Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. november 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 161 (MOF alm. del) stillet 26. oktober efter ønske fra
Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 161
”
Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete områder Miljøstyrelsens regner med, når
styrelsen indberetter, at 15 pct. af det danske landareal er omfattet af en eller anden
form for beskyttelse, og at 8,5 pct. heraf er udpeget som beskyttet natur efter
EU's særlige Natura 2000-regler?
Der henvises til artiklen ”Detektor: Der ligger
mindst 49.000 marker i Danmarks ’beskyttede’ naturområder”, dr.dk, den 20. oktober
2020 (https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-der-ligger-mindst-49000-marker-i-danmarks-
beskyttede-naturomraader”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Miljøstyrelsen har indberettet arealer registreret
efter naturbeskyttelseslovens § 3, fredninger med
natur som formål og Natura 2000-områder.
Naturbeskyttelseslovens § 3 beskytter bestemte naturarealer
–
som f.eks. enge, heder og søer
–
mod
tilstandsændringer. § 3-beskyttelsen er generel og gælder, uanset hvor i landet arealerne ligger. Nogle
af § 3-arealerne er udviklet gennem årelang græsning og rummer planter og dyr, som er afhængige af
græsning.
En fredning er en konkret regulering, der f.eks. kan fastsætte bestemmelser om at bevare og forbedre
et afgrænset areal med natur- eller kulturhistoriske værdier eller et landskab. Det er kun fredninger
med natur som hovedformål, som indgår i opgørelsen.
Natura 2000-områder
er fællesbetegnelsen for områder udpeget efter EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv
fra 1979 og EU’s habitatdirektiv fra 1992. Områderne er udpeget efter naturdirektivernes
retningslinjer
og er større og sammenhængende arealer med det formål at beskytte europæisk truede og
karakteristiske naturtyper og arter.
Natura 2000-områderne er sammensat af naturarealer, levesteder for arter og herunder ekstensive
som intensive jordbrugsarealer. Arealerne forekommer i mosaik i landskabet, og er i
overensstemmelse med EU-Kommissionens vejledninger søgt udpeget som sammenhængende
områder. Områderne rummer derfor også mellemliggende arealer med f.eks. almindelig skov,
landbrugsarealer, permanent græs og mange §3-arealer. Hertil kommer infrastruktur og bebyggelse.
Alle arealtyper er omfattet af direktivkrav om konsekvensvurdering i forbindeles med ansøgninger om
tilladelser og dispensationer og en række aktiviteter netop på de drevne arealer er omfattet af en særlig
anmeldeordning.
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk