Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2447886_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-12351
Den 20. september 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1615 (MOF alm. del) stillet 24. august efter ønske fra
Signe Munk (SF).
Spørgsmål nr. 1615
”Vil
ministeren fremsende et detaljeret overblik over, hvad der i årenes løb fra
Cheminovas start er gjort
–
fra myndigheder, fabrik og andre - for at reducere og
minimere lokalbefolkningens udsættelse for kemikalier fra Cheminova fra alle
kilder, herunder produktion, deponi, udledninger til miljø, uheld m.v.? Med
lokalbefolkningen menes populationen i Nature-studiet "Cancer incidens in
Thyborøn-Haboøre, Denmark; a cohort study from an industrially contaminated
site" fra juni 2021.”
Svar
For så vidt angår overblik over forløb i forhold til regulering af Cheminova, vil jeg henvise til den
hjemmeside, Miljøstyrelsen har lavet. Her finder man både udvalgte historiske nedslag over, hvad
myndighederne har foretaget sig i forhold til regulering af forurening fra Cheminova, samt hvilke
vilkår der gælder for virksomhedens drift.
Alle gældende afgørelser siden ca. 2002 vedr. FMC|Cheminova på Rønland kan findes i den
elektroniske godkendelse på hjemmesiden
https://cheminova.aar.mim.dk/miljogodkendelse/Miljogodkendelser.asp?kapitelid=11&afsnitid=78&f
irsthit=1
Den historiske oversigt slutter i 2010. Miljøstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at:
”Den historiske oversigt i den elektroniske miljøgodkendelse afspejler de væsentligste forhold og
afgørelser vedr. miljøforhold på FMC|Cheminova i perioden fra 1953 og indtil 2010, hvor historikken
stopper. Oversigten er herefter ikke fuldt opdateret, da der i 2012 er meddelt miljøgodkendelse af en
ny produktion (Pethoxamind i Glyphosat-området), hvor der bl.a. er fastsat udlederkrav til specifikke
stoffer i spildevandet. Der er endvidere i 2021 søgt om miljøgodkendelse af en anden ny produktion
(også i Glyphosat-området), hvor der ligeledes vil blive fastsat udlederkrav til specifikke stoffer i bl.a.
spildevandet.
Der er ikke etableret større nye emissionsbegrænsende anlæg på virksomheden siden 2010. I tiden
siden 2010 er enkelte produktioner, f.eks. glyphosat og parathion (EP-3 eller MP-3), stoppet, og
produktionskomponenterne er fjernet fra bygningerne for bl.a. at give plads til nye produktioner. Det
har betydet, at der ikke længere udledes specifikke stoffer fra selve produktionerne (men stofferne kan
forekomme i det grundvand, der pumpes op ved afværgeprojekterne).”
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1615: Spm. om et detaljeret overblik over, hvad der i årenes løb fra Cheminovas start er gjort for at reducere og minimere lokalbefolkningens udsættelse for kemikalier fra Cheminova fra alle kilder, til miljøministeren
Miljøstyrelsen har endvidere oplyst, hvilke væsentlige reduktioner af forureningen til omgivelserne der
har været (i kronologisk rækkefølge):
”1981-85:
Etablering af afværgeprojekter, som har til formål at hindre udsivning af forurenet grundvand til
Nissum Bredning. Der er løbende foretaget forbedringer og vedligehold. FMC|Cheminova oppumper
årligt 2-300.000 m
3
forurenet grundvand, som i dag renses kemisk/biologisk sammen med
processpildevandet inden udledning til Vesterhavet.
I Miljøprojektet ”Vurdering af forureningsflux fra Rønland og den gamle fabriksgrund” (nr.
1973/2017) konkluderes bl.a. at ”Med de beregnede fortyndinger er der ikke nogen resultater,
der
indikerer, at den aktuelle påvirkning af Nissum Bredning via udstrømmende forurenet grundvand vil
medføre overskridelse af VKK. Dette understøttes af de konkrete analyser af vandet i Nissum
Bredning, hvor der ikke konstateres forurening over VKK. Dette indikerer dermed også, at den
nuværende afværgeindsats er tilstrækkelig til at sikre, at Nissum Bredning ikke påvirkes med
koncentrationer over VKK.” (VKK = Vand Kvalitets Kriterie).
1985-2013:
Svovlgruberne på øst-Rønland tømmes for kemikalieaffald. Udsivning fra gruberne er ophørt, men der
er en forurening i grundvandet øst for svovlgruberne, som afværgeprojekter skal hindre i at strømme
ud i Nissum Bredning (se ovenfor).
1988:
Idriftsættelse af et centralt luftforbrændingsanlæg, som renser den luft, der suges ud fra selve
produktionsanlæggene. Her reduceres udledningen til omgivelserne af f.eks. organiske
opløsningsmidler og lugt.
1992:
Det biologiske rensningsanlæg kommer i fuld drift og udledningen af stoffer til Vesterhavet reduceres
væsentligt.
2006:
Ringkjøbing Amt afslutter revisionen af 1988-miljøgodkendelsen, og udlederkrav for en række stoffer,
særligt i spildevandet, reduceres væsentlig i forhold til 1988-godkendelsen. Driften af det biologiske
rensningsanlæg er løbende optimeret, og renseeffektiviteten sikrer, at VKK overholdes for de relevante
stoffer i processpildevandet. For emissioner fra luftforbrændingsanlægget er fastsat emissionsgrænser,
og når de overholdes, er det beregnet, at bidraget i omgivelserne er mindre end Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier.
2021/22:
Miljøstyrelsen er i gang med en ny revision af miljøgodkendelsen, og det forventes, at der for en række
stoffer vil ske en yderligere reduktion af udlederkravene.”
./.
Indsats over for deponier er beskrevet i tidligere svar til MOF, og jeg kan henvise til besvarelsen af
spørgsmål nr. 548 (MOF alm. del) fra 2018, der oplyser om, hvordan der i perioden 2012-13 er
bortskaffet 19.300 tons affald.
2
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1615: Spm. om et detaljeret overblik over, hvad der i årenes løb fra Cheminovas start er gjort for at reducere og minimere lokalbefolkningens udsættelse for kemikalier fra Cheminova fra alle kilder, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
3