer) og akvakulturvirksomheder i restriktionszonen underkastes restriktioner. Dette indebæ-
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1623: Spm. om kommentar til henvendelsen og redegørelse for lovgivningen vedrørende fiskesygdommen IHN i Put & Take-søer, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
rer bl.a. forbud mod at flytte fisk, produkter og udstyr ind i og ud af akvakulturvirksomheden uden myn-
dighedernes tilladelse. En sådan tilladelse vil som udgangspunkt kun kunne gives, hvis Fødevarestyrel-
sen vurderer, at den kan ske uden smittefare for andre.
Restriktionerne for smittede akvakulturvirksomheder, mistænkte akvakulturvirksomheder og akvakul-
turvirksomheder i restriktionszonen er overordnet set ens. Virksomheder, der er smittede eller under
mistanke for at være smittede, underlægges offentligt tilsyn. Afklaring af smittestatus sker ved prøveud-
tagning og epidemiologisk udredning. Der er specifikke krav til udførelsen og hygiejnen ved prøveud-
tagningen, som kræver uddannet personale.
Hvis mistanken er afkræftet efter prøveudtagning og øvrig epidemiologisk udredning, ophæves det of-
fentlige tilsyn. Såfremt besætningen er smittet, så vil det offentligt tilsyn først kunne ophæves, når syg-
dommen ikke længere er til stede i akvakulturvirksomheden. Bekæmpelsen indebærer, at de smittede
besætninger tømmes for fisk, hvorefter de rengøres, desinficeres og braklægges i mindst seks uger. Be-
kæmpelsen vil skulle gennemføres af dambrugeren selv eventuelt i samarbejde med erhvervet. Herefter
kan der genindsættes dyr fra IHN-frie besætninger. Besætningen overvåges af Fødevarestyrelsen via
prøver af fisk for sygdommen i mindst to år, hvorefter den frie status kan generhverves. I overvågnings-
perioden kan fisk og andre produkter afsættes til akvakulturvirksomheder med tilsvarende sundheds-
status.
Den konkrete henvendelse af 13. august 2021
For så vidt angår den virksomhed, som har fremsendt ovennævnte henvendelse af 13. august 2021 til
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, har denne været kategoriseret som en mistankebesætning, da
den har modtaget fisk fra en smittet besætning. Fødevarestyrelsen udtog den 2. juli 2021 prøver for IHN
fra besætningen, og den 7. juli 2021 forelå prøveresultatet, der viste, at besætningen ikke var smittet,
hvorefter Fødevarestyrelsen ophævede det offentlige tilsyn. Virksomheden blev oplyst om, at den er be-
liggende i en restriktionszone, og at den derfor fortsat er underlagt restriktioner.”
For så vidt angår forskellen mellem fiskeri i frivand og fiskeri i en lystfiskersø, som begge ligger inden
for en restriktionszone, henvises til min berigtigede besvarelse af dags dato af spørgsmål nr. 1565 (Alm
del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
For så vidt angår spørgsmålet om erstatning i forbindelse med udbrud af IHN, henvises til min berigti-
gede besvarelse af dags dato af spørgsmål nr. 1482 (Alm. del) fra Folketingets Miljø og Fødevareudvalg.
Det fremgår heraf, at der ikke udbetales kompensation fra staten, da Fødevarestyrelsen fastholder en
langvarig praksis om ikke at påbyde aflivning af dyr, som er omfattet af sygdomme oplistet i liste 4 i
bekendtgørelse nr. 1171 af 17. juli 2020 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og
anmeldepligt af sygdomme (listebekendtgørelsen), herunder IHN.
Det fremgår endvidere, at en beslutning om at gøre en undtagelse og aflive i dette tilfælde kunne danne
præcedens for udbetaling af erstatning for andre liste 4 sygdomme som f.eks. Infektiøs bovin rhinotra-
cheitis (IBR) og Bovin virus diarre (BVD) hos kvæg, Porcin reproduktions- og respirationssygdom
(PRRS) hos svin eller Hønsetyfus hos fjerkræ. De økonomiske konsekvenser af at fravige ovennævnte
praksis ville kunne blive meget store.
Endelig fremgår det, at man i andre brancher har etableret forsikringer eller andre ordninger for at imø-
degå den økonomiske risiko, der er i forbindelse med udbrud af liste 4-sygdomme. Det har man f.eks.
gjort i kvægbranchen. Endeligt fremgår det, at det er Fødevarestyrelsens forståelse, at akvakulturbran-
chen arbejder på at etablere en forsikring eller anden ordning, der kan yde dækning for tab i tilfælde af
sygdomsudbrud.
2
MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1623: Spm. om kommentar til henvendelsen og redegørelse for lovgivningen vedrørende fiskesygdommen IHN i Put & Take-søer, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
3